SVM-regeringen fylder et år: Tilliden til politikerne er styrtdykket, og vælgerne flygter fra de tre partier
Efter et år ved magten er det tydeligt, at SVM har tæret på danskernes tillid til folkestyret, viser ny analyse. Særligt afskaffelsen af store bededag har kostet dyrt.
Den brede SVM-regering skulle sikre nationen i en usikker tid, holde fløjene uden for indflydelse og styrke tilliden.
I dag har regeringen siddet på magten i et år. Men nu viser det sig, at eksperimentet ikke kun har kostet de tre regeringspartier dyrt på vælgeropbakning. Den har også øget mistilliden til det politiske system. Stik imod hensigten.
Dommen fældes over regeringen af Sune Steffen Hansen og Henrik Andersen, der i deres position som analytikere i bureauet Rud Pedersen har gennemført omfattende analyser af vælgernes vandringer og holdninger det seneste år.
»Det her er ikke kun en krise for Socialdemokratierne, Moderaterne og Venstre. Der er simpelthen en stor gruppe vælgere, som har en grundlæggende frustration over den måde, vores folkestyre fungerer på. Og den frustration er accelereret under SVM-regeringen,« siger Henrik Andersen.
Syv kriser i ét regeringsgrundlag
Det lød ellers så flot, da tæppet gik til første akt på Marienborg for et år siden.
»I danskere – I har sammensat et Folketing, der skal samarbejde. Det gør vi nu mere forpligtende hen over midten, end I har været vant til. Det sker midt i en usikker tid – både for Danmark og for Europa,« sagde statsminister Mette Frederiksen (S).
I regeringsgrundlaget nævnes bl.a. klimakrisen, den økonomiske krise, energikrisen, fødevarekrisen, velfærdskrisen, krigen i Europa og trivselskrisen.
For at løse det hele var SVM en nødvendig konstruktion.
»Vi vælger hinanden til på det her særlige tidspunkt i vores historie. Og så danner vi den for at levere løsninger – både på nogle af de grundlæggende udfordringer, men også på nogle områder, hvor vi efter mangeårig politik har kunnet konstatere, at skiftende regeringer ikke har kunnet levere dem. Det er dét, vi sætter os for at gøre nu,« forklarede Mette Frederiksen.
Nu er det første år gået, og det kalder på en status. Vi bevæger os derfor 500 meter fra redaktionen på Christiansborg til en af landets største rådgivningsforretninger, public affairs- og kommunikationsfirmaet Rud Pedersen.
Ikke fordi vi har brug for at blive påvirket af public affairs-bureauer, men fordi partner Sune Steffen Hansen har tilbudt at dele helt nye data om vælgernes bevægelser med os. Det er data, som bureauet indsamler for at kunne rådgive sine kunder bedst muligt. Rud Pedersen arbejder ikke for politiske partier, men har selskaber og interesseorganisationer blandt sine kunder.
I det fine lokale med havneudsigt og parketgulve med sildebenssplit bænkes vi ved rundbordet, og Henrik Andersen blænder op for et slideshow, der den kommende times tid vil give indsigt i danskernes opfattelse af både SVM og demokratiets tilstand.
Det bliver ikke opløftende for nogen af de to instanser.
Hver tredje vælger er væk
Udgangspunktet er ganske klart: På valgdagen 1. november 2022 fik de tre regeringspartier 27,5 (S), 13,3 (V) og 9,3 (M) pct. af stemmerne. Altså støtte fra i alt 50,1 pct. af vælgerne.
Ifølge Rud Pedersens seneste analyse – der bygger på data fra 2.005 vælgere indsamlet af Norstat – er opbakningen siden da dalet til hhv. 19,7 (S), 9,4 (V) og 7,2 (M) pct. I alt 36,3 pct.
En gigantisk nedtur. Og billedet underbygges af de seneste målinger fra f.eks. Gallup, der ifølge Berlingske i sidste uge målte SVM’s opbakning til 38,8 pct. Voxmeter har netop målt SVM til 38,1 pct. Seneste Epinion for DR var helt nede på 33,4 pct.
Og det er kun overfladen. Under de rå bundlinjer ser situationen endnu mere dyster ud.
Alle tre partier har således ikke kun fået færre vælgere. De har også oplevet et drastisk fald i antallet af såkaldt »sikre« vælgere.
I undersøgelser spørges vælgeren om, hvilket parti hun eller han vil stemme på, hvis der var valg i morgen. Derefter spørges, hvor sikker vælgeren er på det.
