Hysteri og hastværk eller passende straf? Her er fire sager, der skaber debat lige nu

En anholdelse for et Facebook-billede og dobbelt straf, fordi en sten blev kastet i sammenhæng med corona. Corona-demonstrationer har medført flere sager.

Artiklens øverste billede
Men In Black-demonstrationer i København har direkte og indirekte medført flere rets- og politisager, som nu har rejst debat. Her et foto fra demonstrationen den 23. januar i København. En dukke, der forestillede Mette Frederiksen, blev hængt op med teksten: »Hun må og skal aflives«. Foto: Emil Agerskov/Ritzau Scanpix

Har myndighederne og politikerne tabt de normale proportioner i deres iver efter at straffe trusler, uro og holdninger, der udspringer af corona? Eller er det kun ret og rimeligt, at der slås hårdt ned i en krisesituation? Det skaber i øjeblikket intens debat.

Her er fire centrale sager i diskussionen:

1. Dukken med skiltet

Lørdag den 23. januar var gruppen Men In Black på gaden i København. På Frederiksberg blev der afbrændt en dukke af statsminister Mette Frederiksen. Om halsen havde dukken et skilt med teksten »Hun må og skal aflives«.

Tre mænd blev sigtet efter straffelovens paragraf 113, der kan give op til 16 års fængsel til borgere, der angriber eller øver tvang mod regeringen og dens ministre. De tre afviste ifølge Politiken, at de havde tændt ild til dukken, eller at den var ment som en trussel. Det var en reference til aflivningen af alle danske mink.

Samfundet står i en sårbar situation. Vi har brug for at sikre, at vi bakker op om myndighederne.

Nick Hækkerup, justitsminister

Retten på Frederiksberg afviste dog at bruge dén paragraf til at varetægtsfængsle mændene. Den var »skudt over målet«, sagde dommeren ifølge Ritzau og varetægtsfængslede dem i stedet for mildere paragraffer om trusler mod regeringen.

Da varetægtsfængslingen i februar blev forlænget, sagde dommeren ifølge Politiken:

»Når jeg ser billedet, ser jeg helt klart en trussel mod statsministeren«.

De tre er fortsat varetægtsfængslede.

2. Facebook-fotoet

Dukkesagen medførte søndag – ad omveje – at Østjyllands Politi anholdt den 29-årige Vivian Anita Alexandru. Både mobiltelefon og computer blev beslaglagt, oplyser hendes advokat.

Hun var imod, at de tre mænd fra dukkesagen blev sigtet efter den hårde paragraf 113, og havde oprettet Facebook-gruppen ”STOP Paragraf 113”. Her var den brændende Frederiksen-dukke brugt som billede.

»Denne paragraf viser, at hvis man kæmper imod, så bliver man straffet, så man mister sit liv, selv om man stadig er i live,« står der i beskrivelsen af Facebook-gruppen.

Hun blev anholdt og sigtet efter straffelovens paragraf 119 for trusler mod personer i offentlig tjeneste. Strafferammen er op til otte år.

»Det er en kombination af opslaget, billedet og konteksten, der gør, at vi vurderer, at der kan være tale om en overtrædelse af straffeloven. Det er det, vi agerer på,« forklarer chefpolitiinspektør Klaus Arboe Rasmussen, Østjyllands Politi.

Vivian Anita Alexandru er nu løsladt, mens sagen efterforskes. Hun er ikke vendt tilbage på Jyllands-Postens henvendelser, men hendes advokat ser et mønster:

»Jeg synes, at det ser ud, som om man nu har besluttet, at man gerne vil prøve at holde den her modstand nede. Det forstår jeg godt i nogle sager, for det nytter ikke, at det udarter sig til optøjer i gaderne. Men nu går man så ind i en fredelig Facebook-gruppe, der ytrer modstand mod at fare for meget frem,« siger advokat Jonas Christoffersen, der tidligere var direktør i Institut for Menneskerettigheder.

