Regeringen vil halvere brugen af tvang i psykiatrien
Siden 2010 er antallet af tvangsindlæggelser steget trods en målsætning om det modsatte. Nu prøver regeringen igen.
Senest i 2025 skal antallet af patienter, som er udsat for en eller flere tvangsforanstaltninger i psykiatrien, være halveret i forhold til niveauet for 2017.
Sådan lyder en af målsætningerne i en ny handlingsplan for psykiatrien, som regeringen har præsenteret fredag. Planen afløser den aktuelle handlingsplan, som udløber ved årsskiftet.
Tvang kan for eksempel være tvangsindlæggelser eller -medicinering af patienter, som ikke ønsker at modtage behandling for deres psykiatriske lidelse frivilligt.
Siden 2014 har det været et mål at nedbringe brugen af tvangsforanstaltninger, men udviklingen er gået den stik modsatte vej.
Antallet af tvangsindlæggelser er steget fra ca. 3.100 i 2010 til ca. 4.500 tvangsindlæggelser i 2017. Det skaber et øget pres på både psykiatrien og politiet, der hjælper med tvangsindlæggelserne, fremgår det af regeringens udspil.
Planen »Vi løfter i fællesskab« indeholder i alt 43 initiativer. Samlet vil regeringen afsætte 2,1 mia. kr. ekstra til psykiatrien over de næste fire år. De 1,6 milliarder kroner er varige midler.
»Det er en markant investering i et område, der virkelig trænger,« sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), da han præsenterede udspillet på et pressemøde i Statsministeriet.
Her begræd han, at flere og flere unge har ondt i sindet.
»Vi må spørge os selv, om der er noget i tiden, som er kørt skævt. Om presset er blevet for stort. Om vi evner at favne sårbarhed uden at sætte hinanden i bås. Og jeg er ikke helt sikker på, hvad svaret er på det spørgsmål,« sagde statsministeren.
Ud over mindre brug af tvang indeholder planen blandt andet målsætninger om, at andelen af unge, der har dårlig mental sundhed, skal være faldet med en fjerdedel senest i 2025.
Desuden skal antallet af selvmord og selvmordsforsøg reduceres, og der skal være færre genindlæggelser af patienter, fastslår sundhedsminister Ellen Trane Nørby. Det skal for eksempel være slut med det, sundhedsministeren betegner som »svingdørspatienter«, der knap nok når ud af døren fra behandlingsstedet, før de skal indlægges igen.
Regeringen vil blandt andet give kommunerne et økonomisk incitament til at sikre, at patienter ikke behøver vende tilbage. Desuden skal børn og unge helt ned til 14 år tilbydes et tilskud til psykologhjælp.
De 43 nye initiativer går på tværs af seks områder; sundhed, undervisning, uddannelse, forskning, social og politi. Pointen er, at gøre indsatserne mere sammenhængende og at kunne sætte ind tidligere end i dag.
Hos Sind, landsforeningen for psykisk sundhed, er landsformand Knud Kristensen glad for og positivt overrasket over, at Sind og andre interesseorganisationers indspark er blevet hørt og imødekommet. Han glæder sig bl.a. over udsigten til nye intensive pladser til de allermest syge og fokus på en tidlig indsats over for børn og unge med psykiske vanskeligheder.
»Det giver mig tro på, at det begynder at bevæge sig i den rigtige retning i psykiatrien,« siger Knud Kristensen.
Men han er alvorligt bekymret for, at der ikke er bundet penge nok i halen af planen.
Regeringen lægger op til at tilføre området omkring 530 mio. kr. om året over de næste fire år, hvor af en del kommer fra satspuljemidler, som i forvejen skulle gå til de mest udsatte grupper i landet.
»Med 43 gode initiativer og så relativt få penge frygter jeg, at man har smurt leverpostejen alt for tyndt ud over de mange initiativer,« lyder det.
Han peger på, at antallet af patienter i psykiatrien i løbet af de seneste år er steget langt mere end bevillingerne.
»Hvis pengene til den regionale sygehuspsykiatri skulle have fulgt trop med stigningen i antallet af patienter, skulle der ifølge vores beregninger tilføres i omegnen af 1,5 mia. kr. om året. Nu kommer man så med ca. 530 mio kr. om året, som skal fordeles ud på fem ministerområder. Hullet er langt fra lukket,« siger Knud Kristensen.