Fortsæt til indhold
Politik

Jeg kiggede ud ad vinduet sammen med andre kolleger og tænkte over, hvad i alverden vi havde gang i her

Venstre mener, at sundhedsminister Magnus Heunicke er havnet i en dybt alvorlig sag. Men ville partiet egentlig have gjort noget anderledes? Og har Venstre ikke selv sovet i timen? Læs interview med V-ordfører.

Regeringen får i disse dage hård kritik for de forklaringer, den har givet til befolkningen og Folketinget under coronakrisen.

Først blev det afdækket, hvordan Sundhedsstyrelsen afstod fra at anbefale nedlukninger og generelle tvangsindgreb, selv om statsminister Mette Frederiksen stod på et pressemøde den 11. marts og sagde, at det var »myndighedernes anbefaling« at lukke ned.

Senest har Jyllands-Posten afsløret, at sundhedsminister Magnus Heunicke under et lukket samråd i Folketinget om den vidtgående hastelov pegede på Sundhedsstyrelsen, på trods af at selvsamme styrelse ikke mente, at der var grund til at lave så indgribende en lov. Skepsissen blev udtrykt af direktør Søren Brostrøm i en mail, som ministeriet modtog den 11. marts, men som først blev sendt til Folketinget dagen efter i de hektiske aftentimer, hvor hasteloven var tæt på at blive stemt igennem.

Den første historie fik Venstre til at kalde statsministeren i samråd. Den anden historie betegner sundhedsordfører Martin Geertsen (V) som »dybt alvorlig«.

»Der er ministre i det her land, der er røget for mindre. Vi stod i en tilspidset situation, hvor en minister ikke gav fyldestgørende oplysninger til Folketinget. Det er en alvorlig sag. Men vi kan jo ikke vælte regeringen i Venstre. Derfor er det i høj grad op til det parlamentariske grundlag, som regeringen har, hvad de mener om, at en minister ikke giver fyldestgørende oplysninger til Folketinget.«

Hvorfor er denne sag problematisk?

»Det er et problem, hvis en minister ikke giver rigtige oplysninger til Folketinget. Det må man simpelthen ikke.«

Var du under det indtryk, at sundhedsmyndighederne bakkede op om hasteloven?

»Ja, det var jeg under det samråd og den tekniske gennemgang, som vi sad i på det tidspunkt.«

Betød det noget for jeres støtte til loven? Gled det nemmere igennem, når I fik at vide, at sundhedsmyndighederne siger, at det er nu, det skal gøres?

»Ja, det er da klart. Hvis man får en fornemmelse af, at det bygger på en sundhedsfaglig rådgivning, så glider tingene nemmere igennem. Havde vi støttet det alligevel? Vi har haft den principielle indstilling, at regeringen bad om at få en værktøjskasse med værktøjer, som man kunne pille op, hvis det var nødvendigt. Det synspunkt står vi stadig på. Men det er klart, at diskussionen havde været forlænget, hvis man havde vidst, at det ikke byggede på en sundhedsfaglig rådgivning. Under alle omstændigheder skal ministeren oplyse tingene korrekt over for Folketinget. Det skal man.«

Det havde nok forlænget diskussionen. Hvad mener du med det?

»Hvis vi havde vidst, at det ikke var sundhedsfaglig rådgivning, som beslutninger om hasteloven var truffet på baggrund af, så havde vi nok spurgt yderligere ind til, hvorfor i alverden de ville have den værktøjskasse. Vi har ikke noget problem med, at regeringen tager skridt, som er mere vidtgående, end sundhedsmyndighederne anbefaler. Vores problem har været at få at vide, hvad det egentlig er for nogle oplysninger, som sundhedsmyndighederne har givet til regeringen.«

Hvis I var endt samme sted bare lidt senere, er det så ikke stor ståhej for ingenting?

»Det er efter min overbevisning ikke stor ståhej, når en minister ikke giver fyldestgørende oplysninger til Folketinget. Det må man ikke. Det er ministre røget på.«

Men I ville ikke have gjort noget anderledes? Er det så ikke noget procesfnidder?

»Jeg synes, at i en retsstat og et demokrati er proces også af betydning. Det er jo ikke sådan, at målet helliger ethvert middel.«

Var du klar over præcis, hvor meget magt I overførte til regeringen med hasteloven? Kunne du nå at få begreb om det i løbet af den dag, loven blev behandlet?

»Nej. For at sige det, som det er, så kiggede jeg ud ad vinduet sammen med andre kolleger og tænkte over, hvad i alverden vi havde gang i her. Vi var klar over, at vi kom til at udstyre regeringen med beføjelser og en kasse med værktøjer, der kunne være nødvendige at tage op for at bekæmpe covid-19. Det stod klart for alle. Det har vi heller ikke haft noget problem med. Det, vi i særdeleshed har haft et problem med, har været, at regeringen ikke har kunnet forklare, hvad der byggede på sundhedsfaglig rådgivning, og hvad der ikke byggede på sundhedsfaglig rådgivning.«

Hvorfor sagde I ikke stop, vi har brug for en dag mere?

»Vi havde – og har – den indstilling, at hvis regeringen mente – med al den viden, den sad på fra styrelser og andet fagligt input – at den havde behov for værktøjer, der kunne bekæmpe covid-19, så skulle vi ikke forsinke den proces, når vi samtidig så på smittetallene fra Italien, Spanien og Frankrig.«

Ministeren understreger, at I modtog høringssvaret fra Sundhedsstyrelsen, inden loven blev vedtaget, så på den måde var I fuldt oplyst?

»Hvorfor sidder ministeren så og siger det stik modsatte under det lukkede samråd? Det forstår jeg simpelthen ikke.«

Hans forklaring er, at det, han sagde på samrådet, handlede om hastigheden på tiltagene og ikke hvilke tiltag der var brug for.

»Det er det rene sorte snak.«

Har I ikke sovet i timen? I kunne jo bare have set det bilag, der blev oversendt, og sagt hey, hov, stop?

»For at være helt ærlig så vi det først dagen efter. Men det ændrer ikke på noget. Vi gik ind med den indstilling, at regeringen bad os om at få en værktøjskasse. Den ville vi gerne udstyre dem med. Hvad der stod i bilaget, var i den fase mindre interessant. Det kunne have forlænget processen, og vi kunne have spurgt noget mere. Det interessante i den her sammenhæng er, at han siger noget, som ikke er fyldestgørende eller korrekt.«

Hvis I ikke så det, sov I vel i timen?

»Det har ikke så meget med det her at gøre, synes jeg.«

I vil jo blive mødt med, at I ikke ville have gjort en dyt anderledes alligevel, og derfor er jeres kritik nu bare procesfnidder?

»Vil det sige, at man bare kan tillade sig hvad som helst og styre, hvilke informationer der når frem til Folketinget? Jeg synes, at det er to vidt forskellige diskussioner. Det her handler om, at man skal give retvisende oplysninger til Folketinget.«