I gamle dage, da Danmark stadig var et klassesamfund, havde partier som Socialdemokratiet, Venstre og De Konservative faste baser med loyale vælgere, der stemte på deres klasseparti, uanset hvad der skete. Men gamle dage er forbi, og de senere årtier er antallet af »sikre vælgere« generelt faldet.
Alligevel får sliddet med sikre vælgere det til at gibbe lidt i os.
Den viser, at hvor 13 pct. af vælgerne før valget sidste år var sikre på at stemme på Socialdemokratiet, så er det tal nu knap halveret til 8 pct.
For Venstre er der også tale om en halvering. Det betyder, at partiet nu er nede på sikker opbakning fra bare 2 pct. af de danske vælgere. Det er kun ca. 80.000 vælgere – og svarer til spærregrænsen for overhovedet at blive valgt til Folketinget.
»Det her er ikke det samme, som at Venstre kun vil få 2 pct. af stemmerne ved valget. Men det betyder, at partiet skal ud på gadehjørnerne og kæmpe for alt over 2 pct., som det ser ud nu. Det fortæller noget om, hvor ustabil situationen er for Venstre. Socialdemokratiet mister også grundlæggende S-vælgere. Altså mennesker, der har stemt på partiet hele livet,« siger Sune Steffen Hansen.
Hvad angår Moderaterne, så har partiet på overfladen holdt skansen nogenlunde siden valget.
Men også her afslører tallene nedenunder en udfordring.
»Moderaterne har haft ret stor rotation og har faktisk mistet omkring 40 pct. af sine vælgere siden valget. Så er der kommet nogle nye til, så det ser stabilt ud på toppen. Det tyder på, at der er et vælgersegment for Moderaterne. Det er bare ikke sådan, at de loyalt følger partiet,« siger Sune Steffen Hansen.
Vi spørger, om SVM-samarbejdet har øget tabet af vælgernes loyalitet.
»Ja. Tendensen har været der i lang tid, men den er accelereret nu. Også for Socialdemokratiet,« siger Henrik Andersen, der kan supplere med et slide om, det nu kun er hver anden vælger, der føler »en særlig tilknytning til et bestemt parti.«
»For Socialdemokratiet blev afskaffelsen af store bededag en trigger-event. En ting er, at man gik ind i en politisk fortælling, man havde svært ved at forklare sine egne vælgere. Det andet er så, at det første reelle politiske initiativ var Store Bededag, der fjerner rettigheder for en række lønmodtagergrupper. De er meget følsomme over for, at du tager deres fritid, for de går sådan set på arbejde for at tjene penge til deres fritid. Så når du fjerner fritiden, fjerner du formålet med at arbejde. Og de er begyndt at røre på sig efter store bededag. Der er vi inde og røre ved den kerne, som virkelig har støttet partiet igennem mange år,« siger Sune Steffen Hansen.
»Rigtig mange vælgere fortæller, at de er stressede. Hvis man kobler det med de forventninger, der er til arbejdslivet, også fra politisk side, så hører vi folk sige, at de kan ikke mere,« tilføjer han.
Tilliden styrtdykker
Perspektiverne er værre endnu, hvis man kærer sig om demokratiet.
I Danmark har de store valgundersøgelser således dokumenteret dalende tillid til politikerne helt siden 2007, men de nye vælgertal viser, at udviklingen har taget yderligere fart i det seneste år under SVM-regeringen.
En måde at måle det på er, når man spørger vælgerne, om de »har tillid til, at de danske politikere vil Danmark det bedste.« Altså helt uafhængigt af politiske holdninger.
For et år siden havde 57 pct. af vælgerne tillid til det. I dag er tallet faldet til 47 pct., viser tallene fra Norstat.
»Det er markant,« konstaterer Henrik Andersen.
Endnu værre ser det ud, når man zoomer ind på de unge mellem 18 og 34 år. Her er andelen med tillid faldet fra 52 pct. for et år siden helt ned til i dag 40 pct.
»For mig er det dybt bekymrende, at det kun er to af fem af de unge, der mener, at politikerne vil Danmark det bedste,« siger han.
Har I noget bud på, hvad der har drevet det?
