Stødt retsordfører vil ændre loven efter Britta-dom

Venstres Preben Bang Henriksen vil ændre loven, så staten kan tage private pensioner fra dømte forbrydere.

Artiklens øverste billede
Preben Bang Henriksen (V) vil ændre loven, efter at Britta Nielsen har fået lov til at beholde sin kapital- og ratepension. Arkivfoto: Aleksander Klug /Ritzau Scanpix

Fredag afgjorde Højesteret, at staten ikke kan tage den svindeldømte Britta Nielsens kapital- og ratepension for at kradse nogle af de over 100 millioner kroner, hun har bedraget for, tilbage.

Det er faldet Venstres retsordfører, Preben Bang Henriksen, for brystet.

Derfor har han stillet et beslutningsforslag om at ændre loven, så personer dømt for berigelseskriminalitet ikke kan ”gemme” penge på kapital- eller ratepensioner.

- Jeg må bare sige, at det virker stødende på mig, at hun må beholde sin kapital- og ratepension, når hun har stjålet 113 millioner kroner fra statskassen.

- Så skal man ikke kunne beholde nogle af dem til at forsøde alderdommen med, siger han.

At det kan være svært at bevise, at indskuddene på Britta Nielsens pensionsordninger er de stjålne penge, er han ligeglad med. For han mener ikke, at den lovlige indtægt og penge fra bedrageriet kan skilles ad.

Retsordføreren understreger også, at han er helt enig i den danske praksis om, at nogle værdier er beskyttede mod inddrivelse, så personer ikke bliver efterladt uden en øre eller en trevl på kroppen, selv om de skylder penge.

- Helt almindelige mennesker skal selvfølgelig have lov til at have deres pension. Men i en situation, hvor man har stjålet pengene, skal man ikke kunne beholde dem.

- Så er det kun rimeligt, at man ikke har andet til alderdommen, end en folkepension, siger Preben Bang Henriksen.

Han erkender blankt, at han ikke ved, om det er noget, der sker ofte, at personer kan beholde stjålne penge ved at sætte dem ind på en privat pensionsordning.

- Jeg synes denne her sag er nok. Den er så stødende, som den næsten kan blive. Og vi skal ikke have lovgivning, der præmierer en tyv og siger, at de må beholde deres opsparing. Det kan man ikke byde lovlydige borgere.

- Hvor mange tilfælde, der har været, det skal jeg ikke kunne sige, slutter Preben Bang Henriksen.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.