R og SF frygter, at frikommuner fritages for minimumsnormeringer

Støttepartier står fast på, at kravet om minimumsnormeringer skal gælde trods forsøg på afbureaukratisering.

Artiklens øverste billede
Lovbundne minimumsnormeringer er en central del af forståelsespapiret mellem regeringen og støttepartierne. Arkivfoto: Aleksander Klug/Ritzau Scanpix

Både støttepartier, pædagoger og forældre er begyndt at frygte, at regeringen vil give nogle kommuner mulighed for at slippe uden om at indføre minimumsnormeringer i børnehaver og vuggestuer.

Det skriver Avisen Danmark på dagen, hvor parterne er indkaldt til første forhandlingsmøde om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet.

Avisen Danmark er i besiddelse af et bilag til forhandlingerne.

Og i regeringens forslag til, hvilke regler der stadig skal gælde for kommuner og dagtilbud, når alt unødigt bureaukrati er skåret fra, står der intet om minimumsnormeringer.

Det gør støttepartierne nervøse. Både SF og De Radikale siger til Avisen Danmark, at de vil stå fast på, at minimumsnormeringer skal være en del af aftalen.

Men børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) vil ikke over for Avisen Danmark gå i detaljer med, hvorfor minimumsnormeringer ikke er nævnt i regeringens forslag.

- Men helt overordnet skal man passe på med at opstille for mange krav, hvis man samtidig ønsker at give kommunerne mest mulig frihed og styrke tilliden til dem, der løser tingene i praksis, skriver ministeren i en skriftlig kommentar til Avisen Danmark.

Lovbundne minimumsnormeringer er en central del af forståelsespapiret mellem regeringen og støttepartierne.

Og for fire måneder siden vedtog et bredt flertal af Folketinget loven, som betyder, at der skal være minimum én voksen per tre børn i vuggestuerne og minimum én voksen per seks børn i børnehaverne.

Loven træder i kraft i 2024.

Fra pædagogernes fagforening, Bupl, og Forældrenes Landsorganisation, FOLA, lyder det samstemmigt, at frikommuneforsøg ikke skal pille ved minimumsnormeringer.

- Den rettighed kan vi ikke acceptere, at man giver køb på. Derfor forventer jeg, at minimumsnormeringerne bliver tilføjet som hegnspæl for kommuner, der vil have frihed på børneområdet, siger Elisa Rimpler, formand for Bupl, i en skriftelig kommentar til Ritzau.

Signe Nielsen, som er formand for FOLA, kalder det ”et kæmpe svigt af både børn og forældre”, hvis regeringen giver kommunerne en kattelem.

Allerede nu har syv kommuner indgået en såkaldt ”velfærdsaftale” med regeringen. Det skete i efteråret 2020 med virkning fra 2021.

Helsingør og Rebild Kommuner har haft frihed på daginstitutionsområdet.

Regeringen foreslår, at andre kommuner, der vil have frihed på daginstitutionsområdet, skal efterleve de nuværende krav fra netop de to kommuner.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.