Professor: Pause i budgetlov er alternativ til sparekniv

Trods uventede udgifter, der kræver en pause for budgetlovet, står dansk økonomi godt ifølge Michael Svarer.

Artiklens øverste billede
Statens kassemester, finansminister Nicolai Wammen (S), behøver ikke at blive bekymret over udgifter i milliardklassen til at håndtere flygtninge fra Ukraine ifølge tidligere overvismand Michael Svarer. I første omgang burde staten uden problemer kunne klare en midlertidig udgift ved at køre med et underskud, lyder hans vurdering. Arkivfoto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Finansministeriet trykkede mandag aften på en pauseknap i budgetloven, der ellers er til at for at sikre, at de offentlige finanser holder sig sunde.

Men det kan faktisk være meget ansvarligt, og det ændrer ikke ved, at dansk økonomi er sund. Det vurderer professor i økonomi på Aarhus Universitet og tidligere overvismand, Michael Svarer.

- Alternativet var at hæve skatterne eller reducere det øvrige forbrug. Der synes jeg sådan set, at det er meget fornuftigt, at man i første omgang tager fra kassekreditten og ser, om man ikke kan løse det den vej rundt, siger han.

Finansministeriet har benyttet en del af budgetloven, der siger, at når der kommer uventede og udefrakommende udgifter, kan man suspendere regler for, hvor stort et underskud må være.

Ifølge Michael Svarer er det fornuftigt at finde pengene fra kassekreditten, fordi pengene skal bruges på den umiddelbare håndtering af flygtninge fra Ukraine.

Da det ikke har karakter af en permanent udgift, giver det ifølge Michael Svarer mening, at man ikke ændrer i permanente forhold såsom skattesystemet eller mængden af penge til skoler, hospitaler og andre offentlige services.

Krigen i Ukraine kan dog meget vel få mere permanent betydning for dansk økonomi i form af ukrainske flygtninge, der ikke kan vende hjem.

Men det behøver ikke kun at være negativt for de offentlige budgetter, forklarer Michael Svarer.

- Jo længere tid de bliver, jo flere udgifter er der selvfølgelig til ekstra skolegang, sundhedsvæsen, daginstitutioner, boligstøtte og den slags, siger han.

- På den anden side må man forvente en større erhvervsdeltagelse for de voksne ukrainere, der kommer.

- Det er nogle, der kommer fra et sted, hvor der er relativt gode uddannelser og en relativ høj erhvervsdeltagelse også blandt kvinder.

- Så man kan godt forvente, at de bliver velintegreret, og så kan de sagtens ende med at tjene sig selv hjem igen.

Ifølge Michael Svarer er bundlinjen, at selv om krigen i Ukraine godt kan medføre ændringer for dansk økonomi - og også på længere sigt - så er situationen mere eller mindre den samme:

- Grundlæggende er dansk økonomi sund, og de udfordringer, vi har, er de samme som inden Ukraine, siger professoren.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.