Wammen præsenterer dystert finanslovsudspil i inflationens tegn

Normalt er en regerings sidste finanslovsudspil inden et folketingsvalg en ren gavebod, hvor der deles penge ud til højre og venstre.

Sådan er det ikke i år.

Den bragende inflation, som blandt andet er forårsaget af Ruslands krig i Ukraine, lægger en tung dæmper på festhumøret hos finansminister Nicolai Wammen, som onsdag præsenterer regeringens bud på statens husholdningsbudget for 2023.

»Det her er på ingen måder en gavebod,« siger han på et pressemøde i Finansministeriet.

»Årets finanslov er en stram finanslov, for det er dét, Danmark har brug for.«

Inflationen er lige nu den højeste i næsten 40 år, og årets finanslovsudspil står derfor i de stigende prisers tegn.

»Det er den største udfordring, som Danmark står over for økonomisk, og også noget, som rammer rigtig mange familier. Derfor er der brug for en sikker hånd på rattet,« siger Wammen, som ikke tør spå om, hvor højt inflationen kommer til nå op.

Men den kommer til at »være hos os« et godt stykke tid endnu, understreger han.

Lille reserve i år

Den stramme linje ses også ved, at regeringen ”kun” har afsat 0,6 mia. kr. i forhandlingsreserve på finanslovsudspillet. Det er halvt så meget som sidste år.

Forhandlingsreserven er den pulje penge, som de øvrige partier kan komme med deres særlige ønsker til at bruge i forbindelse med finanslovsforhandlingerne. Regeringen foreslår at prioritere sundhedsvæsnet, psykiatrien og de ældre.

Wammen ønsker for alt i verden ikke at puste mere til de stigende priser ved at poste masser af penge ud i samfundet. Men alligevel lægger han op til, at hjælpe nogle af de danskere, der mærker inflationen bide.

Regeringen foreslår at afsætte lige knap to mia. kr. til »håndtering af stigende priser«. Puljen er et engangsbeløb i 2023, som skal målrettes borgere, der rammes hårdt af stigende priser.

Hvem der præcis ender med at få gavn af pengene afhænger af de kommende finanslovsforhandlinger.

I forvejen har Folketinget hjulpet trængte danskere med en varmecheck på 6.000 kr., en forhøjet ældrecheck, lavere el-afgift og et loft over huslejestigninger på fire procent de næste to år.

Løftet pegefinger til partier

Ud over inflationshjælpen lægger regeringens finanslovsudspil blandt andet op til at give domstolene flere penge for at nedbringe ventetider.

Regeringen prioriterer også forsvaret og en pulje til at håndtere covid-19, hvis corona igen bliver et problem næste år.

Finansieringen skal findes ved at bruge det økonomiske råderum for 2023 og ved at TV2 fremover spytter et årligt beløb i statskassen.

Desuden vil regeringen tage ca. 6 mia. kr. fra den pulje, som staten normalt bruger til f.eks anlæg og infrastruktur, nemlig den offentlige investeringsramme. Der bliver altså færre penge til at bygge skoler eller andre offentlige bygninger.

»Det er penge, som vi normalt ville have brugt på nye anlægsopgaver eller andet. Der er mere brug for, at de penge bliver brugt som hjælp til danskere, der er særligt hårdt ramt af inflationen,« mener Nicolai Wammen.

Selvom han ikke sætter en dato på, hvornår folketingsvalget kommer, så lægger han ikke skjul på, at det nærmer sig.

Han opfordrer de øvrige partier i Folketinget til at pakke overbudspolitikken væk og være ansvarlige i den kommende tid:

»Selvom situationen nu er den, at vi er inde den sidste finanslov inden et valg, så lad nu være med at komme med alle mulige dyre løfter, som der ikke er plads til,« siger han.

»Det er ikke tid til milde gaver. Det er tid til ansvarlighed.«

Sådan vil regeringen bruge pengene

De centrale dele i regeringens finanslovsforslag for næste år:

Inflationshjælp: Ca. 2 mia.
Pengene er et engangsbeløb i 2023. De skal bruges på at hjælpe udvalgte borgere, der rammes hårdt af de stigende priser. Pengene skal fordeles sammen med andre partier under forhandlingerne.

