Her er de vigtigste punkter i regeringens finanslovsforslag
Aflyste skattelettelser og dyrere cigaretter er med til at finansiere grøn omstilling og flere sygeplejersker på regeringens finanslovsforslag.
Endelig kom regeringens længe ventede udspil til næste års finanslov, og her får du en gennemgang af nogle af de vigtigste punkter.
Lad os først se på, hvordan regeringen vil skaffe pengene til alle planerne.
Blandt andet skal afgiften på tobak og plastikposer hæves, en planlagt skattelettelse på fri telefon skal annulleres, støtten til friskoler skal beskæres, det økonomiske råderum skal tages i brug, og en række af den tidligere regerings afgiftslempelser skal tilbagerulles.
For eksempel skal den planlagte sænkelse af arveafgiften på virksomhedsoverdragelse i forbindelse med generationsskifte tilbagerulles. Afgiften skal igen øges til 15 procent i stedet for de 5 procent, som VLAK-regeringen havde besluttet at sænke den til.
Regeringen forventer, at det vil give én mia. kr. om året til statskassen.
Tobaksafgiften skal hæves i to omgange, så en pakke cigaretter bliver 5 kr. dyrere fra næste år og 10 kr. dyrere fra januar 2021. Stigningen ventes at give et trecifret millionbeløb til om året.
Dyrere engangsservice
Afgiften på bæreposer af både plast og papir samt engangsservice skal fordobles. Dels for at mindske mængden af affald og plastikforurening. Dels for at få penge i kassen.
For forbrugeren betyder det, at prisen på en typisk pose af plastik eller papir vil stige med ca. 50 øre, mens prisen for engangsservice vil stige 16 procent.
Afgiftsforhøjelsen vurderes at nedbringe forbruget af bæreposer med ca. 20 procent og vil samtidig give ca. 195 mio. kr. i statskassen i 2020.
Velfærd og uddannelse
Regeringen lægger stor vægt på, at velfærden skal styrkes, så pengene følger med i takt med, at der bliver flere børn og ældre.
Samlet set vil regeringen bruge 5,4 mia. kr. på »velfærd og uddannelse« i 2020. De 3,7 mia. kr. er allerede offentliggjort som en del af de årlige økonomiaftaler med kommuner og regioner.
Derudover skal omprioriteringsbidraget på uddannelses- og undervisningsområdet sløjfes fra 2020, så uddannelsesinstitutioner ikke længere skal spare to procent årligt.
Flere sygeplejersker
Flere hænder i sundhedsvæsnet var et centralt tema i valgkampen, og Socialdemokratiet har siden 2018 lovet at ansætte 1.000 ekstra sygeplejersker. Spørgsmålet er bare, hvor de mange nye sygeplejersker skal komme fra.
Sundhedsminister Magnus Heunicke har nedsat en såkaldt taskforce, hvor regeringen og regionerne sammen skal forsøge at løse udfordringen. Blandt andet ved at få flere medarbejdere på deltid til at gå op i tid.
Regeringen afsætter 300 mio. kr. næste år og 600 mio. kr. årligt i 2021-2023 til missionen, fremgår det af finanslovsforslaget.
»Prioriteringen muliggør, at der fra 2021 kan ansættes 1.000 flere sygeplejersker,« står der.
Flere medarbejdere til Skat
Udfordringerne for skattevæsenet er mange, og Socialdemokratiet har overtaget en bunden opgave fra den tidligere regering med at genoprette Skat efter flere års besparelser og skandaler.
Det første af fire nye skattecentre skal oprettes i 2020, og Skat skal ansætte 250 nye medarbejdere til bedre kontrol. Derfor afsætter regeringen 150 mio. kr. næste år og 200 mio. kr. årligt de næste tre år.
Oven i det kommer en reserve på 1,5 mia. kr. i 2021-2023 til at genoprette skattevæsnet. Samt ekstra indsatser mod hvidvask, svindel og til udvikling af Skat.
Politiuddannelserne optager i disse år rekordmange studerende, og regeringen agter at fastholde kursen med et meroptag på 150 politistuderende i 2020.
To milliarder det grønne område
De kommende forhandlinger om en bindende klimalov ventes med spænding på Christiansborg, for hvordan skal målet om 70 procents CO2-reduktion i 2030 indfries?
I første omgang afsætter regeringen i alt 2,1 mia. kr. til grønne initiativer på næste års finanslov. Der er blandt andet øremærket en mia. kr. på forskningsreserven til forskning i grønne løsninger.
Reserve til støttepartierne
Derudover har regeringen lagt 2,1 mia. kr. til side i 2020, og 1,8 mia. kr. årligt de næste tre år som en reserve, der skal fordeles sammen med støttepartierne i de kommende finanslovsforhandlinger.
Pengene skal for eksempel bruges til minimumsnormeringer i daginstitutioner, uddannelse, grønne initiativer eller kultur.