Regeringen og KL indgår stram økonomiaftale

Drømmen om en ny børnehave eller en ekstra fløj til plejehjemmet bliver sat på stand by i landets kommuner.

I økonomiaftalen for næste år, som regeringen og kommunernes forening, KL, indgik onsdag aften, har sparekniven skåret 1,5 mia. kr. af den anlægsramme på ca. 20 mia. kr., som kommunerne under ét har kunnet bruge i år.

Det sker på trods af KL’s krav om at få hævet anlægsrammen for dels at kunne bygge til flere børn og ældre, dels at få råd til at bygge til de stigende priser på byggeri.

»Vi kunne have ønsket os andre omstændigheder, for nu skal kommunerne ud i meget svære prioriteringer. Det bliver en svær opgave,« lød det fra KL’s formand Martin Damm (V), da han sammen med de øvrige forhandlere kom ud på Finansministeriets flisegang efter mange timer ved forhandlingsbordet.

Finansminister Nicolai Wammen brugte ordet »ansvarlig« om aftalen og henviste til, at landet står i en meget speciel situation – ikke mindst på grund af den høje inflation og deraf følgende prisstigninger.

Også han talte om nødvendigheden af »stramme prioriteringer,« når politikerne i landets 98 kommuner til efteråret skal lægge budgetterne for 2023.

Når det gælder selve driften i kommunerne af skoler, daginstitutioner og plejehjem har regeringen tidligere lovet at betale, når befolkningen og dermed opgaven stiger. Det betyder, at der til næste år er ekstra 1,3 mia. kr. til velfærd i kommunerne.

Som et plaster på såret fremhævede finansministeren, at kommunerne til gengæld for penge har fået flere frihedsgrader, hvor kommuner kan smide en række regler over bord og øge fleksibiliteten.

Som noget helt nyt bliver det fremover i fire kommuner muligt at forsøge sig med med færre regler på beskæftigelsesområdet.

Til vanskeligt stillede kommuner er der traditionen tro en særlig pulje – til næste år rummer den 250 mio. kr.