JP's politiske analytiker Niels Th. Dahl: Mette Frederiksen er i gang med at skabe en platform til valget

Mette Frederiksens udmelding om, at hun ikke længere er rød før grøn skal ses som et skridt på vejen mod et kommende valg, mener Jyllands-Postens politiske analytiker, Niels Th. Dahl.

Artiklens øverste billede
Niels Th. Dahl, politisk analytiker på Jyllands-Posten. Foto: Stine Bidstrup

Mette Frederiksen er ved at bygge sin politiske platform til næste folketingsvalg.

Sådan lyder analysen fra Jyllands-Postens politiske analytiker, efter statsministeren i en kronik i Politiken søndag giver udtryk for, at det grønne ikke længere er sekundært for hende. For lidt over to år siden sagde Mette Frederiksen ellers, at hun var rød, før hun var grøn.

Det statement gør hun altså op med i kronikken, og det skal altså bl.a. ses i kontekst af, at der skal være folketingsvalg inden for det næste halvandet år.

»Socialdemokratiet skal skabe en platform, som partiet kan gå til valg på. Partiet er pt. på en nedadgående kurve i målingerne, og det har brug for at få vendt og sat en ny fortælling. Mette Frederiksen vurderer i denne sammenhæng, at det grønne aspekt er vigtigt, så den platform er hun i gang med at skabe nu,« siger han.

Ved kommunalvalget gik Socialdemokratiet adskillige procentpoint tilbage, f.eks. 10 pct.-point i København og 9 pct.-point i Aarhus. De vælgere skal hentes ind igen med budskabet i kronikken, vurderer Niels Th. Dahl.

»Socialdemokratiet skal vinde nogle af de byvælgere tilbage, som blev tabt under kommunalvalget. Der er ingen tvivl om, at klima er et vigtigt parameter her. Det spiller i højere og højere grad en rolle for særligt byvælgerne.«

Ifølge Niels Th. Dahl er kronikken blot det seneste skridt i en kæde, hvor Mette Frederiksen har forsøgt at dreje sin politik og sit image i en grøn retning. Hendes taler til Socialdemokratiets kongres, Folketingets åbning og til nytår var forudgående skridt til søndagens udmelding. I sin nytårstale foreslog Mette Frederiksen at indføre en ny CO2-afgift, som skal forhandles med de øvrige partier i den kommende tid.

»Hun føler både et vælgermæssigt og politisk behov for at fremstå grønnere og mere klimavenlig end tidligere. Det er et langt, sejt træk, hvor hun forsøger at overbevise folk om, at hun er blevet grønnere, og at det ikke bare er taktik, men at hun er grøn i hjertet.«

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.