Lettelse, skuffelse og en opsigtsvækkende overhaling: Her er alt, du skal vide om en dramatisk valgnat
Søndagens Europa-Parlamentsvalg bød på skuffelse og jubel, tabere og vindere - og alt derimellem. Jyllands-Posten har samlet de fem vigtigste nedslagspunkter i et hurtigt overblik.
Pyh.
Søndagens Europa-Parlamentsvalg bød på neglebidende dramaer, ekstatisk jubel og dyb skuffelse.
Jyllands-Posten giver dig her et samlet overblik over en dramatisk valgaften og nat.
Storsejr til SF
»Weee are the champioons, my frieeend.«
SF’s valgfest i Landstingssalen på Christiansborg, bar aftenen ud præg af, hvad det var: En øredøvende valgsejr.
SF gik ikke bare ét mandat frem til tre, hvilket er partiets bedste resultat siden det første direkte EP-valg i 1979.
Endnu mere opsigtsvækkende var det, at SF overhalede Socialdemokratiet som Danmarks største parti ved valget. SF fik 17,4 pct. af stemmerne mod Socialdemokratiets 15,6 pct.
SF fik dermed et endnu bedre resultat, end målingerne op til valget havde indikeret.
Mens folkesocialisterne sang Queen, hoppede og dansede, var stemningen anderledes trykket hos socialdemokraterne.
Socialdemokratisk kollaps
Socialdemokratiets valgresultat var ligesom SF’s historisk. Bare med omvendt fortegn.
Sosserne gik 15,6 pct. af stemmerne, hvilket er det dårligste resultat for partiet ved et Europa-Parlamentsvalg nogensinde. Hidtil var det dårligste valgresultat i 1994. Dengang fik partiet 15,8 pct. af stemmerne.
Heller ikke hvis vi tæller Folketingsvalg med har Socialdemokratiet fået et dårligere valgresultat i mere end 100 år.
Skuffelsen kunne både ses og mærkes på S-tilhængerne, hver gang en ny exitpoll eller prognose dukkede op på tv-skærmen til partiets valgfest i Fællessalen på Christiansborg.
Trods tilbagegangen på 5,9 pct.-point sammenlignet med det seneste EP-valg, beholdt Socialdemokratiet sine tre mandater. Det sidste mandat blev kun akkurat sikret pga. Socialdemokratiets valgforbund med Alternativet.
Partiformand Mette Frederiksen var ikke med til festen, men på sin Instagram knyttede hun ordene »rigtig træls« til valgresultatet. I hendes sted gik EP-spidskandidaten Christel Schaldemose på scenen til valgfesten og erkendte nederlaget:
»Jeg syntes faktisk ikke, at vores resultat i aften er godt nok. Men - og det er vigtigt - vi har stadig tre mandater,« sagde hun.
Søren Gade forstyrrede Venstres lettelse
V-formand, Troels Lund Poulsen, ankom storsmilende til Venstres valgfest, selvom alt dagen igennem tydede på, at Venstre ville blive halveret i Europa-Parlamentet. Og ganske rigtigt; Venstre gik fra fire til to mandater.
Smil og tilbagegang kan virke paradoksalt, men med til historien hører, at venstrefolkene havde frygtet langt værre.
For da Venstre i de nationale målinger vipper omkring 8 pct., og EP-målingerne havde spået dem til lige over 10 pct, virkede partiet lettet over et valgresultat på 14,7 pct og titlen som valgets tredje største parti.
Hvad der trak flest overskrifter ved valgfesten var dog, da V-veteranen og formand for Folketinget, Søren Gade, overfor Jyllands-Posten foreslog hans egen partiformand, Troels Lund Poulsen, at stoppe som forsvarsminister.
»Det er et helt umenneskeligt pres, som Troels har været under. Han arvede den post fra sin forgænger. Jeg håber, at han bliver frigivet til en anden post, hvor han så får lidt mere tid til indenrigspolitik,« sagde Søren Gade.
Hurtigt derefter begav resten af Venstre-toppen sig ud i damage control. Eks. indenrigs- og sundhedsminister, Sophie Løhde (V), gik til pressen for at understrege, at det altså var Troels Lund Poulsen, der som formand »sætter holdet«.
Partier på vippen overlevede
Foruden S, V og SF var der ikke mange af de andre opstillede partier, der har kunnet vide sig sikre frem mod søndag.
Både Konservative, Danmarksdemokraterne, Radikale Venstre, Liberal Alliance, Enhedslisten og Dansk Folkeparti har i målingerne stået til maks ét mandat. Og flere af dem har lignet at være i farezonen for slet ikke at opnå valg.
Men da valgresultatet forelå, kunne samtlige af ovenstående ånde lettet op. Hver fik de ét mandat, og det var derfor kun Alternativet af de opstillede partier, som ikke opnåede valg.
I alt er det altså hele 10 danske partier, der skal sende mindst ét mandat til Bruxelles efter valget søndag. Det er ny rekord. Siden det første EU-valg i Danmark i 1979 er det højeste antal valgte partier otte. Det skete i 1994 og 2004.
Hvilke konkrete kandidater, der er blevet valgt ind, bliver offentliggjort mandag eftermiddag.
Løkke i skarp kritik af regeringen
Ved midnatstid indtog Lars Løkke Rasmussen scenen til Moderaternes valgfest med en opsigtsvækkende udmelding.
Selvom han var glad for partiets éne mandat, talte han alvorstungt om regeringspartiernes samlede præstation. S, V og M fik tilsammen seks mandater og 36 pct. af stemmerne. Og det er partierne nødt til at tage ved lære af, understregede Løkke:
»Med det samlede resultat som de tre regeringspartier har fået her til aften, så er vi simpelthen nødt til at skærpe vores appetit på forandringer,« indledte partiformanden og tilføjede:
»Regeringen under ét har ikke gjort det særlig godt. Det skal vi tage alvorligt.«
Han omtalte valgresultatet som en »lille hævet pegefinger om, at nu skal vi skrue op for ambitionsniveauet«.
»Nu skal vi som kollektiv frisætte det potentiale, der ligger i, at vi for en stund i dansk politik har ladet paraderne falde og er i stand til at lave løsninger hen over midten - hvor vi på en og samme tid sætter skatten ned og styrker velfærdssamfundet,« sagde han.