Fortsæt til indhold
Politik

Læserne spørger, JP svarer: Kan Danmark leje ubåde og hurtigt stable et forsvar på benene?

Man kan formentlig godt sende danske soldater til ubådstræning i udlandet. Men det kan blive svært at leje en ubåd i det nuværende marked, mener en seniorforsker.

I 2004 lod Danmark sine sidste to ubåde, ”Sælen” og ”Springeren”, pensionere. Samtidig sendte man ubåden ”Kronborg”, der var leaset i Sverige, retur.

Men lækagerne på Nord Stream-gasledningerne i Østersøen har på ny pustet liv i spørgsmålet om, hvorvidt det ville gavne Danmark igen at blive ubådsnation for bedre at kunne holde øje med, hvad der foregår under havoverfladen.

Det mener eksempelvis JP-læseren Johan Knudsen. Han foreslår, at Danmark straks udpeger besætninger, der kan komme til træning i udlandet, og at Danmark undersøger muligheden for at leje ubåde.

»Med viljestyrke kan vi hejse kommando på et par både (en begyndelse) inden for to år. Man kan hvad man vil,« skriver læseren.

Er det en mulighed? JP har sendt spørgsmålet videre til