Ved du, hvad der skete 15. juni? DF vil gøre dagen til Danmarks officielle nationaldag

Folketinget vender tommelfingeren nedad til forslaget om at gøre Valdemarsdag til Danmarks officielle nationaldag.

Artiklens øverste billede
Morten Messerschmidts grundlovstale i Hørsholm i sommer. Grundlovsdag er for politisk til at være Danmarks egentlige nationaldag, mener DF'eren. Fto: Jonas Olufson

Kan du nævne hvornår og hvorfor vi fejrer Valdemarsdag i Danmark?

Hvis svaret er nej, bør du ifølge Dansk Folkeparti læse op på danmarkshistorien.

Valdemarsdag 15. juni er nemlig dagen, hvor verdens ældste flag, Dannebrog, ifølge myten faldt ned fra himlen i Estland, mens kong Valdemar Sejr kæmpede mod esterne i slaget ved Lyndanisse i 1219.

En gruppe DF-politikere med Morten Messerschmidt i spidsen forsøgte fredag forgæves at få gjort dagen til Danmarks officielle nationaldag. I modsætning til stort set alle andre lande på kloden har Danmark nemlig ingen officiel nationaldag. Det er en skam, mener partiet.

Maleren Christian August Lorenzens berømte maleri (1809) fra slaget ved Lyndanisse i 1219, da Dannebrog dalede ned fra himlen. I baggrunden ses den udmattede biskop Andreas Sunesen sammen med et par munke. I stolen sidder kong Valdemar II Sejr, mens Dannebrog daler ned fra himlen. I forgrunden befinder sig muligvis bispen Theodrik. Blandt krigerne ses formentlig også fyrst Wizlaw af Rügen, grev Albert af Orlamünde, grev Otto af Lüneburg og måske Peder af (Kalund)Borg. Foto: Statens Museum for Kunst.

Og grundlovsdag - som mange nok opfatter som en slags nationaldag - er for politisk, mener Morten Messerschmidt.

»Vi har brug for en dag, hvor vi hylder det Danmark, der er vores alles på trods af uenigheder og politiske overbevisninger. Hvor vi fejrer dét, der samler os alle, nemlig flaget,« sagde han under debatten i folketingssalen fredag.

Eller som Messerschmidt på poetisk vis formulerer det i selve forslaget:

»Vi danskere fortjener en dag, hvor vi kan samles om denne lille plet af Guds grønne jord, der er vor. Og hvad kunne være mere oplagt end netop at markere dette ved fejringen af Dannebrog, hvis levende kraft som en historiens dybe stemme, fra sagaernes og myternes tid taler til os med myndig alvor om det, som velfærdssamfundet og den moderne politikerstaffage netop ikke kan sige; taler om pligt og om at sætte sig selv til side for det større folkelige og historiske fællesskab, vi er født ind i; det, vi har fået i dåbsgave: Danmark.«

I forvejen er Valdemarsdag officiel flagdag ligesom blandt andre grundlovsdag 5. juni, befrielsesdagen 5. maj og flagdagen for Danmarks udsendte soldater 5. september.

Derfor takkede de fleste partier i Folketinget – med undtagelse af Nye Borgerlige - nej til DF-forslaget.

Ikke engang De Konservative kunne se behovet for en nationaldag:

»Vi skal naturligvis holde fast i vores traditionsrige dag, som vi allerede har, men vi skal ikke have en decideret nationaldag,« sagde Naser Khader.

Fra regeringen og Socialdemokratiet lød argumentet for at stemme nej, at en nationaldag 15. juni ville ophøje Valdemarsdag til noget vigtigere end eksempelvis grundlovsdag.

Det skal være op til den enkelte dansker, om de vil tillægge Valdemarsdag eller en af de mange andre flagdage i kalenderen særlig betydning, mente justitsminister Nick Hækkerup.

»I det lys mener jeg ikke, at vi skal indføre en nationaldag,« sagde han og efterlyste svar på, hvordan nationaldagen konkret skulle markeres - med en ceremoni eller anden fejring?

»Det bliver en anelse indholdsløst. Hvis det skal give mening at ophæve dagen til nationaldag skal det markeres,« sagde han.

Venstres Inger Støjberg bemærkede, at mange danskere nok allerede betragter grundlovsdag som Danmarks egentlige nationaldag - selvom det formelt ikke er tilfældet. Og i øvrigt kan man sagtens fejre Valdemarsdag uden at gøre den til nationaldag, bemærkede hun.

Morten Messerschmidts tanke var, nationaldagen skulle markeres ved at det officielle Danmark holdt arrangementer rundt om i landet, hvor Dannebrog blev fejret. Dagen skulle dog ikke være en fridag, understregede han.

Det ville også blive dyrt. Ifølge regeringen koster en national fridag staten i omegnen af 2,5 mia. kr.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.