Flertal strammer reglerne for dansk statsborgerskab

Blandt andet skal man slet ikke kunne få statsborgerskab i Danmark, hvis man er tidligere straffet med en betinget eller ubetinget fængselsdom.

Artiklens øverste billede
Det er i dag en betingelse, at man medvirker i en ceremoni i ens bopælskommune for at kunne få dansk statsborgerskab. Billeder stammer fra en sådan ceremoni i Aarhus sidste år. Foto: Marie Ravn

Et politisk flertal har aftalt at stramme reglerne for, hvornår udlændinge kan få dansk statsborgerskab.

Det fremgår af en aftale, der tirsdag eftermiddag er blevet præsenteret af regeringen sammen med Venstre, Konservative og Liberal Alliance, som tilsammen udgør det politiske flertal.

»Vi har i dag aftalt en lang række stramninger af reglerne for at få dansk statsborgerskab,« siger udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye.

Partierne har aftalt, at:

  • Det ikke længere vil være muligt for personer med såvel en betinget som en ubetinget fængselsstraf at få dansk statsborgerskab.
  • Der skal stilles krav om beskæftigelse i mindst 3 år og 6 måneder af de seneste 4 år.
  • Karensperioden ved bøder skal strammes, dog ikke for parkeringsbøder under 3.000 kr.
  • Ansøgningen om statsborgerskab bliver afvist ved forfalden gæld til det offentlige. Listen over typer af gæld, der kan forhindre dansk statsborgerskab, udvides, så det også omfatter forfalden SU-gæld, bøder til politi og offerbidrag, retsafgift, gebyrer og omkostninger i retssager og fogedsager samt visse kontrolafgifter til trafikselskaber.
  • Indfødsretsprøven skal indeholde flere spørgsmål om »danske værdier«. Det vil ifølge aftaleteksten dreje sig om fem ekstra spørgsmål.
  • Udlændinge- og integrationsministeriet, indenfor rammerne af Grundloven, inden for et år skal udarbejde en redegørelse om, hvorvidt der kan afholdes individuelle samtaler og foretages evt. individuel behandling af ansøgninger i Folketingets indfødsretsudvalg, når en person søger om dansk statsborgerskab. Dette skal ifølge aftalen ske med inspiration fra Østrig og Schweiz.

»Vi synes, det er helt rimeligt, at folk også har bidraget til statskassen,« siger Mattias Tesfaye om den del af aftalen, der handler om krav til beskæftigelse.

Venstres udlændingeordfører, Morten Dahlin, kalder det danske statsborgerskab for »noget helt særligt«.

»Og derfor skal vi også gøre os umage, når vi udsteder det rødbedefarvede pas,« siger Morten Dahlin. Særligt de nye regler om bøder, fremhæves af Venstre-ordføreren.

»Man skal ikke belønnes for at stjæle fra det fællesskab, man gerne vil være en del af.«

»Og for første gang kommer danske værdier til at spille en aktiv rolle i ansøgningsprocessen. De kommer til at spille en større rolle i vores indfødsretsprøve,« siger Dahlin om det øgede antal spørgsmål om danske værdier, der kommer til at være en del af indfødsretsprøven.

I aftalen står der, at de nye spørgsmål om danske værdier i indfødsretsprøven »kan omhandle eksempelvis ytringsfrihed, ligestilling, forholdet mellem religion og lovgivning, mv.«.

Derudover har partierne, siger Morten Dahlin, indgået en tillægsaftale om, at Danmark »fremover kommer til at fratage flere kriminelle udlændinge deres statsborgerskab«.

I den del af aftalen, der omhandler kriminalitet, skriver aftalepartierne, at »enhver ansøger har mulighed for at få forelagt sin sag for Folketingets indfødsretsudvalg med henblik på dispensation fra en eller flere betingelser, hvis et et medlem af udvalget anmoder om det«. Dispensation vil kræve et flertal i indfødsretsudvalget.

I forhold til at fratage flere kriminelle deres danske statsborgerskab, skriver partierne i aftalen, at de blot er enige om at »undersøge, hvorvidt området for frakendelse af dansk statsborgerskab på grund af kriminalitet kan udvides«. I den forbindelse nævnes f.eks. »visse former for bandekriminalitet, som er til alvorlig skade for statens vitale interesser«.

Partierne lægger i den forbindelse også op til at undersøge, om der er et »videre råderum inden for Danmarks internationale forpligtelser«, som gør det muligt også at tage statsborgerskabet fra statsborgere, der har begået »andre former for kriminalitet, som er til alvorlig skade for statens vitale interesser«.

De Konservative har ønsket, at der skulle indføres et loft over det totale antal, der har dansk statsborgerskab, således at man - når denne øvre grænse var nået - partout ikke ville kunne modtage et dansk statsborgerskab. Det har også Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti, der står uden for aftalen, ønsket.

Dette ønske er ikke kommet med i aftalen.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.