Det er endnu uvist, om der også vil blive rejst tiltale efter straffelovens paragraf 81d, der giver mulighed for dobbeltstraf i covid-19-relaterede sager.

Her er Facebook-gruppen og fotoet, som har betydet, at en kvinde nu er sigtet for trusler. Når man klikkede på billedet, blev det større og viste et skilt med teksten: "Hun må og skal aflives".

3. Demonstrationen

Netop dén paragraf blev brugt i fredags, da Københavns Byret sendte den 30-årige Nanna Skov Høpfner to år i fængsel for hendes rolle i en demonstration, der løb af sporet.

Høpfner talte den 9. januar til en Men In Black-demonstration mod coronarestriktioner. Hun var ophidset over flere ting og kom bl.a. også ind på tvangsfjernelser og pædofili. Undervejs spurgte hun, om forsamlingen var klar til at »gå rundt og smadre byen på en ikke-voldelig måde?«. Hun opfordrede også til at smadre systemet og sagde: »Fuck systemet. Fuck Mette. Fuck det hele mand.«

Da politiet opløste demonstrationen »i dronningens og lovens navn«, som den skal, svarede hun tilbage med et »op i røven med dronningen«. Hun beskrev sig selv som en deltager snarere end en leder, men hun gik også rundt med en megafon og gik flere gange forrest i demonstrationen. Og det lagde retten vægt på. Den fandt, at Nanna Skov Høpfner var medvirkende til, at der under og efter hendes tale blev anvendt kanonslag, romerlys og fyrværkeri, ligesom hun tilskyndede til angreb på politiet.

Ifølge dommen, som Jyllands-Posten har fået udleveret, blev en betjent f.eks. ramt af to fyldte øldåser på hjelmen, en sten eller øldåse på venstre lår samt skud fra et bomberør eller lignende. En anden betjent fik et trykspark i maven og en øldåse på armen. Mindst 16 betjente blev ramt af genstande.

Retten vurderede, at hun skulle have et års fængsel. Under normale omstændigheder. Men det blev til to år pga. paragraf 81d om dobbeltstraf for kriminalitet, som »har baggrund i eller sammenhæng med covid-19-epidemien i Danmark«. Dommen er nu anket.

4. Stenkastene

Tirsdag blev paragraf 81d igen taget i brug i Københavns Byret, da en 23-årig tidligere ustraffet mand blev idømt et år og tre måneders fængsel for bl.a at have råbt »fucking luder« og kastet tre sten efter politiet ved en Men In Black-demonstration den 9. januar, altså der hvor Nanna Skov Høpfner talte.

Det var dog kun dele af straffen, som blev fordoblet, nemlig forholdene om stenkast og grov forstyrrelse af den offentlige orden. Da betjentene ikke blev ramt af stenene, blev manden kun dømt for forsøg på grov vold.

Hans forsvarer, advokat Torben Rasmussen, var lodret uenig i, at paragraffen kan bruges ved demonstrationer.

»Det har aldrig nogensinde været lovgivers intention, at vi skulle lovgive mod at have en mening om covid-19-restriktioner,« sagde han i retten.

Behandlet i hast

Bestemmelserne om dobbeltstraf blev behandlet på lyntid af Folketinget sidste år. Lovforslaget fokuserede i første omgang på tyveri af håndsprit, fusk med hjælpepakker og andre former for forbrydelser med økonomisk vinding for øje. Men Venstres daværende retsordfører, Inger Støjberg, foreslog at medtage forstyrrelser af den offentlige orden, vold mod tjenestemænd m.v.

Både Dommerforeningen og Advokatrådet skrev dengang til Folketingets Retsudvalg for at advare mod reglen om dobbeltstraf. Det var dårligt beskrevet, hvad der ville være omfattet, og desuden var det bedre, at dommere afgjorde, om der i en konkret sag var skærpende omstændigheder i stedet for at gøre alt med corona til en skærpende omstændighed.

