Politikere hader dem, vælgerne elsker dem: »Det er det vilde vesten derude nu«

Denne artikel blev bragt første gang i februar 2024. Den er opdateret ifm. folketingsvalget i 2026.

Det er det mest googlede ord, når der er valg i Danmark.

Kandidattest. Eller bare test.

Flere og flere danskere bruger dem. I timerne op til stemmestederne lukker, strømmer folk ind for at klikke sig igennem. Ny forskning viser, at de påvirker mere end 100.000 vælgere til at stemme på et andet parti.

Alligevel ved vi forsvindende lidt om, hvorvidt de virker, som de skal, de populære valgtest, som fortæller vælgerne, hvem de er mest enige med.

»Det er det vilde vesten derude nu,« siger Mathias Wessel Tromborg, lektor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet:

»Vi ved, at der er vanvittigt mange vælgere, som bruger de her test. Og vi ved, at de påvirker rigtig mange. Men vi ved nærmest ingenting om, hvorvidt de fungerer efter hensigten.«

Valgtest omtales i den internationale forskning tit som voting advice applications, altså en slags app, der rådgiver om, hvad du skal stemme.

Det store spørgsmål er, om de i virkeligheden vildleder mere, end de vejleder.

»Frygten er, at de fungerer mere som voting manipulation devices,« konstaterer Mathias Wessel Tromborg.

Det er det, som forskeren fra Aarhus nu vil forsøge at finde ud af.

Tusindvis af påvirkede stemmer

Mathias Wessel Tromborg har fået ca. 6 mio. kr. fra Danmarks Frie Forskningsfond til et fireårigt projekt, der skal undersøge, hvordan danskerne bruger valgtest, og hvordan de laves bedst muligt.

Ifølge ham er projektet inde at røre ved kernen af demokratiet, nemlig hvad der afgør, hvad du stemmer.

»Det er åbenlyst, at valgtest er vigtige for demokratiet, fordi der er så mange, der bruger dem,« siger han:

»Der er masser af demokratisk potentiale, fordi de kan give borgere, som ikke har tid, lyst eller ressourcer til at følge med i politik, en genvej til en masse relevant information. Men valgtest er også demokratisk farlige, hvis de påvirker folk uhensigtsmæssigt. Det ved vi bare ikke endnu, om de gør.«

Det, vi ved, er, at ca. 62 pct. af vælgerne tog en test til folketingsvalget i 2022 ifølge den danske valgundersøgelse. Dobbelt så mange som i 2011. Omkring 45 pct. af dem siger selv, at de stemmer, som testen anbefaler. Det svarer til næsten 1.000.000 danskere.

Det, vi ikke ved, er, om valgtest systematisk favoriserer bestemte partier, uden at det bunder i en reel enighed mellem partier, politikere og de mange borgere, der bruger dem.

Det er noget af det, som Mathias Wessel Tromborg vil forsøge at blive klogere på.

Politikere hader dem

I Danmark laves valgtest typisk på den måde, at partier og politikere forholder sig til en række spørgsmål og svarer, om de er meget enig, enig, uenig eller meget uenig i et udsagn. Du gør det samme, og på den baggrund beregnes det, hvem der er tættest på at mene det samme som dig.

DR, TV 2, Jyllands-Posten, Politiken, Berlingske, Altinget og Avisen Danmark var blandt de mange medier, som tilbød sådan en test ved det seneste folketingsvalg.

De er gennem årene blevet kritiseret for at banalisere nuancer og balancer i politik til få, forsimplede spørgsmål, som det kan være svært, hvis ikke umuligt, at besvare meningsfyldt.

Lars Løkke Rasmussen, Moderaternes formand, rasede imod dem, da han skulle udfylde TV 2’s valgtest. Her var emnet sundhed ifølge ham reduceret til et »halvpopulistisk« spørgsmål om bedre løn til læger, der tog arbejde i landdistrikterne.

»Hvor er det dog bare overfladisk,« skrev han på Facebook efterfulgt af en vred, rødglødende smiley.

En del politikere forbander valgtest i lighed med Løkke og mener, at de skaber forvirring og skader demokratiet. Som et tidligere folketingsmedlem skriver i Altinget, kan man ende med at få anbefalet alt fra en kommunistisk liste til De Konservative, hvis man tager flere forskellige test, når der er kommunalvalg.

I 2011 refererede to forskere fra Syddansk Universitet et studie fra Belgien. Her havde fire eksperter først formuleret en bunke af 50 spørgsmål til en valgtest til en tv-station. Testen skulle imidlertid kun indeholde 36 spørgsmål. Så forskerne lavede et eksperiment.

Nogle vælgere fik nogle spørgsmål, andre fik andre spørgsmål. Resultaterne viste, at alene valget af spørgsmål gjorde en kæmpe forskel.

Spørgsmålene i den valgtest, som tv-stationen endte med at bruge, betød, at 15 pct. af vælgerne blev rådgivet til at stemme på højrefløjspartiet Vlaams Blok. I et andet miks af spørgsmål ville det være nede på 4 pct., i et tredje miks helt oppe på 26 pct.

