Wammen vil skrue markant op for håndværker-fradraget for at booste økonomien
Håndværkerfradraget skal hæves til 25.000 kr., mener regeringen.
Regeringen vil skrue kraftigt op for det såkaldte håndværkerfradrag og samtidig hjælpe små og mellemstore virksomheder med at omstille sig til en verden efter corona.
Det sker for at skubbe mere gang i økonomien under krisen og hjælpe de danskere, der er ramt på deres levebrud og livsgrundlag, meddeler finansminister Nicolai Wammen på et pressemøde mandag.
Håndværkerfradraget betyder i dag, at danskere kan få fradrag på op til 12.500 kr. pr. person for visse håndværksydelser i hjemmet, for eksempel installering af solceller, bedre isolering eller udskiftning af vinduer. Samtidig kan serviceydelser - for eksempel rengøring eller havearbejde - give fradrag på op til 6.200 kr. pr. person.
Regeringens forslag er at hæve begge lofter til 25.000 kr. næste år.
Formålet er at støtte serviceerhvervet og fremme private, grønne boligforbedringer, lyder det. Ifølge Finansministeriets beregninger vil ændringen betyde ca. 340 mio. kr. mindre i statskassen næste år.
»Vi skal holde hånden under danske virksomheder, så vi kommer gennem den svære tid,« siger Nicolai Wammen på dagen, hvor forhandlingerne om næste års finanslov begynder.
Håndværkerfradraget, som egentlig hedder boligjobordningen, blev indført som en forsøgsordning i 2011, men blev gjort permanent i 2018.
Hjælp til omstilling
Ud over håndværkerfradraget, vil regeringen gøre mere for at hjælpe hårdt ramte virksomheder og ansatte ud af krisens klør.
Regeringen lægger op til at bruge op til to mia. kr. de næste to år på »målrettede omstillingsindsatser« i de områder af landet, som lige nu er hårdest ramt af krisen. Det kan for eksempel være Nordjylland, som er delvist nedlukket, eller Tårnby ved Københavns Lufthavn, hvor rejse- og flybranchens krise for alvor mærkes, påpeger finansministeren.
»Så vi hjælper de mennesker, der har mistet deres job under krisen, med at finde en vej ind i nye brancher,« siger Wammen.
Det handler bl.a. om omstilling af virksomheder samt omskoling og opkvalificering af lønmodtagerne. Små- og mellemstore virksomheder skal kunne få betalt indkøb af ny teknologi, produktionsudstyr med mere, så de kan omstille produktionen. Dertil kommer mulighed for at få finansieret vækstrådgivning og forretningsudvikling.
Endelig skal en såkaldt eksportpakke på 500 mio. kr. årligt de næste tre år sikre, at dansk eksport ikke rammes af coronausikkerheden. Indtil videre har eksporten klaret sig udmærket gennem krisen, men opblusningen af pandemien på Danmarks eksportmarkeder skaber ifølge Finansministeriet fornyet usikkerhed omkring eksportvirksomhedernes afsætningsmuligheder.
Eksportpakken skal blandt andet komme trængte virksomheder til gode, og samtidig skal Udenrigsministeriets muligheder for at hjælpe danske virksomheder ind på nye markeder styrkes.
Krisepakkerne kommer efter, at EU-Kommissionen i sidste uge offentliggjorde en dyster prognose, der forudså, at den økonomiske genopretning efter coronakrisen kommer til at tage længere tid end ventet.
»Dermed vil krisen sætte dybe spor. Ikke bare i år, men også til næste år. Det er den virkelighed, vi ser ind i,« siger Wammen.
»Ligesom vi lige nu taler om en anden bølge af sygdommen, så skal vi også forberede os på en anden bølge af alvorlige økonomiske konsekvenser.«
Feriepenge og krigskasse
I forvejen har regeringen og et flertal i Folketinget frigivet tre af de fem ugers indefrosne feriepenge for at skubbe yderligere gang i økonomien. Senere i november mødes partierne igen for at drøfte udbetalingen af de sidste to uger.
Derudover har regeringen afsat 9,2 mia. kr. næste år til kommende stimulitiltag og håndtering af coronakrisens udfordringer.
»Krigskassen«, som regeringen har døbt den midlertidige milliardpulje, skal holde hånden under danske arbejdspladser og sikre et stærkt sundhedsvæsen, har Wammen sagt.
Pengene skal også bruges til at indkøbe vaccine og vaccinere befolkningen, når en covid-19-vaccine forhåbentlig er klar.
Men tilsyneladende vil regeringen også gemme nogle af pengene til uforudsete udgifter.
»Når det gælder krigskassen skal vi fortsat sørge for at holde noget af krudtet tørt. Vi ved ikke præcis hvilke udfordringer, vi måtte møde i 2021,« siger Nicolai Wammen mandag.
Læs mere om regeringens finanslovsudspil fra august her:
