• Opdateret 06/02/2023 kl. 20:16

Forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen går på orlov på ubestemt tid

Forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen (V) går på sygeorlov på ubestemt tid efter et ildebefindende i seneste uge. Det fremgår af et opslag på Facebook.

Artiklens øverste billede
Forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen (V) går på sygeorlov efter et ildebefindende. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Danmarks forsvarsminister og formand for Venstre, Jakob Ellemann-Jensen, går på sygeorlov på ubestemt tid. Det skriver han i en Facebook-opdatering mandag aften.

Beslutningen kommer som følge af det ildebefindende, han fik i sidste uge, lyder meldingen.

»Jeg har altid været typen, der passer mine ting, og derfor var jeg opsat på at vende tilbage på arbejde med det samme. Men nu hvor der er gået nogle dage, må jeg erkende, at jeg ikke er klar til det. Mit helbred er selvsagt det vigtigste. Jeg kan ikke være både far, forsvarsminister og partiformand på en og samme tid, hvis helbredet ikke er i orden,« skriver han på Facebook.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Han anfører, at beslutningen kommer som følge af råd fra lægen.

»Jeg har haft usædvanligt travlt gennem længere tid. Nu sender min krop et signal om, at det er tid til at tage en pause, hvis ikke det skal ende galt. Det vil jeg lytte til. Konklusionen er derfor, at jeg, efter råd fra min læge, bliver nødt til at trække stikket i en periode og tage orlov. Og så vender jeg tilbage, når jeg er klar,« skriver Jakob Ellemann-Jensen.

Han skriver desuden, at økonomiminister Troels Lund Poulsen (V) vil tiltræde som fungerende forsvarsminister, da han »kender forsvarsområdet rigtig godt fra sin tid som forsvarsordfører«. Troels Lund Poulsen vil derfor fortsætte med at arbejde på et nyt forsvarsudspil, som regeringen vil præsentere hen på foråret, skriver Jakob Ellemann-Jensen.

Stephanie Lose skal stå i spidsen for Venstres organisation, mens Jakob Ellemann-Jensen er på sygeorlov.

På Facebook skriver statsminister Mette Frederiksen (S), at hun »bakker selvsagt op« om beslutningen.

»For, som Jakob selv skriver, kan man ikke både være far, forsvarsminister og partiformand, hvis helbredet ikke er i orden,« skriver hun, der »glæder« sig til, at Ellemann-Jensen kommer tilbage.

»Men lige nu er det vigtigste, at han passer på sig selv og sin familie. Det håber jeg, alle vil respektere.«

Jakob Ellemann-Jensen har været formand for Venstre siden september 2019.

Han har siden tiltrædelsen som V-formand forsøgt at samle partiet, mens profiler som Lars Løkke Rasmussen og Inger Støjberg har forladt Venstre. Partiet fik som forventet et dårligt valg ved efterårets folketingsvalg, hvor man gik 20 mandater tilbage. 

Efterfølgende dannede Venstre dog regering henover midten med Socialdemokratiet og Moderaterne, til trods for at Jakob Ellemann-Jensen pure afviste det under valgkampen. 

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.