»Når man laver reformpolitik, så er det enormt vigtigt, særligt for Socialdemokratiet, at man kan forklare, hvorfor det er nødvendigt. Fordi man rammer ofte folk, som de er flest, og grupper, der ikke nødvendigvis er meget ressourcestærke. Det er helt åbenlyst, at man ikke har kunnet fortælle ordentligt, hvad almindelige danskere har fået ud af den her midterregering. Der har været et forsøg på en krisefortælling, men den har nok ikke været funderet i data, for så havde man nok kunnet se, at der reelt ikke er krisestemning i den danske befolkning. Der er behov for noget andet.«
»Da man gik i gang med store bededag, begyndte man for alvor at bløde, for man kan ikke forklare, hvorfor man gør det. Det skulle gå så stærkt, og der var en opfattelse af, at man ikke lyttede på kritik. Det har knækket tilliden,« siger Sune Steffen Hansen.
Vælgerne savner fløjene
I regeringen har især Lars Løkke Rasmussen fremhævet det som en særlig gevinst ved SVM, at der bliver samarbejdet ind over midten, og at de politiske fløje holdes uden for indflydelse. Befrielsen er sket.
Vælgernes reaktion efter et år med regeringen på midten tegner et andet billede. Vælgerne er søgt fra SVM til særligt SF, Liberal Alliance og Danmarksdemokraterne. Også yderfløjene som Enhedslisten og Nye Borgerlige står til fremgang.
Billedet er dog ikke entydigt, erkender Sune Steffen Hansen.
Er vælgerne blevet forvirrede?
»Ja. Gennem mange år har vi se vælgerne bevæge sig mere, end vi har set tidligere. I den her periode er det accelereret af en regering, der har udjævnet de ideologiske skel, så vælgerne i endnu højere grad er blevet forvirrede,« siger han og fortsætter:
»Vælgerne kan godt lide at føle, at de har en fornemmelse af, hvad partiet vil bruge deres stemme til, når de deponerer den hos partiet de næste fire år. Det er et menneskeligt tryghedselement i demokratiet. Jeg vil vove den påstand, at det har man svært ved nu, hvor partierne har lagt sig sammen med noget, der har været defineret som en politisk modstander igennem mange år,« siger Sune Steffen Hansen.
Hvad kan SVM gøre?
Med opbakning og tillid på vej nedad er det på sin plads at spørge, hvad dataanalyserne viser, SVM kan gøre for at vende skuden.
»Det er et rigtig, rigtig godt spørgsmål,« lyder det fra Sune Steffen Hansen, der dog har et enkelt bud.
Men inden han kommer til det, stiller han pludselig os et spørgsmål.
»Hvad er Venstres helt store politiske succes, som de selv betragter det?«
»Skattelettelser,« udbryder vi i munden på hinanden.
Op på storskærmen kommer et slide, der viser, hvad de tre regeringspartiers vælgere lægger vægt på. Både de nuværende vælgere og dem, der er tabt det seneste år. Oversigten er skabt ved, at man har bedt vælgerne udpege de tre vigtigste prioriteringer blandt 17 muligheder.
Den viser groft sagt, at flertallet af nuværende og tidligere SVM-vælgerne er enige om at investere mere i sundhedsvæsenet. Ikke overraskende – området ligger traditionelt i toppen af vælgernes prioriteringer.
Højere kvalitet i ældrepleje, på skoler og i daginstitutioner samler også bredt.
Mere bemærkelsesværdigt er det, at ambitionen om at »sænke skatten« står meget længere nede, og at Venstres frafaldne vælgere ikke går meget op i det.
»Der er kun 13 pct. af de vælgere, der har forladt Venstre, der siger, at skattelettelser er vigtigt. Så hvis Troels Lund Poulsen håber, at han kan trække de tabte Venstre-vælgere tilbage igen med skattelettelser, så er der ikke meget, der tyder på det, når man kigger på tallene. Det understreger bare, hvor svært et projekt Troels Lund og Venstre står overfor,« siger Henrik Andersen.
På ét felt mener de to værter dog, at der er muligheder for SVM. Det handler om at styrke den måde, den offentlige sektor fungerer på, og få den afbureaukratiseret – en dagsorden, regeringen ofte omtaler som »frisættelsen af den offentlige sektor«.
»Der er en mulig fællesnævner her. Det har været forsøgt mange gange før, men vi kan faktisk se, at vælgerne har en bekymring for, at den her sektor efterhånden ikke fungerer for os. Den er blevet et stort, tungt dyr. Kan man gøre det mere borgernært, så vil der være appetit på sådan en historie,« vurderer Sune Steffen Hansen.
