Løkke har underskrevet historisk forsvarsaftale i USA

Danmark og USA bekræfter det tætte militære samarbejde med indgåelsen af en historisk forsvarsaftale, som ændrer årtiers danske forsvarspolitik siden afslutningen på Anden Verdenskrig.

Aftalen blev underskrevet på et møde mellem udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og hans amerikanske kollega, Antony Blinken, i Washington D.C. torsdag aften dansk tid.

»Jeg har i dag skrevet under på en aftale, der styrker dansk, europæisk og transatlantisk sikkerhed,« siger Løkke i en pressemeddelelse og fortsætter:

»Det er vigtigt at fastholde amerikanernes engagement i Europa, i en tid der er præget af krig, konflikt og usikkerhed. Danmark og Europa skal tage ansvar, og det er præcis, det vi gør med forsvarssamarbejdsaftalen med USA. Vi styrker samarbejdet med vores vigtigste allierede, og vi giver amerikanerne bedre mulighed for at være militært til stede i Europa. Det gavner også vores samarbejde i Nato og Norden.«

Udenrigsministeriet har samtidig offentliggjort den 37 sider lange rammeaftale i fuld længde.

»Denne aftale vil yderligere styrke samarbejdet mellem vores to lande. Og når den træder i kraft, vil vores militære blive i stand til at koordinere endnu mere effektivt,« sagde Blinken i forbindelse med underskrivelsen.

Han takkede samtidig Danmark for at spille en central rolle i støtten til Ukraine.

»I næsten 75 år har USA og Danmark været tætte sikkerhedspartnere og allierede,« sagde han.

»Tak, Tony, du kan altid regne med os – og vi vil altid regne med jer,« lød det fra Løkke.

Et nybrud

Aftalen er et opgør med de seneste 75 års danske forsvarspolitik om ikke at tillade udenlandske soldater på dansk jord i fredstid. Når den træder i kraft, får verdens stærkeste militærmagt lov til permanent at udstationere soldater, våben og materiel på flyvestationerne i Skrydstrup, Karup og Aalborg.

Ifølge Lars Løkke Rasmussen og den samlede danske regering er det i Danmarks interesse, at USA opbygger lagre og logistik her i landet, der gør, at Nato kollektivt kan reagere hurtigere i tilfælde af en krise eller konflikt.

Men kritikere af aftalen har problematiseret, at de amerikanske soldater kommer under amerikansk jurisdiktion i Danmark. Det vil sige, at soldaterne som udgangspunkt skal retsforfølges i USA, hvis de bryder loven i Danmark. Også uden for tjeneste. Det er fast procedure for USA, når landet udsender tropper verden over.

Advokat-talsmand advarer

Men det er bekymrende for retssikkerheden, mener advokat og tidligere konstitueret landsdommer Karoline Normann, som er forperson for strafferetsudvalget i Advokatrådet.

»Det kan blive et kæmpe problem for de potentielle danske ofre. Det vil forringe danskernes retssikkerhed væsentligt,« sagde hun tidligere på ugen til Jyllands-Posten.

Der er flere eksempler på, at udstationerede amerikanere har brudt loven gennem tiden. For eksempel blev en 21-årig amerikansk soldat i 2018 idømt halvandet års fængsel samt udvisning af Danmark i 12 år for forsøg på voldtægt af en 19-årig kvinde i Haderslev, mens han var på øvelse i Danmark.

Også Enhedslistens udenrigsordfører, Trine Pertou Mach, finder denne del af aftalen »utroligt bekymrende«.

Indtil nu har vi kun kendt hovedtrækkene i aftalen, men i den endelige aftaletekst løftes sløret for, hvordan den amerikanske jurisdiktion på dansk territorium helt konkret vil komme til at fungere.

Her fremgår det, at Danmark som udgangspunkt har afsagt sig retten til at retsforfølge amerikanske soldater, der skulle begå kriminalitet på dansk jord.

Danmark har dog mulighed for i konkrete tilfælde at kræve en amerikansk soldat retsforfulgt i Danmark. I disse tilfælde skal Danmark stille sådan et krav indenfor 30 dage fra, at man bliver bekendt med en sag. Efter 30 dage kan Danmark ikke længere kræve en amerikansk soldat retsforfulgt i Danmark, uden USA giver lov.

Både USA og Danmark forpligter sig samtidig til Nato’s protokol for udsendte styrker, som pålægger begge parter at »foretage alle nødvendige undersøgelser af påståede lovovertrædelser«.

Den danske regering er dog ikke nervøs, sagde statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde tirsdag:

»Nu har vi ikke nogen forventning om, at der kommer til at ske uhyrlige forbrydelser. Det er amerikanske soldater, vi taler om, og vi har selvfølgelig en klar forventning om, at man overholder de regler, der er, når man stationeres i Danmark,« sagde hun.

Forsvarsaftalen er blevet forhandlet gennem halvandet år, og er uopsigelig de første 10 år. Den vil træde i kraft, når Danmark og USA har gennemført deres respektive nationale implementeringsprocesser. USA har allerede indgået lignende forsvarssamarbejder med Norge, Sverige og Finland.