Her er regeringens syv principper for, hvem der skal have mere i løn

På et pressemøde onsdag har statsminister Mette Frederiksen præsenteret sit og regeringens nye udspil for forbedrede løn- og arbejdsforhold i den offentlige sektor. Udspillet, der går under navnet ”Bedre vilkår, bedre velfærd”, skal bl.a. løse de massive rekrutteringsudfordringer, som dele af den offentlige sektor står overfor.

»Vi har som samfund stadig sværere ved at rekruttere og fastholde medarbejdere i de opgaver, vi alle er afhængige af. Det gælder på ældreområdet, sundhedssektoren, daginstitutionerne og Kriminalforsorgen,« sagde Mette Frederiksen på pressemødet.

Regeringen vil afsætte penge fra 2024, men det fulde beløb – 3 mia. kr. – vil først blive afsat fra 2030. Pengene skal komme i spil gennem trepartsforhandlinger med arbejdsgiverne, lønmodtagerne og regeringen.

Udspillet hviler på syv principper, som skal være grundpillerne i udmøntningen af de afsatte midler.

Læs de syv principper herunder:

»Hvis ikke vi gør noget – og gør noget ekstraordinært – risikerer vi, at vores velfærdssamfund stille og roligt smuldrer for øjnene af os,« sagde Mette Frederiksen.

På pressemødet præsenterede Socialdemokratiet også en række regneeksempler for lønstigningerne – bl.a. fortalte de, at man med 2,5 mia. kr. om året vil kunne give ca. 155.000 offentligt ansatte en månedlig lønstigning på 3.000 kr.

Et andet eksempel lød på, at man med 3 mia. kr. årligt vil kunne give en lønstigning på 2.000 kr. månedligt til 280.000 offentligt ansatte.

»Det her skal gøres på en økonomisk ansvarlig måde. Vi skal stadig være konkurrencedygtige. Det er fortsat de private erhverv, der skal være lønførende på arbejdsmarkedet«, sagde Mette Frederiksen.

Forslaget har delt vandene mellem især fagforbund, der byder udspillet velkommen med kyshånd, og erhvervsorganisationerne, der bl.a. har kaldt forslaget for en »potentiel kanonkugle« mod den danske model.