Blå partier går sammen: Så mange klimapenge skal bruges på landmændene

Den borgerlige side sætter for første gang beløb på, hvor mange penge regeringen skal finde for at få en bred aftale om grøn omstilling i landbruget.

Artiklens øverste billede
V-formand Jakob Ellemann-Jensen (th.) og K-formand Søren Pape Poulsen (tv.) gik sammen i sidste uge med et opråb til regeringen i landbrugsforhandlingerne. Nu har de fået Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Nye Borgerlige med i folden og et fælles udspil. Foto: Nicolai Lorenzen

Mere end 6 mia. kr. i alt frem mod 2030.

Så mange penge kræver de borgerlige partier nu, at der kommer på bordet i klimaforhandlingerne om landbruget.

Det fremgår af et fælles udspil fra Venstre, Dansk Folkeparti, De Konservative, Nye Borgerlige og Liberal Alliance.

Udspillet kommer efter en hård konfrontation i sidste uge, hvor fødevareminister Rasmus Prehn stillede som betingelse for at komme med til de videre forhandlingsmøder, at partierne gik med til det budget, som han havde lagt frem: ca. 22 mia. kr.

En mindre del kom fra statskassen, mens hovedparten stammede fra EU’s landbrugsstøtte, som regeringen foreslår at omlægge, så flere penge målrettes grønne tiltag frem for at gå til landmændene.

Ministerens ultimatum blev imidlertid afslået af V-formand Jakob Ellemann-Jensen og K-formand Søren Pape Poulsen i et interview med Jyllands-Posten. De afviste at »fodre hunden med sin egen hale«, som de sagde, og krævede, at der skulle findes ekstra statslige støttekroner til landbruget. Begge nægtede imidlertid at sige et beløb.

Det gør de altså nu.

Ifølge det blå landbrugsudspil bør der afsættes 325 mio. kr. i 2022 og 750 mio. kr. hvert år frem til 2030 »for at komme i mål med en grøn omstilling af fødevaresektoren på en bæredygtig måde«. Det giver 6,3 mia. kr. i alt.

Partierne foreslår, at det finansieres via det såkaldte økonomiske råderum og ved at genindføre to tiltag afskaffet af den socialdemokratiske regering og dens støttepartier: betaling på danskuddannelse for udenlandske studerende og et krav om, at man skal have opholdt sig i Danmark i en årrække for at kunne få dagpenge.

Pengene skal bl.a. bruges til at tage såkaldte lavbundsjorde ud af drift. Det er jorde, som udleder meget CO2, når de dyrkes. I et udkast til en aftale har regeringen noteret, at mindst 88.500 hektar skal tages ud af drift inden 2030. De blå partier vil hæve det til 100.000 hektar frem mod 2027.

Sidste uges strid mellem Prehn, Elleman og Pape endte i øvrigt med, at forhandlingsmøderne fortsatte. Også med deltagelse af V og K.

Fødevareministeren konstaterede tirsdag over for nyhedsbureauet Ritzau, at »hvis de så holder fast i deres ønske om flere penge, så må vi kigge på det senere«.

»Men jeg står ikke med flere penge lige nu,« sagde han.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.