Dansk Folkeparti vil have muslimer frem i lyset: Nye statsborgeres religion skal stå i lov

Dansk Folkeparti retter strammerforslag om statsborgerskab mod muslimer. S er åben for flere af forslagene. Ekspert advarer mod konventionsbrud.

Artiklens øverste billede
Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti, mener, at den vigtigste information om nye statsborgere er, om de er muslimer eller ej. Og derfor skal de fremover oplyse dette. Arkivfoto: Annika Byrde

Det skal fremover være tydeligt, hvor mange muslimer der får dansk statsborgerskab. Og hvem de er.

Det er et af forslagene fra Dansk Folkeparti i forhandlingerne om dansk indfødsret/statsborgerskab, som fortsætter fredag.

I dag står alle nye statsborgeres fulde navne oplistet på de lange og offentligt tilgængelige lovforslag, som Folketinget bruger til at give indfødsret. Og her skal også fremover stå, om de f.eks. er kristne, muslimer eller ateister. Og vil man ikke oplyse sin religion, kan man ikke få indfødsret.

»Det at være muslim rejser for mange nogle grundlæggende problemer med at leve dansk. Hvad end det så handler om synet på kvinder eller synet på loven eller demokratiet. Og derfor ønsker vi at vide, hvad det er for en baggrund, de folk kommer med,« siger Messerschmidt, som vil bruge oplysningerne til at være »ekstra agtpågivende«.

Han udelukker ikke indfødsret til muslimer og siger, at der er gode eksempler som Naser Khader, der har muslimsk baggrund og støtter demokratiet.

»Men det kan bare ikke skygge over de voldsomme problemer, som vi har oplevet med folk med muslimsk baggrund gennem de seneste 30 år, og derfor må det være det absolut vigtigste at få belyst overhovedet, når man stemmer,« siger han med henvisning til de lovforslag, som Folketinget stemmer ja til for at give folk indfødsret.

I forvejen er der krav om, at man ikke må have begået kriminalitet, skal være selvforsørgende og bestå prøver om både sprog og viden. Mener du også, der er de problemer med dem, som lever op til de krav?

»Ja, det mener jeg i høj grad,« siger Messerschmidt og nævner, at målinger bl.a. har vist, at et flertal af danske muslimer vil følge Koranen fuldt ud.

»Den islamist, der lever dadelfrit i Danmark, skal selvfølgelig ikke have stemmeret, blot fordi han ikke begår kriminalitet,« siger han.

DF vil også spærre for statsborgerskab til personer, der er gift med udenlandske statsborgere.

»Det gør noget enormt negativt for integrationen, hvis man gifter sig med sin fætter fra den samme landsby, som ens forældre er kommet fra.«

Hvad gør man så, hvis f.eks. to tyskere eller italienere flytter til Danmark?

»Det er noget, vi må se på løbende. Dem, vi ønsker at ramme, er ikke Gertrude und Hans, der kommer fra Tyskland, eller Svenne og Lotta fra Sverige,« siger han og tilføjer, at en svensk statsborger godt kan være somalisk i hjertet, »fordi svenskerne har kastet statsborgerskaber i grams«.

Han ser statsborgerskabet som »nationens inderste forsvarslinje«. Det giver mulighed for at stemme, ligesom man nærmest er umulig at udvise:

»Man bliver optaget i familien; det er en meget stor ting«.

Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti, mener, at den vigtigste information om nye statsborgere er, om de er muslimer eller ej, og derfor skal de fremover oplyse dette. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

DF vil også udskille personer fra de hovedsageligt muslimske MENAPT-lande på et særligt lovforslag, så man kan stemme imod statsborgerskab til dem.

Der kan sagtens være en person, der kommer fra Tyrkiet, er absolut velintegreret, har dansk kæreste, går på diskotek, uddanner sig, lever et fuldt ud dansk liv, men så tilfældigvis kommer fra et land, som I vil stemme imod.

»Det er fuldstændigt rigtigt. Det er rigtig, rigtig synd for dem, der er, som du beskriver. Men det er jo desværre overhovedet ikke hovedreglen,« siger han.

