Fortsæt til indhold
Politik

Åbningsdebatten blev et stort sammenstød mellem regeringen og oppositionen

Oppositionen rykkede tættere sammen i sin kamp mod regeringen. Og blandt frontfigurerne var SF's Pia Olsen Dyhr, der ellers har været superloyal over for statsminister Mette Frederiksen (S).

Tingene er ikke, som de plejer at være i dansk politik. Det var torsdagens åbningsdebat et tydeligt bevis på.

Tag nu bare Pia Olsen Dyhr, SF’s formand. Før valget blev hun betegnet som en ”hjælpesocialdemokrat”, fordi hun stod last og brast med statsminister Mette Frederiksen (S).