Sundhedsøkonom: Misvisende at kalde nærhospitaler for hospitaler

Sundhedsaftale lover op til 25 nærhospitaler. Det er uklart, hvad de tilbyder, som ikke findes i sundhedshuse.

Artiklens øverste billede
Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) præsenterede fredag sammen med aftalepartierne en ny sundhedsaftale. Der er blandt andet planer om at oprette op til 25 nærhospitaler. Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix

Det er misvisende, når partierne bag en ny sundhedsaftale siger, at der skal oprettes op mod 25 nærhospitaler.

Det mener sundhedsøkonom Kjeld Møller Pedersen, som anfægter brugen af ordet hospital.

- Det er misvisende at kalde det et hospital, når man blandt andet ikke kan have patienter indlagt, siger Kjeld Møller Pedersen, der er professor ved Syddansk Universitet.

Planen om at oprette nærhospitalerne er en del af en aftale, som er blevet præsenteret fredag. De skal skabe mere nærhed i sundhedsvæsnet ved at tilbyde ydelser i de områder, hvor der er langt til det nærmeste akuthospital.

Det kan blandt andet være, at patienter kan få taget blodprøver og røntgenbilleder.

Kjeld Møller Pedersen har dog svært ved at se, hvad et nærhospital kan tilbyde, som et tværsektorielt sundhedshus ikke allerede tilbyder.

Her kan borgere blive tilset af en alment praktiserende læge, mens der også kan være sygeplejersker, jordemødre og speciallæger ansat.

Sundhedshusene kaldes tværsektorielle, fordi de samler ydelser, som normalt er fordelt mellem regionale og kommunale tilbud.

- Det er det samme, der bliver lagt op til, at nærhospitalerne skal kunne.

- Der er i realiteten ingen forskel, siger Kjeld Møller Pedersen.

Sundhedsaftalen lægger op til, at der bliver stillet specifikke krav til, hvilke funktioner et nærhospital skal kunne varetage.

Den slags krav er der ikke til tværsektorielle sundhedshuse.

Kjeld Møller Pedersen mener dog, at den forskel er af lille betydning. Mange af sundhedshusene har nemlig allerede de funktioner, som der lægges op til, at nærhospitalerne skal have.

Ved præsentationen af sundhedsaftalen blev sundhedsminister Magnus Heunicke (S) spurgt til, hvad den konkrete forskel er.

Her lød svaret, at det bliver op til Sundhedsstyrelsen at beskrive, hvad nærhospitalerne skal have af funktioner.

Samtlige af Folketingets partier er med i aftalen, der blandt andet også vil sikre flere praktiserende læger. Samtidig skal behandling og diagnosticering i større grad foregå i folks egne hjem.

Der er i alt afsat 6,8 milliarder kroner over otte år i aftalen.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.