Klimaministeren: Store lande blokerer igen for en omfattende klimaaftale

De længste klimaforhandlinger, FN nogensinde har oplevet, endte ifølge flere internationale medier søndag med en kompromisaftale i den spanske hovedstad, Madrid.

De delegerede ved FN’s klimakonference i Madrid, COP25, besluttede at udskyde et vigtigt spørgsmål om regler for kvotehandel til næste år, hvor der i november er klimamøde i Glasgow i Skotland. Til den tid skal landene også fremlægge nye, detaljerede planer for, hvordan man skal skære ned på udledning af de klimaskadelige stoffer.

Klimatopmødet i Madrid skulle være sluttet fredag aften, men blev forlænget på grund af uenigheder om, hvad der skulle stå i sluterklæringen. EU var blandt fortalerne for at højne ambitionerne på klimaområdet, mens store lande som USA, Brasilien, Indien og Kina var imod.

Den danske klimaminister, Dan Jørgensen, er skuffet.

»Det er en dybt utilfredsstillende aftale. Der er et kæmpe misforhold mellem, hvad videnskaben siger, vi skal gøre, og hvor travlt vi har, og så et FN-system, der end ikke kan blive enigt om selv beskedne forbedringer. Så jeg er meget skuffet over dette her,« siger han.

Dan Jørgensen fortæller, at det igen var en række store lande, der bremsede arbejdet for at lave en mere bindende og omfattende aftale. Ikke mindst USA, der under præsident Donald Trump helt har trukket sig fra Paris-aftalen.

»Det betyder, at der er andre store lande, der er mere tilbageholdende, end de ellers ville have været. Og så handler de her forhandlinger om meget andet og blandt andet også om penge. Så der er nogle lande, der har haft nogle interesser, de ikke har haft lyst til at opgive for klimaets skyld. Det kan vi kun beklage,« siger Dan Jørgensen.

Et af regeringens store argumenter for, at Danmark har vedtaget en klimalov og har lagt op til en markant indsats for klimaet, er, at vi skal være foregangsland. Det ændrer sig ikke med aftalen i Madrid.

»Vi går ikke kun ad FN-vejen, men har samarbejder med mange lande omkring teknologi. Så vi kan påvirke på flere måder, og der er andre veje at gå. Men vi ville da helst have begge dele,« siger ministeren.

Flere store beslutninger er skubbet til næste år. Aftalen i Madrid giver ikke store forhåbninger om, at næste års møde vil byde på revolutioner.

»Jeg føler, at jeg er valgt til at være optimist. Selv om det ser meget svært ud, hvis man laver en kælderkold analyse af, hvad der er sket i Madrid,« siger Dan Jørgensen.

En række ngo’er har udtrykt skuffelse over, at landene ikke kan nå til enighed om mål, der ligger tættere på videnskabens anbefalinger for, hvad der skal til for at begrænse den globale opvarmning.

Også FN’s generalsekretær, António Guterres, udtrykker skuffelse.

»Jeg er skuffet over resultatet af COP25,« skriver Guterres på Twitter.

»Det internationale samfund mistede en vigtig mulighed for at vise højere ambitioner for reduktion, tilpasning og finansiering for at tackle klimakrisen.«

»På ingen måde realistisk«

Ifølge Folkekirkens Nødhjælp virker det nu »på ingen måde realistisk«, at verdens lande skal kunne holde sig under en global temperaturstigning på 1,5 grader, som Paris-aftalen fra 2015 har som mål.

»Verdens lande har ikke magtet at vise lederskab, og Madrid-aftalen lægger ikke op til den ambition, som vi havde håbet på. Det er dybt skuffende, og det er svært at forstå, at politikerne kan være så ude af sync med forskning og befolkning,« siger generalsekretær Birgitte Qvist-Sørensen til Ritzau.

Det er især beslutningen om et nyt system for CO₂-kvoter, som har skabt store uenigheder i forhandlingerne. Systemet skal gøre det muligt for landene at handle med udslip. Men også diskussioner om mekanismen ”loss and damage” – tab og skader – fik klimamødet til at trække ud. Det er penge, som gives for de klimakatastrofer, som ulande rammes af, på trods af at de ikke selv har været med til at skabe dem.

Branchedirektør i Dansk Industri Energi Troels Ranis kalder aftalen »en kneben pointsejr til klimaet«.

»Der er desværre ikke noget globalt klimalederskab – alt for mange lande forsøger at trække ambitionerne ned. Men det er glædeligt, at Danmark og EU tager ansvar,« siger han i en skriftlig kommentar.

Han henviser til det danske klimamål på 70 pct. reduktion af drivhusgasser inden 2030. Men også EU-Kommissionens beslutning om, at EU skal være klimaneutral i 2050.