S kalder sundhedsreform historisk – støtteparti kalder den en lille prut

EL ærgrer sig over, at reform ikke indeholder lønløft. DF er i tvivl, om den overhovedet kan kaldes en reform.

Artiklens øverste billede
Sundhedsminister Magnus Heunicke afholder sammen med aftalepartierne, doorstep om delaftale vedr. sundhedsreform fredag den 20. maj 2022. Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix

En fin lille aftale. En aftale uden særligt mange penge. En lille prut.

Mens regeringen kalder den brede aftale om en sundhedsreform for historisk, bruger flere af partierne bag aftalen mindre prangende ord.

- Når jeg ser på aftalen, må jeg nok også konstatere, at det her er en lille prut, som ikke løser de enorme udfordringer, vi står med i sundhedsvæsnet, siger Enhedslistens sundhedsordfører, Peder Hvelplund, på et pressemøde.

Ordføreren ærgrer sig særligt over, at aftalen ikke indeholder et konkret lønløft til sundhedspersonalet, som kan sikre fastholdelse og rekruttering.

- Det er rigtig vigtigt, at vi afsætter midler til at bygge sundhedshuse, men patienter bliver jo ikke sikret forebyggelse og behandling af mursten, siger Peder Hvelplund.

Når Enhedslisten trods kritikken er med i aftalen, skyldes det, at den også indeholder gode elementer, pointerer han.

Han mener blandt andet, at aftalen anerkender, at der er et problem med strukturel ulighed i sundhedsvæsnet, som betyder, at nogle borgere ikke har råd til sundhed.

Venstres sundhedsordfører, Martin Geertsen, kalder reformen, som alle Folketingets partier står bag, for ”en fin lille aftale”.

Og Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Jens Kristian Thulesen Dahl, beskriver reformen som en aftale, der sætter en vigtig retning, men hvor der ikke er særligt mange penge af gøre godt med.

- Man kan diskutere, om den berettiget kan kaldes en reform. Men den tager nogle gode skridt i forhold til at styrke det nære sundhedsvæsen, siger DF-ordføreren.

Socialdemokratiets sundhedsordfører, Rasmus Horn Langhoff, mener derimod, at aftalen er historisk. Blandt andet fordi samtlige af Folketingets partier står bag.

Den er ifølge ham også historisk, fordi sundhedsreformen gør op med den centralisering, som har præget sundhedsvæsnet de seneste mange år.

- Det bliver i den grad angrebet med nærhospitaler og med god lægedækning i hele landet, siger han.

- Det er, så vi kan sikre, at der ikke kun er et godt sundhedsvæsen for dem, som har et godt helbred, men også for dem, som er nedslidte og lever længst væk fra de største byer, siger han.

I alt er der afsat 6,8 milliarder kroner over otte år til en reform af sundhedsvæsnet. Aftalen omfatter blandt andet muligheden for at etablere op mod 25 nærhospitaler.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.