• Opdateret 07/11/2022 kl. 21:18

Pernille Vermund ville have anbefalet eksklusion af Thiesen

Nye Borgeliges hovedbestyrelse udtaler, at Mette Thiesen ville være blevet ekskluderet fra partiet.

Artiklens øverste billede
Nye Borgerlige afholder hovedbestyrelsesmøde i gruppeværelset på Christiansborg, hvor formand Pernille Vermund taler med pressen på vej ind. - Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix

Formand Pernille Vermund (NB) siger på vej ind til hovedbestyrelsesmøde, at hun ville have anbefalet at ekskludere Mette Thiesen, hvis hun ikke havde meldt sig ud af Nye Borgerlige inden.

- Det var nok forventet, at vores veje måtte skilles på den ene eller anden måde, siger Pernille Vermund.

- Gruppens indstilling var at ekskludere Mette Thiesen, siger hun videre.

Hun henviser her til folketingsgruppen, der nu består af fem medlemmer efter Thiesens exit. På vej ind til hovedbestyrelsesmødet var Pernille Vermund flankeret af folketingsmedlemmerne Peter Seier Christensen og Lars Boje Mathiesen, der også sidder i hovedbestyrelsen.

Sagen drejer sig om, at Mette Thiesen og hendes kæreste ifølge Nye Borgerlige har intimideret og truet en medarbejder hos partiet siden sommer. Det kulminerede, da Thiesens kæreste overfaldt medarbejderen på valgnatten.

Den del har Mette Thiesen undskyldt og påtaget sig ansvaret for, da hun havde fået besked på, at kæresten ikke var inviteret til valgfesten.

Men Thiesen ønsker i et Facebook-opslag ikke at undskylde for mere. Hun pointerer, at der er to sider af historien, og at ”der desværre ikke er blevet lyttet til min”.

- Jeg bad om hjælp til at komme væk fra en svær fortid, der havde fyldt alt for meget, alt for længe, og som jeg havde svært ved at håndtere selv. Jeg var skrøbelig og sårbar - men der blev desværre ikke lyttet, skrev hun tidligere mandag.

Den udlægning kan Vermund ikke genkende og siger, at partiet har tilbudt hjælp i form af en coach eller anden rådgivning til Thiesen.

- Som sagt har vi haft flere møder med Mette Thiesen. Vi har tilbudt Mette Thiesen hjælp og tilbudt at holde et møde for at finde ud af, hvad der er op og ned i den her sag.

- Mette Thiesen har insisteret på, at det var os, der var galt på den, og vi skulle fyre medarbejderen, siger Vermund.

Pernille Vermund bliver spurgt, om Mette Thiesen også ville være blevet ekskluderet, hvis sagen ikke var endt i pressen efter valgfesten.

- Ja, det var hun, svarer Vermund.

Hun pointerer, at der har været flere møder med Thiesen, der ikke har ønsket at påtage ansvar for situationen.

- Det, der skete til valgfesten, var dråben, for at sige det som det er, siger Vermund.

Hun bliver flere gang spurgt til, hvorfor der ikke blev gjort noget ved sagen før folketingsvalget.

- Vi skulle nok have haft en meget seriøs drøftelse af forholdet mellem Mette Thiesen og vores medarbejder uanset hvad. Men at det når så vidt, at hun bryder aftalen om, at kæresten ikke skal med på Christiansborg, og at han efterfølgende overfalder en medarbejder, kaster øl i hovedet på et medlem og truer vores sekretariatschef, er helt utilstedeligt.

Klokken 18 skulle der have været et ekstraordinært forretningsudvalgsmøde, hvor Vermund ville have anbefalet eksklusionen af Mette Thiesen til hovedbestyrelsen, der træffer sådan en afgørelse. Men forretningsudvalgsmødet blev aflyst, da Thiesen meldte sig ud inden.

I en udtalelse fra partiets hovedbestyrelse efter mødet mandag lyder konklusionen, at ”hvis Mette Thiesen ikke selv havde meldt sig ud, ville hun være blevet ekskluderet”.

Pernille Vermund har også opfordret Thiesen til at overlade sit mandat til en suppleant i Nye Borgerlige i stedet for at blive løsgænger.

Ritzau har uden held forsøgt at få en kommentar fra Mette Thiesen til beskyldningerne fra Pernille Vermund og opfordringen til at droppe sit mandat.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.