EL frygter studehandel: Vil have gang i undersøgelse af FE-sagen

Enhedslisten er nervøs for, at en undersøgelse af FE-sagen kan blive droppet i regeringsforhandlingerne.

Artiklens øverste billede
Enhedslistens Mai Villadsen, Peder Hvelplund og Pelle Dragsted efter sonderingsmøde hos Mette Frederiksen i Statsministeriet onsdag den 23. november 2022.. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Flere partier har noget på spil i relation til sagen om Forsvarets Efterretningstjeneste og sagen om Ahmed Samsam.

Derfor frygter Enhedslisten, at en undersøgelse af sagerne risikerer ikke at blive til noget i forsøget på at danne en bred regering.

Derfor stiller partiet ved et møde i Folketingets Udvalg til Forretningsorden onsdag formiddag et forslag om sætte gang i arbejdet med et kommissorium.

- Under valgkampen var vi og andre partier ude at sige, at det ville være klogt at sætte gang i en undersøgelse relativt hurtigt, fordi det haster at komme til bunds i de her sager, siger politisk ordfører, Mai Villadsen.

- Jeg kan godt frygte, at det her bliver diskuteret til regeringsforhandlingerne. Partierne har sagt, at alt er på bordet, og derfor synes jeg, at det er endnu klogere at få sat det i gang nu, siger hun.

På formiddagens møde vil Enhedslisten stillet forslag til en vedtagelsestekst, som partierne skal stemme om.

- Alting er til forhandling i regeringsforhandlingerne, og mange af partierne til forhandlinger har noget på spil, og derfor håber jeg virkelig, at man kan bilægge det og stemme ud for sin overbevisning i udvalget, siger Mai Villadsen.

Enhedslisten mener, at undersøgelsen skal omfatte både FE-sagen og sagen om Ahmed Samsam.

Sammenkædningen er, at den hjemsendte spionchef Lars Findsen nævner sagen i sin erindringsbog, der udkom uden varsel i valgkampen.

Ahmed Samsam er dømt for at tilslutte sig en terrorgruppe i Syrien. Ifølge flere medier var han dog dansk agent, men han sidder nu fængslet på femte år.

Enhedslisten har ikke lagt sig fast på, hvad det præcis skal være for en undersøgelse.

Det kunne være en granskningskommission, som er et nyt parlamentarisk værktøj og undersøgelsesform, som første gang blev brugt under Minksagen.

En granskningskommission er i modsætning til undersøgelseskommissioner forankret i Folketinget, men har stadig mulighed for at indkalde vidner.

Det er meningen, at en granskningskommission skal være hurtigere og mere effektiv.

Under valgkampen krævede både Venstre, Konservative, De Radikale og Enhedslisten, at der blev igangsat en undersøgelse af FE-sagen umiddelbart efter et nyt folketing var trådt sammen.

Det tilsluttede Socialdemokratiet sig også.

Derudover samlede der sig på få timer efter et pressemøde, som de blå partier holdt om FE-sagen under valgkampen, et flertal for at undersøge sagen om Ahmed Samsam.

Den konservative formand, Søren Pape Poulsen, var justitsminister under den politisk og juridisk betændte sag.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.