Trine Bramsen fik regnbuefarvet tog, da hun overtog som minister for ligestilling

Det var store flyttedag for ligestillingsområdet, der tirsdag blev overdraget fra Beskæftigelsesministeriet til Transportministeriet.

Artiklens øverste billede
Trine Bramsen fik tirsdag overdraget posten som transportminister fra Benny Engelbrecht, og posten som ligestillingsminister fra beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

En embedsmand måtte begynde sin første arbejdsdag på et nyt kontor, som vi alle ville frygte det.

»Jeg har glemt mit adgangskort,« lød det bittert fra hende, da hun henvendte sig til portvagten ude foran Transportministeriet.

Embedsmanden kom fra ligestillingsafdelingen, der med fredagens ministerrokade fik ny minister – og nye kontorlokaler.

På den anden side af porten i et af Transportministeriets mødelokaler var tre høje barborde sat op på lige linje med hver sin hvide dug lagt over sig. Knap et halvt dusin tv- og lydfolk trak kabler og indstillede hvidbalancer.

Kom embedsmanden igennem portvagten, ville hun kunne varme sig med en kop kaffe, en croissant og et stykke frugt i et tilstødende lokale.

Klokken 08.32 kunne dagens arrangement begynde. Benny Engelbrecht skulle overdrage Transportministeriet til Trine Bramsen, efter at han torsdag trak sig som følge af en mistillidserklæring fra Enhedslisten. Samtidig overtog Trine Bramsen også ligestillingsområdet fra beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard.

»Der er flere, der har peget på, at de faglige synergier nok er til at overse. Det kan der nok være noget om,« lød det fra Jacob Heinsen, departementschef i Transportministeriet – med reference til fredagens debat, hvor flere ligestillingsordførere undrede sig over sammenkoblingen mellem transportområdet og ligestillingsområdet.

Trine Bramsens treårige datter Ingrid var meget vist glad for mors gaver. Foto: Jens Dresling

Et regnbuefarvet tog

Også den afgående minister for ligestilling, Peter Hummelgaard, havde lagt mærke til, at »mange havde gjort sig lystige over, hvilken titel minister for ligestilling hører sammen med«. Både han og Trine Bramsen mente dog, at det var substansen underordnet.

»I Socialdemokratiet vil ligestilling altid handle om almindelige menneskers hverdag – både mænd og kvinder og om noget, som vedrører os alle sammen,« lød det fra den afgående ligestillingsminister, der glædede sig til i fremtiden at samarbejde med Trine Bramsen om mange af de ligestillingsområder, som hører naturligt sammen med beskæftigelsespolitikken.

»Det gælder implementering af øremærket barselsorlov for mænd, ligeløn, det kønsopdelte arbejdsmarked og seksuel chikane på arbejdspladsen,« lød det blandt mange andre eksempler fra beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard.

Der er tradition for at afgående og tiltrædende ministre giver hinanden gaver ved ministeroverdragelser. Den afgående transportminister, Benny Engelbrecht, gav Trine Bramsen en elbil, og det var ikke fordi, at den afgående ligestillingsministers gave ligefrem var i den helt anden boldgade.

Af Peter Hummelgaard fik Trine Bramsen nemlig et tog. Godt nok i regnbuefarver for at symbolisere ligestillingen.

Det var så også den mest tydelige kobling mellem transport og ligestilling, der tirsdag blev tegnet op.

Om området sagde Trine Bramsen, som fremover er transportminister og minister for ligestilling, at:

»Vi har ikke ligestilling i Danmark. Det kræver aktiv stillingtagen og handling, hvis vi gerne vil gøre noget ved det. Det vil vi. Det vil jeg.«

Ligebehandling mellem mænd og kvinder, accept af alle, og en kamp for fri abort, som ifølge Bramsen er under pres i udlandet, var nogle af områdets problematikker, påpegede hun. Hun brugte dog størstedelen af de knap fem minutter på at glæde sig over, at der er sket store skridt, siden man i 1888 diskuterede kommunal valgret til kvinder.

Da Trine Bramsen efterfølgende svarede på spørgsmål fra de fremmødte journalister sagde hun, at »begge områder er rigtig vigtige, og jeg kan garantere, at jeg kommer til at være dedikeret på begge områder«, inden hun flyttede fokus over på, hvordan »transportområdet er noget af det, der gør, at man går ind i politik«.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.