Valgdeltagelsen kan falde trods boom i brevstemmer
De vælgere, der brevstemmer, er typisk nogen, der alligevel ville være gået ned at stemme på valgdagen.
Måske er det coronaeffekten. Måske er det bare, fordi det virker nemmere.
Uanset har mange flere vælgere til onsdagens folkeafstemning om forsvarsforbeholdet sat deres kryds på forhånd ved at brevstemme.
Men håber man på en høj valgdeltagelse, så er det ikke en god nyhed.
Det siger Kasper Møller Hansen, der er professor ved Københavns Universitet og forsker i valg.
- Det med at brevstemme handler tit om, at man flytter sin stemme. Det er vælgere, der normalt stemmer i løbet af dagen, som så får det overstået før tid, siger Kasper Møller Hansen.
Der er målt en stigning i mængden af brevstemmer i alle de kommuner, som Ritzau har spurgt.
Samlet set er der modtaget omkring 40 til 50 procent flere end ved sidste folkeafstemning i 2015, og i for eksempel Lemvig er stigningen på hele 80 procent.
Men ifølge Kasper Møller Hansen kan man ikke regne med, at det er lig med en større interesse for valget, som også giver flere fremmødte ved valgstederne.
- Tværtimod er vores erfaring faktisk, at når brevstemmeprocenten stiger, så falder den samlede valgdeltagelse. Så det er ikke nogen mirakelkur til en høj stemmeprocent, siger valgforskeren.
Samlet set er valgdeltagelsen steget til 23,1 procent klokken 12 mod 20,0 procent på samme tidspunkt ved seneste folkeafstemning i 2015.
Men stigningen er båret stort set udelukkende af brevstemmer, og desuden har vælgerne i år haft en time mere, da valgstederne åbnede klokken 08 i stedet for 09.
- Det er tidligt, men vi kan se, at vores stemmemønstre har ændret sig, og alt i alt tyder det på status quo, eller måske at stemmeprocenten falder lidt i forhold til sidst, siger Kasper Møller Hansen.
I 2015 endte valgdeltagelsen på 72,0 procent i spørgsmålet om Danmarks EU-retsforbehold. Et flertal på 53,1 stemte den gang for at beholde forbeholdet.
/ritzau/