Uffe Elbæk lancerer stor kritik af »grænseoverskridende« Josephine Fock

Uffe Elbæk beskriver i en ny kronik i Point of View International Alternativet anno 2017 som »ødelagt og smadret af kynisme, magtkampe, middelmådighed og ikke mindst tab af værdighed og selvrespekt«.

Han lister også adskillige anklagepunkter op mod sin afløser på lederposten, Josephine Fock, der bl.a. bliver beskrevet som intimiderende, og som han i øvrigt forklarer, at han var bange for.

I alt fortæller Uffe Elbæk på over 16 sider, hvad der ifølge ham er gået galt i Alternativet, som i dag er nede på et enkelt folketingsmedlem - blandt andet fordi Elbæk selv har meldt sig ud og sidder som løsgænger.

Point of View International skriver, at Josephine Fock er blevet forelagt den omfattende kritik, men ikke har ønsket at kommentere. Jyllands-Posten arbejder også på at få en kommentar fra Josephine Fock, som foreløbigt ikke er vendt tilbage på avisens henvendelse.

Ifølge Uffe Elbæks kronik finder man begyndelsen til partiets deroute allerede i 2017 - blot to år efter at partiet ved sit første folketingsvalg var blevet valgt ind med ni mandater. 2017 har han allerede tidligere har nævnt som starten på nedturen.

Her beskriver Uffe Elbæk, at han oplevede, at Josephine Fock som gruppeformand gik bag om ryggen på ham i flere sager, men at han blev underkendt af et flertal i folketingsgruppen, da han ville have hende skiftet ud. De andre medlemmer havde diskuteret sagen forud uden Elbæks vidende.

Han skriver, at han selv samt Rasmus Nordqvist var tæt på at forlade partiet på det tidspunkt, men valgte at blive for ikke at signalere, at Alternativet var blevet et eksempel på den politiske kultur med »bagvaskelser og dolke i ryggen,« som han forbandt med andre partier.

»Ironien i situationen kunne næsten ikke være større. Vi var endt med at blive det, vi ville gøre op med. Det var næsten ikke til at bære. Når jeg i dag læser mine dagbogsnoter fra de uger, er det som at læse en rejseberetning fra en rejse gennem et goldt, ensomt følelseslandskab; ødelagt og smadret af kynisme, magtkampe, middelmådighed og ikke mindst tab af værdighed og selvrespekt,« skriver Elbæk om et forløb, han samlet set betegner som »et reelt politisk kup.«

Han beskriver i kronikken endnu flere nedture i partiet, som blev præget af magtkampe både i folketingsgruppen og i andre grene af partiet samt vælgernedgang i både meningsmålinger op til samt selve folketingsvalget i 2019.

Et af punkterne er også de historier, Jyllands-Posten i 2017 bragte om interne forhold i partiet. Historierne handlede blandt andet om intern kritik af kaotiske arbejdsforhold og en »festkultur.«

Uffe Elbæk hæfter sig først og fremmest ved, at historierne kom efter flere læk internt fra Alternativet til Jyllands-Posten og andre dele af pressen. Læk, som han blandt andet mener gik ud over Niko Grünfelds kommunalvalgkamp i København.

Et af Uffe Elbæks kritikpunkter mod Josephine Fock er, at hun overhovedet gik efter at blive formand, efter at han selv trak sig fra posten.

På tidspunktet for formandsvalget havde Josephine Fock i nogen tid stået uden for det politiske liv, og hun vidste ifølge Uffe Elbæk udmærket, at hun ikke havde opbakning fra den folketingsgruppe, der lige var blevet valgt.

Uffe Elbæk vælger også at skrive undskyld for ikke at gå imod begivenhederne i 2017, men anfører, at han blev klogere på sin beslutning, da der på et tidspunkt i forløbet var hidkaldt konsulenter for at udrede situationen i partiet.

»I det splitsekund gik det op for mig, at jeg havde været bange for Josephine Fock og den energi, hun repræsenterede. Eller sagt mere præcist: Jeg anede ikke, hvordan jeg skulle håndtere den grænseoverskridende adfærd, som jeg havde oplevet. At jeg ikke havde sagt fra, er ene og alene mit ansvar. Det kan jeg ikke klandre nogen for, heller ikke Josephine. Og det gør jeg heller ikke.«