SSI: Lav risiko for bekymrende mutationer ved genåbning af minkerhvervet

Selv om der er lav risiko for bekymrende varianter, kan konsekvenserne af dem være store og omfatte nedsat epidemikontrol gennem vacciner, skriver Statens Serum Institut i ny risikovurdering.

Artiklens øverste billede
En ny rapport vurderer risikoen for folkesundheden ved at genoptage minkerhvervet fra 2023. Grafik: JP

Der er lav risiko for, at en genåbning af minkerhvervet fra 2023 kan føre til nye, bekymrende mutationer af coronavirussen.

Det skriver Statens Serum Institut (SSI) i en risikovurdering, der tirsdag eftermiddag er blevet offentliggjort på instituttets hjemmeside.

Rapporten er blevet udarbejdet i samarbejde med Dansk Veterinær Konsortium, der har skullet give input til mulige smitteforebyggende tiltag. Styrelsen for Patientsikkerhed og Sundhedsstyrelsen har ligeledes haft rapporten forbi deres bord.

I rapporten skriver seruminstituttet, at sandsynligheden for, at der vil opstå en ny bekymrende virusvariant er mellem 0,5 pct. og 3,5 pct. pr. år alt afhængig af, om der er 15 eller 100 minkbesætninger i Danmark.

»Samlet set kan sandsynligheden karakteriseres som lav og antages at være betydeligt mindre end sandsynligheden for, at disse vil opstå i en verdenspopulation på 7,9 milliarder mennesker i en situation med global smittespredning og begrænsede restriktioner,« skriver SSI videre.

Det bemærkes, at selv om risikoen vurderes som lav, så »kan konsekvensen dog være stor, og globalt omfatte nedsat infektions-, sygdoms- og epidemikontrol via vacciner, såfremt det sker«.

Formuleringerne illustrerer, at vurderingen fra SSI indeholder oplysninger, der både kan bruges til at argumentere for og imod fremtidig minkavl i Danmark.

Begrænset betydning for samfundssmitten

SSI har også vurderet betydningen af at genåbne minkerhvervet efter 2023 for den generelle smittespredning i samfundet.

Her er SSI nået frem til, at »der uden forebyggende foranstaltninger, er en sandsynlighed for yderligere samfundssmitte« med coronavirus.

Seruminstituttet skriver dog videre, at »i praksis vil betydningen af denne samfundssmitte for folkesundheden være begrænset«.

SSI lægger vægt på, at Danmark har opnået høj beskyttelse gennem vores vacciner, og fordi mange danskere har været smittet med coronavirus mindst én gang.

Dette tager dog udgangspunkt i, at pandemien følger to af tre opstillede scenarier. I de to scenarier vil coronasmitten være baseret på en variant a la den nuværende omikron-variant eller den tidligere delta-variant.

Udvikler der sig imidlertid en tredje variant, der medfører høj risiko for alvorlig sygdom og ventetid på en effektiv vaccine, så »kan man risikere, at nedlukninger og restriktioner i en periode vil være eneste metode til at holde epidemien under kontrol«.

Det vil gælde uagtet, om man genåbner minkerhvervet eller ej, men »i et sådant scenarie vil et indledende stigende smittetryk øge sandsynligheden for, at minkbesætninger smittes, og at der sker videre smitte fra minkbesætninger«, skriver SSI, der vurderer, at smittede minkbesætninger i så fald kan »give anledning til en relativt større andel af de smittede i samfundet«.

Dette var scenariet i 2020, men SSI understreger, at de to situationer ikke kan sammenlignes direkte, da »antallet af mink var omkring 10-50 gange større og befolkningsimmuniteten meget begrænset«.

Forbudt siden 2020

Forbuddet mod minkavl blev indført i december 2020. Det skete, efter at regeringen den 4. november samme år havde krævet alle mink aflivet, fordi man var bekymret for, at en hastig smittespredning med coronavirus blandt mink kunne udvikle virusmutationer, der ville være modstandsdygtige over for coronavaccinerne.

Den 14. juni 2021 skrev SSI i en risikovurdering, »at hold af mink i Danmark efter 2021 kan medføre en sundhedsrisiko for mennesker af ukendt størrelse«.

I september fik Folketingets partier en mundtlig redegørelse fra SSI. Her stod seruminstituttet fast på risikovurderingen fra forsommeren, og det førte til, at regeringen sammen med dens støttepartier valgte at forlænge forbuddet mod minkavl til at gælde hele 2022 med.

Minkavlere vil åbne igen

Frem til den 1. april indeværende år har landets minkavlere kunnet vælge.

Ville de lukke deres erhverv og modtage erstatning i form af ekspropriation? Eller ville de lægge deres erhverv i dvale, til det igen bliver tilladt at avle mink, og i stedet blive kompenseret for faste udgifter til bl.a. vedligeholdelse af minkbure og husleje.

1.243 valgte at lukke deres erhverv, mens 15 minkavlere ønsker at åbne op igen. Det svarer til, at cirka 1 pct. ønsker at åbne.

Martin Steen Korsbæk var den første minkavler, der søgte om at lægge sit erhverv i dvale. Det gjorde han allerede den 20. januar 2022.

»Socialdemokratiet siger jo, at de gerne vil os. Det vælger jeg at tro på. Vi må have en vis tillid til folk her i Danmark,« sagde han til Jyllands-Posten den 15. februar 2022.

Fødevareminister Rasmus Prehn oplyser til Jyllands-Posten, at regeringen endnu ikke har taget endelig stilling til minkerhvervets fremtid.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.