Fortsæt til indhold
Politik

Djøf opstiller rød linje for Mette Frederiksen: »Det er helt centralt«

Embedsmændenes fagforening Djøf ser frem til at få afklaret uvished om nyt politisk sekretariat. Mette Frederiksen ser dog ud til at komme centrale bekymringer i møde fra start.

Det har skabt bølgegang i dansk politik, at Mette Frederiksen torsdag formiddag meddelte en markant nyskabelse i Statsministeriet og mindst lige så markant forfremmelse af manden kendt som hendes højre hånd, Martin Rossen.

Rossen, som hidtil har været stabschef i Socialdemokratiet, skal således stå i spidsen for et helt nyt politisk sekretariat i Statsministeriet.

Samtidig får han også en plads i regeringens magtfulde koordinations- og økonomiudvalg - en plads der normalt er forbeholdt ministre.

Det er naturligvis helt centralt, at vi i Danmark også fremadrettet har et politisk neutralt embedsværk
Tomas Therkildsen, adm. direktør i Djøf

Skabelsen af et politisk sekretariat gør, at der nu opbygges en helt ny mere politisk konstruktion - side om side med de neutrale embedsmænds arbejde i Statsministeriet.

I pressemeddelelsen bliver det beskrevet, at »et antal medarbejdere fra centraladministrationen« vil indgå i det politiske sekretariat.

Nyskabelsen vækker en del spørgsmål hos embedsmændenes fagforbund Djøf, omend man afholder sig fra en egentlig kritik.

»Statsminister Mette Frederiksen har i flere år sagt, at hun ønsker et stærkere statsministerium. En regering har naturligvis ret til at organisere sig, som den finder passende, således også med et politisk sekretariat i Statsministeriet. Der er dog fortsat en del ubekendte omkring konstruktionen, som vi ser frem til at få belyst,« lyder det i en skriftlig kommentar fra Djøfs adm. direktør Tomas Therkildsen til Jyllands-Posten.

I den pressemeddelelse fra Statsministeriet, hvori sekretariatssnyskabelsen blev annonceret, bliver de første skitser lagt ud til en beskrivelse af det.

Sekretariatet skal således »have særligt fokus på regeringens prioriterede projekter, politikudvikling og kommunikation, bidrage til at styrke den strategiske ledelse af regeringen samt øge den interne koordination mellem ministre og særlige rådgivere.«

På trods af de uvisheder, den korte beskrivelse alligevel efterlader, er Djøf dog også klar til at nævne nogle røde linjer, som de vil holde øje med ikke bliver overskredet.

En af disse er, at der ikke må være tvivl om, at det er departementschefen, der bestemmer i ministeriets gange. Den anden er, at Martin Rossen trods sin nye udnævnelse ikke skal kunne bestemme over embedsmændene.

»Vi forudsætter, at regeringen – ligesom Djøf - bakker op om de principper, der er udstukket i betænkning 1537 om ministrenes særlige rådgivere. Herunder at særlige rådgivere, på samme måde som alle øvrige embedsmænd i ministeriet, er undergivet departementschefens ledelsesansvar og ikke har instruktionsbeføjelser over for ministeriets embedsmænd. Og det er naturligvis helt centralt, at vi i Danmark også fremadrettet har et politisk neutralt embedsværk,« skriver Tomas Therkildsen til Jyllands-Posten.

Bekymringerne ser dog umiddelbart ud til at blive imødekommet fra start.

I et skriftlig svar til Jyllands-Postens politiske redaktion understreger Statsministeriet således, at Martin Rossen ansættes som særlig rådgiver for Mette Frederiksen i Statsministeriet, og at han som en sådan ansat refererer til departementschefen, som naturligvis også står under Mette Frederiksen.

Yderligere i svaret fra Statsministeriet fremgår det - netop med henvisning til betænkning 1537 - at en særlig rådgiver såsom Martin Rossen godt kan blive tildelt et »fagligt ansvar i forhold til ministersekretariater/stabsfunktioner efter nærmere aftale med departementschefen.« I Rossens tilfælde vil dette betyde ansvar i forhold til det politiske sekretariat.