Nattelivet tager godt imod landsdækkende karantæne til voldsdømte

Vold i nattelivet skal fremover kunne straffes med udelukkelse fra samtlige barer, natklubber og andre beværtninger i landet i op til to år.

Sådan lyder et nyt lovforslag, som justitsminister Nick Hækkerup har sendt i høring.

Karantænetanken bliver positivt modtaget af to af de brancheorganisationer, som repræsenterer diskoteker, barer og andre steder med fest, farver og høj musik.

»Vi er rigtig glade for, at der er fokus på at skabe mere tryghed i nattelivet. Der er brug for mere ro i gaderne, så vi er positivt indstillet,« siger Freja Brandhøj, som er politisk chef for restauratørernes brancheorganisation, DRC.

Også Horesta, som repræsenterer en række barer og diskoteker, støtter, at politiet får flere værktøjer til at sikre en fredelig fest.

»Vi kan ikke være imod, at uromagere og folk, der ikke ønsker at bidrage til en sjov og god fest, bliver afvist,« siger Annette Hyldebrandt, som er chef for turisme- og oplevelsesøkonomi.

Udelukket fra hele områder

Regeringens lovforslag lægger konkret op til, at personer, som har begået kriminalitet i nattelivet – f.eks. vold – kan idømmes en ekstrastraf i form af et landsdækkende forbud mod at færdes eller opholde sig i nattelivet i op til to år. Det vil sige, at den dømte har karantæne fra samtlige barer, natklubber, restauranter og lignende i tidsrummet fra midnat til kl. 05 om morgenen.

Forbuddet kan også omfatte hele områder – såkaldte nattelivszoner – såsom Kødbyen i København eller Jomfru Ane Gade i Aalborg.

Formålet er at forhindre, at dømte begår ny kriminalitet i nattelivet, og at voldsofre pludselig står ansigt til ansigt med deres overfaldsmand i baren, lyder det fra Nick Hækkerup.

»Før coronakrisen lukkede hele nattelivet ned, så vi flere forfærdelige episoder, hvor uskyldige, unge mennesker blev brutalt overfaldet i nattelivet. Sådanne overgreb mærker ikke kun ofrene fysisk, men kan også sætte en frygt i dem, når de fremover færdes på gaden. Derfor skal vi stå bag ofrene og hjælpe dem til, at de kan færdes trygt i nattelivet,« siger han i en pressemeddelelse.

Svært at håndhæve

Politiet får det overordnede ansvar for at håndhæve opholdsforbuddet, men natklubber og værtshuse bliver også involveret.

Indehaverne kan f.eks. få tilsendt navn og billede på personer, som har forbud mod at komme på stedet, så de kan afvise personerne. Oplysningerne vil være underlagt tavshedspligt, og barejerne kan straffes, hvis de videregiver dem, fremgår det af lovudkastet.

Annette Hyldebrandt mener godt, at udskænkningsstederne kan klare opgaven. Mange dørmænd er i forvejen gode til at genkende uromagere og ved, hvem de skal undgå at lukke ind på natklubben, påpeger hun.

Men både Horesta og DRC efterlyser mere politi i gadebilledet om natten. Eksempelvis er Annette Hyldebrandt bekymret for, om politiet har ressourcer nok til at håndhæve forbuddet i praksis, hvis en natklub ringer og anmelder en gæst, der overtræder sin karantæne. Særligt i København, hvor problemerne i nattelivet er størst, og hvor bar- og festzonerne er spredt meget ud over byen.

»Vi ved, at politiet mangler ressourcer, i forhold til hvor meget det kan patruljere i nattelivet. Jeg tror bestemt ikke, at det er af ond vilje, men det er ikke til stede i det omfang, vi kunne ønske os,« siger Annette Hyldebrandt.

Freja Brandhøj er enig:

»Vores problem har været, at der simpelthen mangler politi til at håndtere alt det, der sker på gaderne i nattelivet. Der kan gå lang tid, fra vores dørmænd kontakter politiet, til vi ser betjentene – hvis vi overhovedet ser dem,« siger Freja Brandhøj og udtrykker et håb om, at det nye politiforlig med flere lokalbetjente kan løse problemet.

Straffen for at bryde opholdsforbuddet skal som udgangspunkt være en bøde på 10.000 kr. første gang og 30 dages fængsel anden gang stigende til maks. et års fængsel, foreslår regeringen.

I forvejen kan politiet give folk karantæne fra værtshuse eller restauranter med alkoholsalg, hvis personen har begået noget strafbart, men det er ikke tilstrækkeligt til at forhindre nye overfald i nattelivet, mener regeringen.

Hvis loven bliver vedtaget, skal den efter planen træde i kraft den 1. juli.