Politikerne satser mere på sociale medier - men vælgerne glemmer hurtigt

Hvis man flittigt bruger de sociale medier, har man formentlig lagt mærke til, at politikernes ansigter ofte dukker op på ens skærm i forbindelse med folketingsvalgkampen.

I denne valgkamp bruger politikerne nemlig de sociale medier strategisk i langt højere grad, end under valgkampen i 2015. En ny analyse fra forskere på Roskilde Universitet viser, at politikere på kort sigt kan opnå stor gennemslagskraft på de sociale medier, samtidig med at indholdet hurtigt bliver glemt igen.

Mads Kæmsgaard Eberholst, der er studielektor i kommunikation, journalistik og medier ved Roskilde Universitet, er en af de to forskere bag analysen. Ifølge ham, er der en afgørende grund til, at det ikke lykkes politikerne at trænge igennem til vælgerne på den lange bane via de sociale medier.

»Når valgkampen dækkes igennem de traditionelle medier, er der emner, som de forskellige partier bliver ved at med at holde fast i gennem hele valgkampen. Men på de sociale medier ejer politikerne slet ikke deres dagsordner i samme omfang, og derfor glemmer brugerne det igen kort tid efter,« siger Mads Kæmsgaard Eberholst.

De partier, der alligevel har haft bedst held med at trænge igennem på de sociale medier i løbet af valgkampens første uge, er Venstre, Socialdemokratiet og Alternativet, fortæller Mads Kæmsgaard Eberholst.

»F.eks. er Lars Løkke stærkt overrepræsenteret på Facebook i særdeleshed, mens han og andre toppolitikere næsten ikke var til stede på de sociale medier under valgkampen i 2015,« uddyber Mads Kæmsgaard Eberholst.

Lars Løkke Rasmussen (V) har bl.a. flere gange delt sine ”aftentanker” på Facebook.

På dagen for valgudskrivelsen delte Mette Frederiksen (S) en video fra sin sygeseng, der også fik en hel del opmærksomhed på de sociale medier.

Ifølge Mads Kæmsgaard Eberholst er den video også et tegn på, at de sociale medier fylder mere i valgkampen.

»Men videoen er ikke på samme måde et udtryk for en langsigtet, planlagt strategi. Det er mere et udtryk for, at de socialdemokratiske partirødder bakker op omkring en syg formand,« siger han.

Mads Kæmsgaard Eberholst fremhæver også et eksempel, hvor skattepolitik blev koblet sammen med et mere utraditionelt valgemne.

Mandag delte Laura Lindahl (LA) et opslag på Facebook, hvor hun bl.a. skriver: »Jeg tænker, at endnu en god grund til at sænke skatten er, at alle skal ha’ råd til nye silikone-babser.«

Tirsdag fulgte Laura Lindahl op med endnu et opslag for at imødekomme dem, der ikke fandt det første opslag sjovt.

»Jeg er ked af det, hvis nogen tænker, at Liberal Alliances skattepolitik kun er et spørgsmål om råd til silikonebryster,« skriver Laura Lindahl bl.a. i det opslag.

»Spørgsmålet er, om Laura Lindahl får opmærksomhed fra brugerne på Facebook som følge af en bevidst strategi, eller om det er mere tilfældigt. Det er nok mest det sidste,« vurderer Mads Kæmsgaard Eberholst.

Mads Kæmsgaard Eberholst vurderer også, at politikernes stigende brug af sociale medier formentlig ikke vil få afgørende betydning for, hvem vælgerne stemmer på, netop fordi eksponeringen er kortvarig og hurtigt bliver overskygget af nye opslag.

»Det er fortsat TV-debatterne, der tegner de store fælles dagsordner med emner som udlændinge, klima og velfærd. Det samler folk på en måde, som de sociale medier og aviserne ikke kan,« siger Mads Kæmsgaard Eberholst.

Han understreger dog, at det er svært at vurdere langtidseffekten af politikernes brug af sociale medier, fordi man omvendt også kan bruge platformene til at finde gamle opslag frem og sætte dem ind i en ny kontekst.

»Men ideen om, at politikerne på den lange bane kan arbejde strategisk på de sociale medier, ser ud til at være særdeles vanskelig,« siger Mads Kæmsgaard Eberholst.