Sedlerne til dronningen bliver længere og længere og længere

Han havde glemt det eneste, han skulle medbringe, og nu stod han i dronningens gemakker på Amalienborg. Uden det stykke papir, hvor der stod, hvem han støttede som landets næste statsminister.

De Konservatives partiformand, Lars Barfoed, måtte derfor låne pen og papir af hoffet og nedfælde sin anbefaling til regenten oven på folketingsvalget i 2011. Heldigvis kunne han gøre kort proces, for de skriftlige råd holder sig sædvanligvis korte og præcise.

Med krøllet håndskrift noterede han, at »Det Konservative Folkeparti indstiller Lars Løkke Rasmussen som forhandlingsleder i forbindelse med dannelsen af en ny regering«. Slut. Punktum.

Sådan plejer en note til dronningen som oftest at se ud. Men alt er ikke, som det plejer, efter dette folketingsvalg. Denne gang er sedlerne længere end normalt, og de er fyldt med krav om parlamentarik og politik, som besværliggør vejen til Statsministeriet for S-formand Mette Frederiksen.

En regering med flere partier

SF skriver eksempelvis på sin seddel, at partiet støtter Mette Frederiksen »på den betingelse, at hun danner en regering bestående af flere partier fra rød-grøn blok«.

Det går stik imod Mette Frederiksens plan om at danne en socialdemokratisk soloregering, men SF-formand Pia Olsen Dyhr vil altså have flere partier ind, og hun begrunder det bl.a. med de problemer, som den lille V-regering rendte ind i efter valget i 2015.

»Lars Løkke Rasmussen har vist, hvor svært det er med en etpartiregering, og vi er interesserede i at komme i gang med at arbejde. Vi har et oprigtigt ønske om at få en regering, der hurtigt kan handle. Jo stærkere den er, og jo flere mandater den har, jo bedre,« siger hun.

Situationen ligner det indledende forløb efter 2015-valget, hvor LA-leder Anders Samuelsen først krævede en borgerlig flertalsregering. Det opgav Lars Løkke Rasmussen (V) hurtigt at samle, og han indkaldte derfor til en ekstra dronningerunde, hvor han fik et nyt, frit mandat til at danne den regering, han selv fandt mulig.

Læren af tiden under Thorning

Mens SF’s seddel handler om partierne i en ny regering, handler Enhedslistens note om politikken i en ny regering.

Partiet skriver, at »Enhedslisten peger på Mette Frederiksen som forhandlingsleder og vil ikke modsætte sig dannelsen af en socialdemokratisk ledet regering, der baserer sig på partierne til venstre i folketingssalen, under forudsætning af, at en forhandling om en ny regerings politiske kurs munder ud i et for Enhedslisten acceptabelt resultat.«

Oversat til almindeligt dansk betyder det, at Enhedslisten modsætter sig enhver tanke om en regering hen over midten og først vil lade en S-ledet regering komme til magten, når partiet har sikkerhed for, hvilken politik der vil blive ført.

I 2011 var forløbet anderledes. Dengang pegede Enhedslisten uden betingelser på Helle Thorning-Schmidt (S), som dernæst brugte uger på at forhandle et regeringsgrundlag på plads med De Radikale og SF på et hotel i København, der blev døbt ”det sorte tårn”. Her blev Enhedslistens topfolk til sidst inviteret op, og de fik til høflig orientering forelagt hovedlinjerne i regeringsgrundlaget. Og så tiltrådte Thorning-regeringen og førte en politik, som Enhedslisten ofte forbandede.

Partiets lære af tiden under Thorning er i dag, at det skal holde Socialdemokratiet i stram snor, allerede inden regeringen er dannet, for når først den er trådt til, er den svær at vælte igen. Eller som politisk ordfører Pernille Skipper (EL) formulerede det torsdag under den traditionsrige partilederdebat i Publicistklubben:

»Det her er startet på baggrund af dårlige erfaringer. Man går ikke tilbage til en fuser.«

Hun understreger, at Enhedslisten vil »have vished for, at et nyt flertal bliver brugt på reel forandring«.

»Både når det kommer til velfærd – her skal der ske et løft. Når det kommer til den økonomiske ulighed og fattigdomsbekæmpelse, grøn omstilling og selvfølgelig også integration og udlændinge.«

På udlændingeområdet er Enhedslistens hovedkrav, at Danmark igen begynder at modtage kvoteflygtninge, og at der sker forbedringer for børnene på Sjælsmark. Begge dele har Mette Frederiksen åbnet for i løbet af valgkampen.

Men Enhedslisten vil også have fjernet den lave integrationsydelse og kontanthjælpsloftet, og det har Socialdemokratiet henlagt til en kommission, der får et år til at komme med sine anbefalinger. Men det er ikke godt nok, mener Pernille Skipper.

»Man må gerne nedsætte en ydelseskommission, men i mellemtiden skal de meget lave ydelser, der holder folk i fattigdom, væk. Vi går ind til forhandlingerne som pragmatikere, men det er vores klare udgangspunkt,« siger hun.

