Ny KD-formand slår politikken fast: Enlige og homoseksuelle skal ikke have statens hjælp til at få børn

Isabella Arendt blev mandag udpeget som konstitueret landsformand for Kristendemokraterne, idet Stig Grenov har bedt om fire ugers orlov.

Og allerede samme dag har hun slået partiets politik fast, når det gælder en af Kristendemokraternes mærkesager: familiepolitikken.

På pressemødet gjorde hun klart, at det ifølge hende ikke er en ret at få børn. Og at folk, som ikke er biologisk disponeret for at få børn, derfor ikke bør få hjælp af det offentlige, hvis de ønsker sig et barn.

»Det er der, vi sætter grænsen. Homoseksuelle skal da være hjerteligt velkomne til selv at betale. Det vil vi ikke blande os i. Vi synes bare ikke, at staten skal blande sig,« siger hun til Berlingske.

På samme måde mener Kristendemokraterne heller ikke, at barnløse, enlige kvinder burde kunne få hjælp til at få børn. Ifølge den konstituerede formand er det borgerlig politik at sætte grænser for, hvem og hvornår staten skal hjælpe. KD ønsker ikke en velfærdsstat, hvor alle uanset livsforhold har ret til en håndsrækning fra staten.

I stedet skal hjælpen bero på »faglige skøn«, fortalte hun på pressemødet.

Holdningen har fået andre folketingspolitikere til at tage afstand fra KD's politik på området.

»Kristendemokraterne betaler gerne for heteroer. Vi andre kæmper så videre for LGBTQI-rettigheder,« skriver Alternativets politiske ordfører Rasmus Nordqvist bl.a. på Twitter.

Isabella Arendt blev kastet ud i valgkampen i sidste uge, da hun måtte være indhopper for en syg Stig Grenov under en tv-transmitteret partilederdebat.

Efterfølgende fortalte hun til Jyllands-Posten, at hun glædede sig over den positive start på valgkampen, partiet denne gang har fået.

»Sidst blev vi dømt ude af medierne fra dag et. Vi håber, at det vil smitte af i resten af valgkampen, at vi har lagt ud med et brag og måske sat dagsordenen for at tale politisk indhold mere end fordomme, valgmatematik og stemmespild,« sagde hun.

Ifølge Ritzau Index, der viser et gennemsnit af landets fem toneangivende politiske indeks, står Kristendemokraterne til 1,2 pct. af stemmerne.