Et par dage efter ringer vi til de tre partiers politiske ordførere og præsenterer dem for pointerne.
»Denne regering skal måles på sine resultater. Dem er vi godt i gang med at levere. Vi har fremlagt en 2030-plan med store investeringer i sundhed, psykiatri og erhvervsskoler. Vi har lige landet aftaler om bl.a. lønløft til offentligt ansatte og en skatteaftale,« siger Christian Rabjerg (S).
»Jeg er helt overbevist om, at når de resultater kommer ud at virke, så vil vælgerne belønne os på valgdagen om tre år.«
Er det ikke et problem, at vælgerne mister tillid til politikere, og at SVM-regeringen åbenbart øger tillidstabet?
»Jeg køber ikke, at der er en en-til-en-sammenhæng mellem regeringen og tabet af usikkerhed. Men jeg kan godt forstå, hvis vælgerne skal vænne sig til en ny regering, som skal arbejde sammen på midten, og vænne sig til, at de blokke, man pejlede efter tidligere, ikke længere findes,« siger Rabjerg.
Venstres Torsten Schack Pedersen satser også på, at Venstre vil blive belønnet på valgdagen for at tage ansvar og træffe nødvendige beslutninger.
»Vi vandt ikke nogen popularitetskonkurrence på at afskaffe store bededag. Og i Venstre havde vi ikke forberedt danskerne på, at vi ville gå i regering med Socialdemokratiet. Derfor har vi et tillidsopbyggende arbejde igang, og vi skal hver dag vise, at vi gør en forskel. Som f.eks. med skattelettelserne.«
Dem er jeres frafaldne vælgere ikke så optaget af. Er det så ikke dumt at satse på det?
»Det er Venstre-dna at sænke skatten på arbejde. Det leverer vi på. Men vi politik på alle hylder, også i forhold til velfærden,« siger Torsten Schack.
Moderaternes Monika Rubin »tager ikke løbende meningsmålinger så højtideligt.«
»Det, vi hæfter os ved, er resultatet på valgdagen. Og den dag er der jo lang tid til. Moderaterne har på ét år allerede skabt en masse resultater. Vi har sikret, at dansk politik er fri af yderpolerne. Vi har gjort op med den klassiske blokpolitik. Vi har lavet den bredeste finanslov, landet en solid skattereform, for slet ikke at nævne den største udbygning af havvind. Det syens jeg ærlig talt godt, vi kan være stolte af i Moderaterne,« skriver hun i en sms.
Debat om arbejdsmoral er farlig
På Rud Pedersens kontor vender vi til sidst tilbage til spørgsmålet om danskernes arbejdsliv.
Hvis det særligt er afskaffelsen af en fridag, der har drevet tilbagegangen i målingerne og øget mistilliden til det politiske system, er det da spøjst, at Socialdemokratiet det seneste halve års tid har gjort så meget ud af at kritisere danskernes arbejdsmoral, bemærker vi.
Sune Steffen Hansen svarer hurtigt:
»Den debat er farlig.«
»Ud fra et vælgerperspektiv kan det virke som en fejllæsning af egne vælgere, både de blivende og de frafaldne. Jeg må simpelthen sige, at vi har rigtig meget data på, at det dér er farligt. Vi er inde i kernen af, hvad socialdemokratiske vælgere oplever som et godt arbejdsliv, og det her spørgsmål kan være afgørende for, at folk bevæger sig væk fra det parti, de ellers er knyttet til, « siger han.
Interviewet er ved at være slut. Det eneste opløftende synes udsigten til julefrokosten lidt længere nede ad gangen, hvor snapsevognen netop er blevet kørt ind. Men SVM er ikke inviteret, så vi spørger, om der da ikke er et eneste tal, der er gået i den rigtige retning for regeringen det seneste år?
Så bliver der alligevel stille i mødelokalet.
»Min hjerne sidder og kører rundt. Jeg kan simpelthen ikke komme på noget,« siger Sune Steffen Hansen, og Henrik Andersen følger op.
»Det er lidt undeligt, men jeg kan ikke komme på et eneste tal, der er gået i den rigtige retning. Men nej. Det korte svar er nej.«
Forstå de vigtigste og mest interessante aktuelle dagsordener i nyhedspodcasten ”Hvis du vil vide mere”. Følg med alle hverdage fra kl. 04.30 hos Apple, Spotify eller der, hvor du plejer at lytte til podcast. Du kan finde de seneste episoder i playlisten herunder.