Løkkes balancegang i udlændingepolitikken er svær, for han har gjort Støjberg til målestokken
Analyse: Der er efterhånden mange eksempler på, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) undsiger integrationsminister Inger Støjberg.
Da en tilhører i Aarhus ved et debatarrangement spurgte statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) til udlændingepolitik, bragte han det op af egen drift. Forskellen på ham selv og udlændingeminister Inger Støjberg (V):
»Det er efter temperament, om man vil sige: ”Se, hvor mange opstramninger, vi har lavet. Se, hvor dygtige, vi har været.” Eller om man vil sige: ”Se, hvordan vi har strammet op, se hvad effekterne er.” Jeg vil hellere fejre effekterne,« sagde Løkke.
Hvor hun formår fuldstændig at afvise lempelser og bakke op om sin egen lovgivning, formår Løkke det ikke på samme måde.
Dermed fik han lige forklaret sin egen position som modpol til Støjbergs. Hun fik som bekendt den idé at indføre en tæller på sit ministeriums hjemmeside, som for hver vedtagen udlændingestramning tæller én op.
Armslængde til sig selv
Løkkes armslængde til Støjberg er ikke ny. Han har efterhånden mange gange lagt lidt luft til hende.
Som dengang hun lagde et billede op af en lagkage, der fejrede stramning nummer 50.
Løkkes temperament er i den grad et andet. Mange i Venstre kan ikke selv helt placere ham i udlændinge- og værdipolitikken.
Som da det skulle diskuteres, om Venstre gik ind for et burkaforbud, og han valgte ikke at konkludere på sin egen holdning, før en lang intern debat var afsluttet. Det eneste, der stod klart, var, at han havde foretrukket, at det var noget andet, der blev diskuteret.
Eller som i august på Venstres sommergruppemøde, hvor gruppen havde en ophedet diskussion om blandt andet enkelte gruppemedlemmers åbne afstandtagen til Støjberg. Hun gav en alvorlig opsang til gruppen, som alle sammen har stemt for hver eneste stramning.
Her forsøgte Løkke på mødet at placere sig lidt midtimellem. Kunne de ikke være balanceret uenige uden at rive hovederne af hinanden?
En del af ham selv
Kort efter det ophedede sommergruppemøde fremlagde Støjberg et forslag om, at ansøgere skal trykke hånd ved en kommunal ceremoni for at opnå statsborgerskab. Ifølge hende et vigtigt demokratisk statement.
Da Løkke skulle forklare det på et pressemøde kort tid efter, blev det reduceret til praktikaliteter. Selvfølgelig trykker man hånd. Den værdipolitiske opsang om håndtrykket - som symbolsk afgørende for respekten for det danske samfund - den havde han ikke med i sine talelinjer.
Da Støjberg på et tidspunkt gjorde en Muhammed-tegning til sin baggrundsskærm, var Løkkes temperament igen et andet.
»Jeg er stolt af at leve i Danmark, men det gør ikke, at jeg er synderligt stolt af nogle specielle tegninger frem for andre,« sagde han til TV 2.
De eksempler er ikke at sammenligne med den aktuelle debat om Sjælsmark, men så alligevel. For også her er Løkkes tone nu en anden end Støjbergs. Hvor hun formår fuldstændig at afvise lempelser og bakke op om sin egen lovgivning, formår Løkke det ikke på samme måde.
»Jeg har ikke nogle specielle holdninger omkring det,« fik han til sidst sagt, da DR spurgte til, hvad det er, han mener, der muligvis kan justeres.
Svarene hang uklare i tv-studiet. Det gør de ikke, når Støjberg får dem. Derfor udstiller Sjælsmark-sagen, at nuancer hurtigt kan komme til at ligne slinger. Løkke forsøger at have armslængde til Støjberg og bruge sine egne ord. De er to forskellige gemytter. Men samtidig er de en enhed. Han har selv gjort Støjberg til minister og bakket al lovgivning op.