En række radikale punkter

Den længste dosmerseddel til dronningen er forfattet af De Radikale, som går ind i de kommende forhandlinger med øget selvtillid, efter at vælgerne fordoblede partiets stemmetal.

De Radikale kræver bl.a., at en ny regering står på »et ansvarligt økonomisk grundlag«. Det betyder ifølge politisk leder Morten Østergaard, at en ny regering skal skaffe flere hænder på arbejdsmarkedet. Han foreslår, at det kan ske ved at gøre det lettere for udenlandsk arbejdskraft at komme til Danmark, ved at hæve pensionsalderen hurtigere end hidtil planlagt i 2030 eller ved at lette skatten på arbejde. Alle tre tiltag er Socialdemokratiet imod. Det samme er SF og Enhedslisten.

»Forudsætningen for at få vores opbakning til at blive statsminister i Danmark er, at vi kan lave en forpligtende aftale om, hvilken politik der skal føres. Det handler især om de områder, hvor der har været uenighed. Vi skal finde en fælles vej frem,« siger Morten Østergaard.

Et andet punkt på den radikale liste går på at sætte gang i en grøn omstilling, der »lever op til Paris-målene«. Her er ingen stor uenighed i den røde blok.

Et tredje punkt drejer sig om »bekæmpelse af fattigdom«. Her vil De Radikale ligesom Enhedslisten og SF have fjernet integrationsydelsen og kontanthjælpsloftet, men S har afvist at afskaffe dem helt og dermed hæve ydelserne til niveauet før 2015.

Et fjerde og afgørende punkt fra De Radikale handler om, at en ny regering skal »forbedre integrationen«. Partiet peger på det såkaldte paradigmeskifte vedtaget af VLAK-regeringen, DF og S, som bl.a. indebærer, at flygtninges joberfaring og danskkundskaber skal tillægges »mindst mulig betydning«, når Udlændingestyrelsen skal vurdere, om en opholdstilladelse skal inddrages.

»De flygtninge, der bidrager, skal have lettere ved at få forlænget deres opholdstilladelse. Det er sund fornuft. Fagforbundet FOA har advaret mod at lade sådan et symbolpolitisk tiltag stå i vejen for en regeringsdannelse, så det håber vi ikke, at Mette Frederiksen gør,« siger Morten Østergaard.

De Radikale havde også udformet en længere liste af ønsker, da partiet med Margrethe Vestager i spidsen pegede på Helle Thorning-Schmidt efter 2011-valget. Det skete i et forsøg på at presse S-formanden mest muligt i de regeringsforhandlinger, der gik i gang efter besøget hos dronningen.

En politisk armlægning

I Socialdemokratiet ser man anderledes på forløbet omkring en regeringsdannelse. Partiet er ikke umiddelbart indstillet på at udarbejde lange og detaljerede aftaler, som støttepartier skal nikke til, før en regering kan tiltræde. Det må bero på en politisk armlægning i de kommende dage og uger, hvor det må vise sig, hvor langt De Radikale, SF og Enhedslisten har tænkt sig at gå.

I partiet hæfter man sig ved, at de politiske og parlamentariske krav i en dronningerunde ikke er retligt bindende. Det eneste afgørende i statsretlig forstand i henhold til Grundloven er, om partierne vil erklære mistillid til en ny regering, første dag den møder op i Folketinget. I dele af partiet spekuleres der i at lave et overordnet, vagt formuleret program for en ny regering, som støttepartierne får svært ved at vælte på den baggrund.

Ingen sommerferieplaner

Mette Frederiksen afviste torsdag at forholde sig til de mange krav fra de partier, der skal bringe hende til magten.

»Jeg kommer ikke til at stå og forhandle her. Det er velkendt, at der er politiske og parlamentariske ønsker. Jeg tænker at samle alle ordene og sætninger op i løbet af dagen, og så går vi i gang med at forhandle på baggrund af det, partierne ønsker at forhandle om,« sagde hun.

Der er flere partier, der er kommet med sedler, hvor der står, at de vil have dig som forhandlingsleder med alle mulige betingelser. Hvad tænker du om det? Tegner det ikke til at blive ret bøvlet?

»Det tegner til, at vi får nogle gode drøftelser med hinanden. Jeg vil gerne have, at tingene går deres rette gang. Og jeg får overleveret alt det materiale, der bliver givet til majestæten, og så sætter jeg mig ned og kigger på det, og så begynder forhandlingerne derfra.

Efter formelt at have fået tildelt opgaven som kongelig undersøger erkendte Mette Frederiksen, at det ikke bliver let at danne en ny regering.

»Vi har en række partier omkring os, og alle kommer til at bøje sig,« sagde hun om forhandlingerne, som kan trække i langdrag.

»Jeg har ikke selv lagt nogen sommerferieplaner,« bemærkede hun.

S-formanden har inviteret Folketingets partier til forhandlinger fredag kl. 9. De skal finde sted i Landstingssalen på Christiansborg.