Europas strammeste

Kristian Kriegbaum Jensen er lektor på Aalborg Universitet og har bl.a. forsket i forskellige landes statsborgerskabsregler.

»Danmark har i forvejen de strammeste regler i Europa. Østrig og Schweiz er måske tæt på, men der er ikke nogen steder, hvor det er sværere at blive statsborger end her,« siger han og tilføjer, at han aldrig har hørt om nogen lande, der stiller krav til ægtefælles nationalitet eller om, at man oplyser sin religion.

Han vurderer ikke, at det i sig selv vil medføre færre statsborgerskaber, at folk tvinges til at oplyse deres religion, »men det vil gøre processen mere ubehagelig«.

I det hele taget bør man tænke over, hvad målet med statsborgerskabsreglerne er, opfordrer Kristian Kriegbaum Jensen.

»Forskningen viser, at det fremmer integrationen, at folk får statsborgerskab. De er oftere i arbejde, tjener en bedre løn og føler sig mere som en del af samfundet. Det skyldes formodentlig, at de får samme rettigheder som andre, og at hverken de eller en arbejdsgiver skal bekymre sig om deres opholdstilladelse,« siger han med henvisning til bl.a. schweiziske undersøgelser fra Immigration Policy Lab.

Ifølge seniorforsker emerita Eva Ersbøll, Dansk Institut for Menneskerettigheder, vil det stride mod artikel 6 stk. 3 i den europæiske konvention om statsborgerret at udelukke folk, der er gift med en udenlandsk statsborger.

»Man må gerne stille betingelser, men konventionen siger, at personer med lovligt og fast ophold i staten skal have mulighed for at få statsborgerskab. Og hvis man stiller det krav, så vil det udelukke så mange, at det efter min vurdering ikke vil være en generel mulighed mere,« siger Ersbøll, som tilføjer, at et flertal i Folketinget ønsker at overholde konventionerne, og spørgsmål om overholdelsen kan efterprøves af domstolene. Det følger af en højesteretsdom fra 2013, netop fordi Folketinget selv har tilsluttet sig konventionerne, og fordi det i forarbejder til indfødsretsloven forudsættes, at de efterleves af Folketinget og dets indfødsretsudvalg.

Forslaget om at udelukke folk fra Nordafrika og Mellemøsten fra statsborgerskab vil højst sandsynligt være diskrimination af enkeltpersoner, siger hun.

»Man må gerne forskelsbehandle, men det skal være ud fra en saglig begrundelse. Og det er ikke en saglig begrundelse at afvise nogle, fordi de kommer fra et bestemt land,« lyder det fra Ersbøll, som desuden vurderer, at der kan være juridiske problemer i at spørge folk om deres religion og derefter »eksponere« det i et offentligt lovforslag.

S er åbne

Regeringspartiet Socialdemokratiet er åbent for at opliste religion.

»Umiddelbart ønsker vi så meget transparens som muligt,« siger indfødsretsordfører Lars Aslan Rasmussen.

»Hvis de har et ønske om det, og det er noget, som kan lade sig gøre, så lad os snakke om det,« siger S-ordføreren, som også er åben over for at gå i dialog med DF om ægtefællekravene og et særligt lovforslag for MENAPT-landene, omend han kan se nogle praktiske problemer i det.

»De må fortælle mere om, hvad de vil konkret.«

I De Radikale mener man derimod slet ikke, at det giver mening at anføre, hvilken religion folk har.

»Det er rodfæstet i vores grundlov, at man ikke bliver behandlet forskelligt ud fra sit køn, sin seksuelle overbevisning og sin religion. Vi synes, at det er naturligt at stille krav til danskkundskaber, at man ikke har været i fængsel, og at man forsøger sig selv. Hvis man lever op til de krav, mener vi ikke, at det er relevant at vide, hvilken religion folk har,« siger partiets politiske ordfører Andreas Steenberg.

Fra Venstres indfødsretsordfører, Morten Dahlin, lyder det:

»Vi lytter altid gerne til andre partiers forslag. For Venstre er det vigtigste dog, at vi kommer igennem med vores egne krav om, at kriminelle udlændinge ikke skal have statsborgerskab, og at vi kun giver dansk pas til dem, der grundlæggende respekterer danske værdier.«


Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.