»Samlet set er valgtest ikke på nuværende tidspunkt nogen entydig god beslutningsgenvej for tvivlende vælgere. Testene bør højst betragtes som én blandt mange mulige hjælpemidler og måske mest af alt som en form for politisk underholdning,« skrev de to forskere i Politiken.

Fordel i midten

En anden kritik går på matematikken bag testen. Det er den, som beregner, hvem man er mest enig med opgjort i procent. Jo mere ens man svarer, jo højere er procenten.

En datalog ved Københavns Universitet satte i 2019 en computer til at udfylde DR’s valgtest på tilfældig vis for at undersøge, om nogle kandidater dukkede lettere op end andre.

Konklusionen var ifølge Politiken, at testen favoriserede kandidater, der svarede moderat i midten, altså at de var enig eller uenig i noget frem for meget enig eller meget uenig. DR’s svar på kritikken var, at borgerne ikke udfylder valgtest tilfældigt som en computer, men faktisk svarer, hvad de mener.

Instruktioner ovenfra

En tredje anke mod valgtest går på, at partier og kandidater kan tviste deres svar på en strategisk måde, så de bliver anbefalet mest muligt og på den måde kan samle stemmer.

For eksempel sker det, at partier fra centralt hold instruerer deres kandidater i, hvordan de bør svare i en valgtest. Et folketingsmedlem siger til Jyllands-Posten, at han blev rådgivet af sit parti til at svare i midten og altså undgå at erklære sig meget enig eller meget uenig, hellere bare uenig eller enig, fordi det er det, som de fleste brugere svarer.

En rådgiver for et andet parti fortæller, at man har overvejet at tage alle spørgsmålene fra en valgtest og køre dem igennem en meningsmåling, så man finder ud af, hvad flertallet i befolkningen svarer på de specifikke spørgsmål. Dernæst kan partiet selv svare det samme for at blive anbefalet mest muligt i valgtesten.

Under den seneste valgkamp beskrev Jyllands-Posten, hvordan Moderaternes kandidater svarede så forskelligt i en valgtest, at det øgede chancerne for, at vælgerne blev matchet med en moderat kandidat. Partiets politiske chef, Jakob Engel-Schmidt, der i dag er kulturminister, afviste, at det var bevidst og begrundede de strittende svar med, at spørgsmålene i testen var dobbelttydige.

Nye spillere på banen

Valgtest er så populære, at også partier og interesseorganisationer er begyndt at lave dem.

På papetesten.dk spurgte De Konservative under valgkampen i 2022, hvor uenig du egentlig var i konservativ politik. Testen indeholdt 10 spørgsmål, heraf mange som det var svært at være uenig i. For eksempel:

»Vi skal passe bedre på de ældre ved at give dem frit valg af mad, mere hjælp og sikre dem nærværende og omsorgsfuld pleje.«

Erklærede man sig enig i 5 af 10, fik man at vide, at »du er der næsten«. Ved 7 af 10 var budskabet, at »du kan roligt sætte kryds ved C«.

Også Venstres Ungdom, Fagbevægelsens Hovedorganisation og slagteriarbejdernes fagforening lavede deres egne valgtest, mere eller mindre vellykket. Jyllands-Posten klikkede sig helt tilfældigt igennem slagternes test og fik til sidst at vide i en overskrift, at vi var »mest enig med Frie Grønne«.

Lige nedenunder stod:

»Du er mest enig med Liberal Alliance«.

»Det er det, jeg mener med det vilde vesten,« siger Mathias Wessel Tromborg:

»Enhver kan bare lave en valgtest og prøve at påvirke en masse mennesker.«

Indsamling af viden

For at blive klogere på, om valgtest fungerer, som de skal, laver Aarhus Universitet sine egne valgtest i samarbejde med Jyllands-Posten og Epinion.

»Formålet er at undersøge, hvilken type valgtest der virker bedst,« siger Mathias Wessel Tromborg.

»Handler det om, at man skal have nogle bestemte spørgsmål med? Handler det om, at brugeren skal kunne prioritere, at nogle spørgsmål er vigtigere end andre? Eller handler det om underliggende beregning, man bruger til at matche kandidaterne og brugerne? Vi vil gerne vide noget om, hvad der er bedst ift. at give de her anbefalinger, så de rent faktisk bunder i en reel enighed.«

Data indsamles af analyseinstituttet Epinion i anonymiseret form og videreformidles til forskerne, så de kan bruge dem til deres analyser.

Mathias Wessel Tromborg understreger, at projektet vil overholde persondatareglerne og universitetets etiske regelsæt.

»Vi har meget strikse regler for, hvordan vi skal behandle data, som vil blive anonymiseret og kun brugt på aggregeret niveau,« siger han.

Lidt mindre vild vest

Forskningsprojektet har allerede kørt en kandidattest ifm. europaparlamentsvalget i 2024 og kommune- og regionsvalget i 2025.

Næste skridt er en kandidattest til folketingsvalget i 2026.

Mathias Wessel Tromborg synes grundlæggende, at valgtest, som vi kender dem i Danmark, er »ret gode«. Men han ved det ikke med sikkerhed.

»Det er det, vi skal finde ud af,« siger han:

»Håbet er, at det kan blive lidt mindre det vilde vesten derude.«