Forhandlingsreserve: 0,6 mia. i 2023
Posen af penge, som regeringen og partier kan fordele under forhandlingerne. Regeringen vil bruge dem på sundhedsvæsnet, psykiatrien og de ældre. Der er desuden afsat i 1 mia. kr. årligt i perioden 2024-2026.

Penge til domstolene: 151,1 mio. i 2023.
Store bunker og lange sagsbehandlingstider ved domstolene skal barberes ned, mener regeringen. Desuden afsætter regeringen 150 mio. kr. i 2023 til politi og anklagemyndighedens brug af telelogning.

Corona-krigskasse: 1,3 mia. kr.
Reserven skal bruges til at håndtere covid-19, hvis corona også påvirker samfundet næste år. Desuden er der afsat yderligere 615,8 kr. mio. til regeringens coronastrategi for første kvartal af 2023.

Forsvar og sikkerhed: 3,5 mia. kr.
For at nå målet om gradvist at øge forsvarsbudgetterne markant i lyset af Ruslands krig i Ukraine er der afsat 3,5 mia. kr. næste år til forsvar, forhøjet beredskab mv. På sigt skal der bruges 2 pct. af BNP på forsvar.

Asyl og udlændinge: 233 mio. kr.
Regeringen vil fortsætte indsatsen med biometrisk paskontrol og andre kontrolinitiativer på asylområder. Udlændingestyrelsen får også en ekstra bevilling. Beløbet dækker 2023-2026.

Bedre miljø: 223 mio. kr.
Naturen skal udvikles og biodiversiteten skal forbedres. Pengene dækker perioden 2023-2026.

Fødevarer og landbrug: 381 mio. kr.
Pengene skal blandt andet gå til at styrke dyrevelfærd og bæredygtigt fiskeri Danmark. Beløbet dækker perioden 2023-2026.

Skattevæsnet: 447 mio. kr.

Pengene skal bl.a gå til en flerårsaftale om skattevæsenet, herunder »bedre styring af IT-området«. Medregner man eksisterende reserver, vil der i alt blive afsat 2,4 mia. kr. i perioden 2023-2026.

Penge til at køre svindelsager: 1,3 mia. kr.
Regeringen vil afsætte en reserve på 1,3 mia. kr. for de næste tre år, så der kan blive ført civilretlige sager i udbyttesagen om svindel for milliarder. Beløbet er behæftet med stor usikkerhed, skriver regeringen.

Bekæmpelse af hvidvask: 140 mio. kr.
Pengene skal afsættes i perioden 2023-2026 og går til Erhvervsstyrelsens kontrol med hvidvask og skatteunddragelse.

Bredbåndspuljen: 100 mio. kr.
Regeringen lægger op til at fortsætte bredbåndspuljen i 2023 med en bevilling på 100 mio. kr. Puljen går til at sikre bedre internet i landdistrikterne. Også landsbypuljen, som støtter nedrivning og fornyelse i landsbyer, forlænges med 100 mio. kr. næste år.

Håndbremse for inflation: 2 mia. kr.
De to milliarder skal efterlades ubrugt på finansloven for at stramme finanspolitikken op. Pengene tages fra den offentlige investeringsramme, der blandt andet bruges til offentlige bygninger og infrastruktur.

Hjælp til sårbare: 900 mio. kr.
Regeringen vil styrke hjælpen til en række udsatte grupper i 2023-2016. Ønsket er at prioritere bl.a. psykisk sårbare, mennesker med handicap, samt udsatte børn og ældre.

Bedre arbejdsmiljø: 1,3 mia. kr.
Denne reserve for årene 2023-2026 skal bruges på en ny politisk arbejdsmiljøaftale, når den nuværende udløber ved årets udgang. Målet er bl.a. at bekæmpe social dumping. Regeringen vil indkalde partierne til forhandlinger i efteråret.

Her kommer pengene fra:

Regeringen bruger det økonomiske råderum for 2023 og tager derudover ca. 6 mia. kr. fra den pulje, som staten bruger til f.eks at bygge bygninger og anlæg, kaldet den offentlige investeringsramme.

TV2 skal spytte i kassen
Regeringen lægger desuden op til, at TV2 fremover skal betale et årligt udbytte til statskassen. Det skal begynde fra 2024. Der sættes ikke tal på.