Danske kampfly og en fregat skal imødegå russisk pres

Regeringen har besluttet at udvide bidraget til Nato-opgaver i Nordeuropa og Baltikum med en fregat og fire F-16-jagerfly. Det oplyser udenrigsminister Jeppe Kofod (S) efter et møde i Udenrigspolitisk Nævn mandag.

Det sker, efter at Rusland har opmarcheret store styrker ved grænsen til Ukraine og har skærpet sin retorik markant med blandt andet trusler mod Finland og Sverige om ikke at melde sig ind i Nato.

»Vi har en meget alvorlig situation i Ukraine med Ruslands opbygning af tropper,« siger udenrigsministeren og fortsætter:

»Jeg vil gerne sige, at vores tilgang til Rusland og Ukraine er i to spor. Det ene en stærk forsvars- og afskrækkelsesprofil, hvor vi rykker sammen i Nato, når der er trusler.«

»Og så er der dialogsporet, hvor vi er klar til at have en dialog. Men det kræver, at Rusland stopper sine provokationer og trusler.«

Danmark sender fregatten ”Peter Willemoes” med 160 personer til Natos stående flådestyrke og altså fire F-16-fly - 70 personer - til Natos luftmission i Baltikum, der håndhæver de baltiske landes suverænitet.

Natos stående flådestyrke, SNMG1, opererer hovedsageligt i Atlanterhavet, Nordsøen og Østersøen. Luftmissionen i Baltikum, Baltic Air Policing, patruljerer dagligt luftrummet over de tre lande, Estland, Letland og Litauen.

»Hvis Rusland gør alvor af truslen og invaderer Ukraine, vil de blive ramt af omfattende politiske og økonomiske sanktioner, der ikke er set tidligere. Det er vigtigt, at Rusland forstår, at prisen er høj, og at det, de foretager sig lige nu, er fuldstændig uacceptabelt,« siger Jeppe Kofod.

Forsvarsminister Trine Bramsen har for nylig slået fast, at Danmark er klar til at komme de baltiske lande til undsætning i tilfælde af russisk aggression.

Det øgede militærbidrag er ifølge hende støttet bredt af Folketinget.

»Det glæder jeg mig over. Det er et vigtigt signal, at vi står sammen om vores værdier,« siger hun.

Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, kalder situationen ved Ukraines grænse for alvorlig og uacceptabel.

»Det bør være sådan, at frie lande i 2022 selv vælger, hvem de har lyst til at være i alliance med. Derfor bakker vi selvfølgelig op om regeringens ønske om at bidrage.«

»Men det er vigtigt, at det også hænger sammen med et signal, en vilje og en evne til at forsvare os selv. Derfor skal vi sætte flere midler af til forsvaret og afskaffe vores forsvarsforbehold i EU,« siger han.

Radikale: Hjælper næppe Ukraine

De Radikales udenrigsordfører, Martin Lidegaard tvivler på, at de ekstra Nato-styrker i Baltikum vil afskrække Putin fra at invadere Ukraine, som mange frygter i øjeblikket.

»Det er et vigtigt signal at støtte de baltiske lande, og vi støtter det 100 procent, men det er ikke noget, der forhindrer Putin i at gå ind i Ukraine, er jeg bange for,« siger han.

Militærbidraget sender dog et vigtigt signal, om at Nato-alliancen – herunder de baltiske lande – står sammen, mener han.

»Men jeg tror desværre, der skal andre ting til, for at forhindre russerne i at gå ind i Ukraine,« siger den tidligere radikale udenrigsminister og nævner konkret skrappere sanktioner målrettet særligt Ruslands økonomisk vigtige gaseksport.

Det vil ifølge Lidegaard ramme Moskva-toppen mere direkte.

Samtidig erkender han, at præsident Putin og Kreml vil kunne bruge Nato-optrapningen i Baltikum til at legitimere troppeopbygningen i Østeuropa over for den russiske befolkning.

»Det er klart, at i det russiske narrativ er det en aggression. Putin bruger ethvert skridt fra vores side i sin interne propaganda, og det er også derfor, jeg mener, at vi skal have flere værktøjer i kassen, herunder sanktioner,« siger han.

Han opfordrer regeringen til som minimum at presse på for at få EU til at droppe den allerede færdigbyggede gasledning i Østersøen, Nord Stream 2, som skal forsyne europæiske lande med gas fra Rusland.

»Jeg synes virkelig det er tid til, at Danmark – sammen med andre gode lande – gør hvad vi kan for at overbevise særligt tyskerne om, at vi er blevet alt for sårbare i forhold til gasforsyningen fra Rusland,« lyder det fra Lidegaard, som medgiver, at det kræve større gasleverancer til Europa fra USA, Norge og Nordafrika i en periode for at erstatte den russiske gas.

»Det er ikke nogen let opgave, men ikke umuligt,« siger han