Både højre- og venstre fløj håber, at Enhedslisten fortsætter kampen for et farvel til EU
Der vil mangle en vigtig stemme på venstrefløjen, hvis Enhedslisten ender med at parkere drømmen om at Danmark melder sig ud af EU. Det mener både Nye Borgerlige og Folkebevægelsen mod EU.
Det risikerer at overlade den hårde EU-modstand til højrefløjen – nærmere bestemt Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige – hvis Enhedslisten bløder op på partiets skarpe EU-kritik og lægger målet om at Danmark melder sig ud af unionen på hylden.
Sådan lyder en bekymring fra formanden for Folkebevægelsen mod EU, Susanna Dyre-Greensite, efter at centrale kræfter i Enhedslisten har foreslået en markant mere EU-venlig kurs end hidtil.
»Jeg kan godt være bekymret for, at EU-modstanden overlades til højrefløjen. Det er klart, at brexit har sat sine spor og skræmt nogle folk væk fra EU-modstanden, men i Folkebevægelsen holder vi fast i, at det er vigtigt, at man ikke overlader EU-modstanden til den ene fløj,« siger hun.
På Enhedslistens årsmøde til maj skal medlemmerne tage stilling til en helt ny EU-politik.
Ifølge EL’s nuværende principprogram er målet, at Danmark melder sig ud af EU, og at unionen bliver nedlagt til fordel for et »socialt og grønt demokratisk samarbejde«
Men til årsmødet er der stillet i alt fire forslag, som de 338 delegerede skal stemme om. Især de to forslag lægger op til at dreje Enhedslisten i en markant mere EU-venlig retning.
Det mest vidtgående bud kommer fra en gruppe, der kalder sig EU-Netværket og består af blandt andre medstifter af Enhedslisten Keld Albrechtsen og tidligere socialborgmester i København Mikkel Warming.
De mener, at EL helt skal droppe tanken om at forlade EU, da det ifølge dem »vil være meningsløst og formentlig direkte skadeligt«.
Et andet forslag kommer fra en gruppe bestående af blandt andre profilerne Pelle Dragsted, Pernille Skipper og EU-parlamentarikeren Nikolaj Villumsen, som mener, at Enhedslisten som udgangspunkt ikke længere skal arbejde for at få Danmark ud af Den Europæiske Union.
Muligheden for et dansk exit skal dog bevares som en plan B, men plan A skal være, at forsøge at ændre EU indefra.
Susanna Dyre-Greensite fra Folkebevægelsen Mod EU håber, at vennerne i Enhedslisten i stedet holder fast i den hårde EU-modstand. Hos folkebevægelsen er der ingen slinger i valsen: Danmark skal ud af EU hurtigst muligt.
»Vi ved, at der er rigtig mange enhedsliste-medlemmer, der også er medlemmer hos os, som netop presser på for at fastholde EU-modstanden. Jeg håber selvfølgelig, at de kommer til at udgøre flertallet på årsmødet,« siger Susanna Dyre-Greensite.
Nye Borgerlige: Vi kan miste en allieret
Også på den modsatte politiske fløj, kommer man til at følge Enhedslistens årsmødebeslutning nøje.
Nye Borgerlige – der også vil have Danmark ud af EU – jubler bestemt ikke over udsigten til, at Enhedslisten måske lægger kravet om en dansk udmeldelse på hylden.
»Det vil bekymre mig, hvis det betyder, at EU-modstanden på venstrefløjen bliver svækket. Så vil vi miste en allieret og en stemme i debatten,« siger Nye Borgerliges EU-ordfører Peter Seier Christensen.
Han tvivler på, at Nye Borgerlige vil profitere rent vælgermæssigt, hvis EL skifter kurs. Der er trods alt for langt fra EL til Nye Borgerlige.
Men det kan svække opinionen imod EU, hvis der pludselig mangler et talerør for et dansk EU-exit på venstrefløjen i Folketinget, mener han.
Netop EU-modstanden er et af de få områder, hvor Enhedslisten og Nye Borgerlige kan stå sammen, påpeger Peter Seier Christensen.
»Vi er mod centraliseringen og magtkoncentrationen. Når det handler om EU, så går magtforskydningen kun én vej, og det er mod Bruxelles,« siger han.