Garvet DF-forhandler vil forlade Folketinget

Bent Bøgsted er valgt for Dansk Folkeparti, der netop har afsluttet et dramatisk formandsvalg.

Artiklens øverste billede
Bent Bøgsted støttede Martin Henriksen i formandsvalgkampen. Arkivfoto: Jens Dresling

Det nordjyske folketingsmedlem Bent Bøgsted fra Dansk Folkeparti forlader Folketinget, når der næste gang udskrives valg.

Den 66-årige nordjyde meddeler tirsdag sine partifæller på Christiansborg, at han ikke genopstiller.

Det skriver TV2 Nord.

Han har tidligere luftet tanker om at forlade partiet, hvis Morten Messerschmidt blev valgt som ny formand, hvilket han blev søndag.

Men Bøgsted pointerer over for TV2 Nord, at beslutningen blev truffet sidste sommer, og at den ikke er udløst af weekendens formandsvalg, hvor han støttede Martin Henriksen.

Det gentager han tirsdag, efter at Dansk Folkeparti har holdt gruppemøde.

- Jeg har siddet i Folketinget i 20 år og har udtjent min værnepligt herinde, og nu skal der nye kræfter til, siger han.

Bent Bøgsted begrunder det med helbredsmæssige problemer.

- Det har hele tiden været planlagt, at jeg skulle melde det ud nu. Vi har et opstillingsmøde i Frederikshavn i marts, og min lokalformand skal også have tid til at finde en ny kandidat, siger han.

Bøgsted er beskæftigelsesordfører og har haft en central rolle som garvet forhandler for partiet. Senest var han med til at indgå en del af en reformaftale, der lader folkepensionister arbejde uden modregning.

For flere uger siden erklærede Bøgsted sin støtte til Martin Henriksen som ny formand. Martin Henriksen, der ikke sidder i Folketinget i denne valgperiode, vil heller ikke genopstille som folketingskandidat, efter at han blev fravalgt af medlemmerne som formand.

Bøgsted mener ikke, at Messerschmidt besidder de lederegenskaber, der skal til for at samle partiet.

Selvom beslutningen har været truffet længe, har Bøgsted villet vente på fred og ro til at melde det ud. Det fortæller han til de fremmødte journalister udenfor Dansk Folkepartis gruppelokale på Christiansborg.

Bent Bøgsted afviser klart, at beslutningen om ikke at genopstille har nogen relation til formandsvalget.

- Intet med stor streg under - det har intet med formandsvalget at gøre. Om så vi havde beholdt den samme formand, så havde beslutningen været den samme, siger han.

Han fortæller også, at han fortsat vil være medlem af partiet.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.