Pernille Vermund er utålmodig: Send børnene tilbage i skole nu
Nye Borgerlige mener ikke, at der er evidens for at holde skolerne lukkede. Det går ud over familier og fagligheden, lyder et par af argumenterne.
»Lad børnene komme i skole igen«.
Sådan lyder opråbet fra Nye Borgerliges formand, Pernille Vermund, der i et længere Facebook-opslag argumenterer for, at folkeskolen skal genåbne for fysisk undervisning allerede mandag den 17. januar, når de nuværende restriktioner står til at udløbe. Det er svært for børnefamilierne at jonglere hjemmearbejde og hjemmeundervisning og påvirker børnene negativt, lyder beskeden.
»Omkostningerne ved at fortsætte en nedlukning af skolerne er alt for store ved at lade skolerne være lukkede – både for forældrene, for samfundet og for børnene. Derfor er vores klare budskab til regeringen – lad børnene komme tilbage i skole nu. Om det sker, er det kun statsministeren, der kan svare på. Det er Mette Frederiksen, der afgør, om genåbningen skal baseres på sundhedsfaglig evidens eller på socialdemokratisk mavefornemmelse,« skriver partiformanden.
Hun henviser bl.a. til undersøgelser fra udlandet, der peger på, at der ikke har været en øget incidens af coronasmitte blandt børn og unge i skolealderen ved at holde skolerne åbne. Undersøgelser, som Statens Serum Institut også har henvist til.
»Internationale undersøgelser fra Norge og Sverige samt det Europæiske Smitteagentur (ECDC) peger på, at skoler spiller en begrænset rolle i udviklingen af covid-19-epidemien. Hvis man vel at mærke overholder retningslinjerne for forebyggelse af smitte,« lød det i november 2020 fra Tyra Grove Krause fra SSI’s afdeling for Infektionsepidemiologi & Forebyggelse.
Forskere har i Berlingske peget på, at skolelukninger og fjernundervisning går ud over elevernes faglige niveau, hvilket kan give problemer gennem hele skolelivet. Også dét er Nye Borgerlige bekymret for.
»Ingen – hverken børn, forældre eller samfundet – er tjent med lukkede skoler,« skriver Pernille Vermund.
Statsminister Mette Frederiksen har begrundet lukningen af skolerne med, at aktiviteten i samfundet skal skrues så langt ned som overhovedet muligt for at bryde eventuelle smittekæder. Det er især den engelske variant, som vurderes at være langt mere smitsom, der bekymrer regeringen.
Regeringen har ved flere lejligheder påpeget, at man ikke ønsker at holde samfundet, heriblandt skolerne, lukket én dag længere end højst nødvendigt, men meldingerne fra Mette Frederiksen og sundhedsminister Magnus Heunicke har i de seneste dage malet et dystert billede, der ikke giver store forhåbninger om, at restriktionerne kan lempes snarligt.
Foreningen Skole og Forældre har derimod opfordret regeringen til at »prioritere en genåbning af skolen i især de små klasser« så hurtigt som det er sundhedsmæssigt forsvarligt.
Næstformand Cecilie Harrits siger i den forbindelse, at forældre bør være opmærksomme på, at de har ret til nødpasning, hvis de ikke kan passe deres arbejde ved at have deres skolebørn hjemme samtidig.
»Vi har fået undervisningsministerens ord for, at det er under sundhedsmæssigt forsvarlige vilkår, og som forældre skal vi ikke have dårlig samvittighed over at sende vores børn i nødpasning, hvis det er nødvendigt for at passe vores arbejde,« siger hun.
De lærere, der stadig fysisk skal undervise – det gælder speciallærere og ansatte i fritidsordningerne – har i fagbladet Folkeskolen tidligere i januar udtrykt bekymring over, hvordan den fysiske undervisning foregår nu, og har efterlyst stramninger af reglerne som kortere skoledage, mere rengøring og test af personalet.