DF-næstformand trodser medlemsflugt og bliver i partiet

De seneste to dage har fire medlemmer af folketingsgruppen forladt Dansk Folkeparti, men næstformand bliver.

Artiklens øverste billede
Næstformand i Dansk Folkeparti René Christensen bliver i partiet på trods af den seneste medlemsflugt, siger han. Arkivfoto: Jens Dresling

Næstformand i Dansk Folkeparti René Christensen, kommer ikke til at forlade partiet, selv om en række andre medlemmer har gjort det de seneste dage.

Det siger han til Ritzau.

- Jeg vil gerne blive ved med at kæmpe for partiet, siger han.

- Jeg skylder min politiske karriere mig selv, men i aller højeste grad også Dansk Folkeparti.

De seneste to dage har flere markante skikkelser forladt det efterhånden skrantede parti.

Jens Henrik Thulesen og Peter Skaarup meldte deres afgang fredag, mens Søren Espersen og Dennis Flydtkjær begge har gjort det lørdag.

Det betyder, at DF’s folketingsgruppe er mere end halveret siden sidste valg, hvor partiet fik 16 mandater. Tilbage er der seks.

Ud over René består gruppen nu af Morten Messerschmidt, Pia Kjærsgaard, Alex Ahrendtsen, Mette Hjermind Dencker og Kristian Thulesen Dahl.

René Christensen er dog ikke i tvivl om, at DF kommer til at overleve på trods af den seneste tids medlemsflugt.

- Vi kommer til at ende som et mindre parti ved næste valg, det ved jeg godt. Jeg er jo ikke naiv, siger han.

- Men jeg er slet ikke i tvivl om, at vi kommer til at overleve. Vi havde også en periode i 90’erne, hvor det var op ad bakke, men der klarede vi den.

Næstformanden erkender, at der har været uenigheder i partier, som har skabt splittelse på de indre linjer i den seneste tid - også efter Morten Messerschmidts tiltræden som formand.

- Jeg tror, det handler om, at når noget går ned ad bakke, så kigger mange, om græsset er grønnere nogle andre steder. Det tror jeg, har fyldt meget hos mange af dem, som har meldt sig ud, siger han.

- Men jeg har det sådan, at hvis man var med, da det gik godt, så er man det også, når det er svært.

René Christensen mener, at der er nødt til at ”komme ro på bagsmækken” for at Dansk Folkeparti finder fodfæste igen efter en turbulent periode.

- Man skal jo også huske på, at meget af uroen kom, da flere medlemmer meldte sig ud, 14 dage efter at Morten Messerschmidt blev valgt som formand. Det gjorde de tilsyneladende på grund af hans ledelsesstil.

Spørgsmål: Du har ikke et problem med hans ledelsesstil?

- Det vigtigste for mig er politikken, siger René Christensen.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.