KD-formand om stresspause: »Jeg er godt klar over alle konspirationsteorierne«
Det var en bevæget, men også lettet formand for Kristendemokraterne, som mandag overlod stafetten til sin næstformand Isabella Arendt.
Meget er blevet sagt og skrevet om den kjole, som Isabella Arendt bar til partilederrunden, hvor hun afløste sin formand, der havde fået et ildebefindende.
Der skal således ikke tilføjes ét eneste ord om den 26-årige kvindes beklædning til pressemødet mandag. På et renoveringslukket Dragør Strandhotel havde den mangeårige formand, Stig Grenov, og næstformanden, Isabella Arendt, sat pressen stævne for at fortælle, at kvinden, som er blevet kaldt vikaren fra himlen, de næste fire uger indtræder som konstitueret formand.
Stig Grenov har således valgt at søge orlov som formand pga. stresssymptomer, men fortsætter sin valgkampagne i Københavns Storkreds.
»Flere års dobbeltarbejde som formand og skolelærer har sat sine spor, og jeg har været nødsaget til at mærke efter i min krop og på de stressignaler, som er afstedkommet af denne overbelastning,« lød det fra Grenov, som skyndte sig at »mane enhver tvivl i jorden« og understrege, at beslutningen alene var truffet af ham og hans familie.
Forud for den første partilederrunde på DR havde Stig Grenov forgæves søgt tilladelse til at lade den vestjyske folketingskandidat Kristian Andersen stille op til debat. Han måtte således selv tage tørnen, men det blev kun til én af slagsen, før Grenov lagde sig med et ildebefindende og i stedet indsatte Isabella Arendt til den anden debat på TV 2.
Hendes optræden fik kommentatorerne til at juble, og det var derfor oplagt for pressen at stille spørgsmål til, om Grenovs fire uger lange orlov er strategisk.
»Det er ikke taktisk, når man mærker, at der er stresssymptomer, som gør, at man ikke er på toppen. Jeg er godt klar over alle konspirationsteorierne, men jeg synes, at vi skal have en anden kultur i Danmark, hvor det bliver mere ok ikke at være en superman eller -woman, der kan klare alting, ren X Factor. Vi skal se det menneskelige i mennesker, og hvis jeg skal ud og tale med dem, som jeg håber vil stemme på mig, om det her, så er det vigtigt, at jeg selv går forrest.«
Men kan du forstå, at folk tænker sådan?
»Jeg kan forstå alt muligt, og folk må tænke, hvad de vil. Jeg ved, at det er ærligt, og der er allerede folk, der har sagt, nu ser vi smilet på dine læber, Stig.«
Men du har jo ikke trukket stikket helt, det ville man normalt sige, at du skulle gøre, hvis du har stress?
»Jeg gør det her for ikke at gå ned med stress og lytte til de symptomer, jeg har før, det går rigtig galt. Og så har vi fået flere medarbejdere, som skal hjælpe mig med at sige: Nu tager du det roligt og læser ”Steen og Stoffer” i stedet.«
Stig Grenov har været formand for Kristendemokraterne siden 2012, og trods erfaring med de landsdækkende tv-debatter kunne han pludselig mærke, at de sugede energien ud af ham. Det direkte møde med vælgerne puster til gengæld energien tilbage. Han erkender, at han nok skulle have overladt formandsopgaverne til Isabella Arendt tidligere, men »når jeg siger a, siger jeg også b.«
Sank en klump
Ved pressemødet syntes Stig Grenov at skulle synke en klump, da han fortalte om sin beslutning, men han understregede også, at han var lettet. Under valgkampen i 2015 fik Grenov det så dårligt under en tv-transmitteret partilederunde, at han måtte forlade studiet, men han understregede mandag, at der var tale om to usammenlignelige episoder.
»Ja, jeg fik et ildebefindende for snart fire år siden, fordi jeg ikke spiste og drak, denne situation er helt markant anderledes, men ja, det er den samme person som føler, at nu må jeg trække stikket.«
På spørgsmålet om, hvorvidt han er sikker på at få formandsskabet tilbage efter de fire uger, lød svaret:
»Ja, så længe nogen vil vælge mig. Vi hedder jo Kristendemokraterne ikke -diktatorerne.«
Både Grenov og den konstituerede formand Isabella Arendt kunne dog se klare fordele ved, at det nu bliver en ung kvinde, som overtager roret og kan ryste op i partiets lidt støvede image.
»Gammelmandsfordommen skal det nok lykkes at få nedbrudt,« konstaterede Arendt og fortsatte med at forholde sig til gisninger om taktik.
»Jeg kan godt forstå det, men det er ikke sandt - der var jo også mange, der spekulerede i den røde kjole, og hvorfor jeg havde den på,« sagde hun og henviste til kjolen, som hun bar under tv-debatten, fordi hun kom direkte fra en fødselsdagsmiddag med sin kæreste.