DA-direktør vil ikke deltage i trepartsforhandlinger om løn

Regeringens udspil om højere løn er et nyt lavpunkt, mener Jacob Holbraad fra Dansk Arbejdsgiverforening.

Artiklens øverste billede
Jacob Holbraad er administrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening. Arkivfoto: Jens Dresling

Jacob Holbraad, der er administrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening (DA), er meget kritisk over for regeringens ønske om at give mere i løn til udvalgte grupper i den offentlige sektor.

- Jeg ser ikke for mig, at vi kommer til at deltage i en trepart om løn til udvalgte offentlige grupper, siger direktøren for DA, der er hovedorganisation for 11 arbejdsgiverforeninger med samlet over 25.000 virksomheder.

Regeringen med statsminister Mette Frederiksen (S) i spidsen fremlagde onsdag på et pressemøde i København planer om at ville give mere i løn til udvalgte grupper i den offentlige sektor.

Regeringen vil afsætte tre milliarder kroner om året fra 2030 til bedre løn- og arbejdsvilkår i den offentlige sektor. Et stadig ukendt beløb skal bruges i årene 2024-2029.

Ønsket om højere løn skyldes, at det er svært at skaffe og fastholde eksempelvis sygeplejersker og sosu-ansatte. Men regeringen vil ikke afsløre, hvem den synes skal omfattes af ordningen.

I stedet har regeringen fremlagt syv principper for, hvordan ordningen skal skrues sammen i en trepartsaftale med arbejdsgivere og arbejdstagere.

Regeringen er blevet kritiseret for at fremlægge sine planer med under en uge tilbage af valgkampen før folketingsvalget tirsdag 1. november.

Fagforbundet Dansk Metal og erhvervsorganisationen Dansk Industri, der hører under DA, er blandt dem, der har advaret mod at pille ved den traditionelle model for overenskomstforhandlinger.

Jacob Holbraad mener, at politikerne skal holde sig for gode til at love ekstra lønløft til udvalgte grupper, og han kalder regeringens plan for ”et frontalangreb på den danske model på arbejdsmarkedet”.

- Resultatet af det, Socialdemokratiet spiller ud med, vil jo være, at man flytter centrale lønforhandlinger væk fra arbejdsmarkedets parter og ind på Christiansborg.

- Det vil også betyde, at i stedet for, at man har en ligelig lønudvikling mellem den offentlige og private sektor, så kommer den offentlige sektor til at blive lønførende, siger han.

Formanden for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Lizette Risgaard, er anderledes positiv.

- Godt med konkrete pejlemærker fra S, som vi skal arbejde videre med i en trepart.

- Vi ser frem til endnu en gang at bidrage til at finde varige løsninger på de store udfordringer, som vores velfærdssamfund står overfor, skriver hun på Twitter.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.