Her er detaljerne: Det må man godt, og det må man ikke med nyt koranforslag

Hvad er det egentlig, der bliver forbudt med regeringens nye lovforslag rettet mod afbrændinger af koraner?

Det fremgår af et faktaark og et lovforslag, som Justitsministeriet netop har offentliggjort.

Paragraffen kommer til at lyde sådan her:

»Den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds gør sig skyldig i utilbørlig behandling af en genstand med væsentlig religiøs betydning for et trossamfund eller en genstand, der fremstår som en sådan, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.«

Det kommer til at stå i straffelovens kapitel 12 om landsforræderi og andre forbrydelser mod statens sikkerhed.

Hvad er ”en genstand med væsentlig religiøs betydning”?

Det er centrale, religiøse skrifter og lignende, der tillægges høj grad af hellighed i trossamfund.

F.eks. bibelen, koranen, torahen og vedaerne (som bl.a. ligger til grund for hinduisme og buddhisme). Andre eksempler er katolikkernes krucifikser eller jødedommens mezuzah, en kapsel, som placeres på jødiske huses ydre og indre dørkarme.

Forbuddet gælder ikke beklædningsgenstande med religiøs betydning - f.eks. et muslimsk tørklæde, kalotter eller sikh-turbaner. De må altså gerne afbrændes.

Det gælder heller ikke billeder eller tegninger af koranen eller bibelen, medmindre »der er tale om en imitation eller lignende, som det ikke umiddelbart er muligt at skelne fra selve genstanden«. Det er f.eks. en vellignende efterligning af omslaget til en koran, hvor siderne inde i bogen er blanke eller stammer fra en anden bog. Det vil være ulovligt at afbrænde.

Tegninger af religiøse ledere - f.eks. Paven - er ikke omfattet. Den muslimske profet, Muhammed, nævnes ikke i lovforslaget.

Det nye forbud gælder også for kunstnere.

Hvad er ”en utilbørlig handling”?

Utilbørlig behandling betyder, at man ikke må afbrænde, tilsøle, tisse på, trampe på eller sparke til koranen eller ødelægge den ved at rive, klippe eller stikke i den med en kniv.

Det vil stadig være lovligt at smide de religiøse genstande i en skraldespand - lovforslaget nævner specifikt bibelen her - medmindre »det sker på en måde, der i sig selv må anses for nedsættende eller forhånende«. Hvad det konkret betyder, står uklart.

Jyllands-Posten spurgte under et pressemøde, om det anses som en utilbørlig handling at pakke koranen ind i et regnbueflag, symbolet for seksuelle minoriteter, som en protest mod muslimske regimers behandling af dem.

Justitsminister Peter Hummelgaard (S) svarede, at det vil i sidste ende være op til domstolene.

Hvad betyder ”offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds”?

Det er, hvis en koranafbrænding finder sted på en offentlig plads, under åbne møder eller sendes på internettet - f.eks. på sociale medier som Facebook.

Det er ikke strafbart at gøre det i en lukket kreds af personer. F.eks. må man gerne gøre det i lukkede fora på sociale medier, hvor der kun er få deltagere. En lukket profil kan dog have så mange følgere, at det alligevel er så bred en kreds, at det er ulovligt.

Tidligere er det offentlige rum blevet defineret af Østre Landsret som en fodboldkamp med 10-15 personer, fremgår det af lovforslagets bemærkninger.

Politiet må gerne gribe ind over for en ”utilbørlig handling”, inden den sker, og beslaglægge den religiøse genstand og udstyret, der skal bruges til at antænde den.

Hvad er ”et trossamfund”?

Det er defineret jf. trossamfundssamfundsloven paragraf 1:

»Et fællesskab, hvis medlemmer samles om en tro på magter, som står over mennesker og naturlove, efter udformede læresætninger og ritualer.«

Forbuddet gælder helt generelt og er ikke kun begrænset til trossamfund, som er registreret som ”anerkendt” efter loven.

Hvad er straffen?

Første gang er straffen en bøde. Hvis man afbrænder flere hellige skrifter første gang, straffes det dog med fængsel ”i dage”, som det hedder.

Ved gentagelsestilfælde er straffen en kortere fængselsstraf, også ”i dage”.

Hvad ellers?

Det nye forbud gælder ikke på Grønland og Færøerne.

Hvad nu?

Lovforslaget sendes i høring i fire uger, og planen er, at det vedtages, efter Folketinget er åbnet igen den første tirsdag i oktober. Der lægges altså ikke umiddelbart op til en hastebehandling.

Det er dog ikke udelukket helt at haste det igennem, da »der er risiko for, at situationen hurtigt kan ændre sig«.