Grønlandsk folketingsmedlem håber på undskyldning fra Pape

Kommentar fra Søren Pape Poulsen er fordomsfuld og et forvrænget billede af Grønland, mener folketingsmedlem.

Artiklens øverste billede
Den konservative formand Søren Pape Poulsen får fredag kritik fra både et grønlandsk folketingsmedlem og landsstyreformanden for en hård tone omkring Grønland. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Aaja Chemnitz (IA), som er en af de to grønlandske medlemmer af Folketinget, håber, at Søren Pape Poulsen (K) vil undskylde for at have kaldt Grønland for Afrika på is.

Det siger hun til B.T.

- Selvfølgelig har vi udfordringer. Det har vi også selv italesat, men jeg synes ikke, man kan lave den sammenligning, siger hun.

Den konservative formand Søren Pape Poulsen erkendte tidligere fredag over for Ekstra Bladet, at han havde brugt en hård tone omkring Grønland. Men han fortrød ikke meningen med ordene, tilføjede han.

Aaja Chemnitz sagde torsdag i Folketinget under åbningsdebatten, at hun havde hørt, at Søren Pape Poulsen havde kaldt Grønland for Afrika på is fra flere kilder.

Den formulering husker Pape dog ikke at have brugt, siger han til Ekstra Bladet.

- Men jeg vil også være ærlig og sige, at jeg jo er sådan en type, der siger tingene meget direkte og lige ud. Så det kan godt ske, jeg har fået formuleret det, siger han.

Aaja Chemnitz mener, at det er fordomsfuldt, siger hun til B.T. Hun ser det som et problem, at en der kan blive statsminister har et forvrænget billede af Grønland.

Aaja Chemnitz kommer fra Inuit Ataqatigiit, som er søsterparti til SF i Danmark.

Landsstyreformand på Grønland, Múte B. Egede (IA), siger til Ekstra Bladet, at han mener, at Søren Pape Poulsens udtalelse er respektløs.

- Jeg håber ikke, han bliver statsminister med de holdninger, han har til Grønland. Jeg kan ikke se, at et frugtbart samarbejde kan køre, hvis man har den grundholdning, siger han til mediet.

Han mener, at det viser hvilke fordomme Søren Pape Poulsen har om Grønland.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.