Ellemann bløder op og vil ikke længere afvise at gå i regering med Mette Frederiksen
Tunge stemmer i Venstres bagland bakker op om ny linje fra V-formand Jakob Ellemann-Jensen. Et flertal udpeger Mette Frederiksen til at forhandle om et nyt regeringsgrundlag, men binder hende fra starten til en sværm af forskellige krav.
Selv om Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, gennem hele valgkampen kategorisk og konsekvent har afvist at indgå i en regering med Socialdemokratiet, så lyder der nye toner på dag 1 efter valget.