Ifølge næstformand i Advokatrådet Charlotte Krarup var der tale om »hastværk«, da Folketinget vedtog dobbeltstraffen sidste år. Allerede dengang skrev rådet til Folketinget og advarede mod de retssikkerhedsmæssige problemer ved at indføre dobbeltstraf uden ordentlig tid til at få defineret, hvad der var tale om.

»Man havde for travlt, og man kunne ikke nå til fulde at danne sig et overblik over, hvad der ville være omfattet. Bestemmelsen er for uklar, og det er svært for borgerne at vide, hvad den dækker,« siger hun nu.

Dommerforeningens formand, Mikael Sjöberg, vil ikke udtale sig om konkrete sager, men siger:

»Vi mener stadig det, som vi gjorde dengang, men der blev ikke lyttet til os i foråret 2020. Loven blev vedtaget, og så følger vi selvfølgelig den.«

Juraprofessor Kristian Lauta fra Københavns Universitet har nærstuderet forløbet, der førte til loven om dobbeltstraf ved coronarelaterede forbrydelser. Det begyndte med en historie i Ekstra Bladet om, at maskerede røvere havde stormet akutmodtagelsen på Herlev Hospital for at stjæle værnemidler.

Venstre krævede hårdere straffe, regeringen fremsatte hurtigt et forslag, og få uger efter var hasteloven om dobbeltstraf vedtaget. Problemet var, påpeger Kristian Lauta, at historien fra Ekstra Bladet var en and. Den blev senere dementeret af politiet.

»Det var faktisk aldrig sket. Hele den oprindelige anstødssten til at vedtage lovgivningen viste sig altså at være en røverhistorie,« siger han.

Lauta forklarer, at det er et normalt mønster under kriser og katastrofer, at rygter om kriminalitet spredes på den måde.

»Vi har set masser af historiske eksempler på katastrofehåndtering, der er gået fuldstændig i ged, fordi man har prioriteret hårdere straffe i kriser i stedet for faktisk at håndtere krisen. Under orkanen Katrina i USA spredte sig hurtigt rygter om, at der foregik de mest bestialske ting. Massevoldtægter, vold, tilfældig hærgen og røverier. Derfor skete der faktisk det, at politi, der var ude at redde folk på, blev kaldt tilbage for at håndhæve lov og orden,« fortæller Kristian Lauta og fortsætter:

»Da man efterfølgende opgjorde kriminalitetsstatistikkerne fra New Orleans, kunne man se, at der i gennemsnit var mindre voldelig kriminalitet i den uge, at orkanen ramte. Og de få mennesker, der døde, blev skudt af naboer, der troede, at de var ved at blive røvet.«

Jacob Mchangama, direktør for tænketanken Justitia, er generelt skeptisk over for myndighedernes håndtering af flere af sagerne og siger om Facebook-sagen fra Aarhus:

»Vi er ude over alle gråzoner. Jeg kan ikke se nogen som helst trusler. Det handler om en person, som mener, at man har brugt en meget alvorlig paragraf i straffeloven på en forkert måde, og så bruger billedet til at illustrere dette.«

Han mener, at man her »går for langt«, og det samme gælder ifølge Mchangama sagen om de personer, som i sin tid brændte dukken af. De sidder i øjeblikket varetægtsfængslet, mens sagen efterforskes..

»Det forekommer meget strengt med seks ugers varetægtsfængsling i en sag om en symbolsk protest mod en ytring, der godt nok var voldsom, men er et ordspil på noget, som Mette Frederiksen selv har sagt under minksagen,« siger han.

Justitsminister Nick Hækkerup afviser, at regeringen går særligt efter folk, der er modstandere af regeringens coronahåndtering.

»Jeg kan ikke kommentere konkrete sager, men jeg kan sige generelt, at der er ikke sigtes for andet, end hvad der under alle omstændigheder ville være ulovligt. Uanset om der var corona eller ej.«

Hvorfor skal forbrydelser straffes dobbelt, alene fordi de er coronarelaterede?

»Det er fordi, samfundet står i en sårbar situation. Vi har brug for at sikre, at vi bakker op om myndighederne.«

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.