Tesfaye er ærgerlig over dom mod Danmark, men tøver med at ændre central regel

Regeringen vil afvente juristers vurdering af fredagens nederlag til Danmark ved domstolen i Strasbourg.

Artiklens øverste billede
Udlændingeminister Mattias Tesfaye vil endnu ikke forholde sig til rækkevidden af dommen fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Udlændingeminister Mattias Tesfaye er »ærgerlig« over, at den danske stat fredag har tabt en sag ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol om tre års ventetid på familiesammenføring.

I en klar afgørelse har domstolen slået fast, at det er en krænkelse af menneskerettighederne, at en syrisk flygtning, der kom til Danmark i 2015 og fik såkaldt midlertidig beskyttelsesstatus, skulle vente tre år på at få ret til familiesammenføring.

»Jeg er selvfølgelig ærgerlig over, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol mener, at udskydelsen i den konkrete sag var for lang. Jeg konstaterer dog, at Domstolen anerkender, at retten til familiesammenføring kan udskydes for personer med midlertidig beskyttelse,« skriver Mattias Tesfaye i et skriftligt svar til Jyllands-Posten.

Ministeren mener dog, at det er for tidligt at konkludere, om dommen skal have betydning for andre flygtninges sager.

»Jeg kan se, at der allerede er flere, der drager hurtige konklusioner om dommens konsekvenser udover den konkrete sag. Men jeg afventer, at juristerne har nærlæst og vurderet dommen. Derefter vil regeringen forholde sig til dommens rækkevidde og nærmere konsekvenser,« skriver ministeren.

»Jeg vil fastholde, at hensynet til sammenhængskraften i samfundet er meget væsentligt for regeringen. Derfor er det også afgørende for regeringen, at indvandringen til Danmark er under kontrol,« tilføjer han.

Sagen begyndte, da den syriske flygtning klagede over den danske stat, fordi han mente, at den tidligere V-regeringens stramning af familiesammenføringsreglerne var i strid med menneskerettighederne. Tre års lovbestemt ventetid på at få mulighed for at få sin hustru fra Syrien til Danmark var for meget.

I november 2017 blev sagen prøvet ved den danske Højesteret, der blåstemplede treårsreglen. Det skete bl.a. med henvisning til, at ventetiden er midlertidig, og at andre europæiske lande har indført lignende regler.

Allerede da treårsreglen blev vedtaget i januar 2016 skabte den stor politisk debat, og den daværende Venstre-regering med Inger Støjberg som udlændingeminister erkendte, at reglen treårsreglen, indebar »en vis risiko« for, at Danmark kunne blive underkendt ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.