Annonce
Politik

Støjberg: Mistænkte statsløse skal udelukkes fra dansk statsborgerskab

Regeringen omfortolker konvention, så der ikke skal gives statsborgerskab til statsløse, som ifølge Politiets Efterretningstjeneste kan være til fare for landets sikkerhed.

Ifølge udlændingeminister Inger Støjberg (V) er det muligt at fortolke statsløsekonventionen på en ny måde, så det en mistanke fra PET fremover vil være nok til at udsætte statsborgerskab. Foto: Jens Dresling/Polfoto

I årevis har skiftende regeringer vurderet, at en international konvention giver statsløse udlændinge krav på at få dansk statsborgerskab - også selvom Politiets Efterretningstjeneste vurderer, at de kan være til fare for landets sikkerhed.

Der var ingen »elastik« til at ændre på det, fastslog den daværende justitsminister Karen Hækkerup (S) i 2014.

Men det er der pludselig alligevel.

Regeringen vil nu omfortolke statsløsekonventionen, så Udlændingeministeriet kan udsætte statsborgerskab til statsløse, så længe at PET vurderer, at vedkommende kan være til fare for landet sikkerhed.

»Jeg vil ikke være med til, at vi giver statsborgerskab til et menneske, der kunne være til fare for rigets sikkerhed. Det er det problem, vi løser nu,« lyder det fra udlændingeminister Inger Støjberg (V).

I mindst to tilfælde siden 2011 har Folketinget givet dansk statsborgerskab til statsløse udlændinge, som PET advarede i mod. Det skyldes, at statsløsekonventionen hidtil er blevet tolket således, at der kun kan gives afslag, hvis vedkommende er dømt for en forbrydelse mod statens sikkerhed eller idømt fængsel i mere end fem år.

Støjberg får nej fra flere lande til at ændre konvention

Fremover vil en mistanke fra PET altså være nok til at udsætte statsborgerskabet et halvt år ad gangen. Personer vil ikke få at vide, hvorfor deres ansøgning udsættes, lige såvel som de ikke kan klage til en uafhængig instans. De vil alene få at vide, at deres sag er under behandling, forklarer Inger Støjberg.

»Så længe PET har en potentiel terrorist i kikkerten, skal vedkommende ikke have statsborgerskab. Hvis PET efterfølgende finder ud af, at der ikke var noget om sagen, så går processen videre. Det, mener jeg, er helt på sin plads,« siger hun.

Hun oplyser, at FN's flygtningeorganisation, UNHCR, har givet grønt lys til regeringens forslag, og det bekræftes af Elisabeth Haslund, organisationens talsperson i Danmark:

»Det er UNHCR’s opfattelse, at den tilgang, som den danske regering nu har foreslået at indføre for ansøgere fra disse grupper, er i overensstemmelse med statsløsekonventionen,« udtaler hun og hæfter sig ved, at det løbende vil blive revurderet, om der fortsat er grundlag for at udsætte et statsborgerskab.

Enhedslisten undrer sig over, at fortolkningen bare sådan kan ændres.

»Jeg synes, at det er underligt, at ministeriet og tilsyneladende også UNHCR kan komme frem til en helt ny fortolkning af statsløsekonventionen. Derfor vil vi stille en række spørgsmål til Inger Støjberg for at finde ud af, hvad der er baggrunden for, at man nu ser anderledes på den sag,« siger indfødsretsordfører Stine Brix (EL).

Tung, tung jura

Den nye procedure går stik i mod den fortolkning, som Justitsministeriet længe har lagt til grund. I 2011 indkaldte Søren Pind (V) som integrationsminister f.eks. til et hastemøde, hvor han beklagede, at en statsløs stod til at få statsborgerskab, selvom PET anså vedkommende for at være en potentiel trussel mod rigets sikkerhed.

»Vurderingen fra juristerne er klokkeklar,« sagde Søren Pind dengang, og samme linje fortsatte under Thorning-regeringen.

Met den bliver altså ændret med den nye fortolkning.

Inger Støjberg, hvordan er den nye fortolkning blevet til?

»Den er blevet til efter et grundigt arbejde. Først fik vi afdækket, hvordan det så ud i andre lande, derefter var der et grundigt arbejde ift. UNHCR. Det er der brugt mange kræfter på i ministeriet.«

I har siddet ved magten siden 2015. Hvorfor er der gået så mange år, før I tager fat i UNHCR med henblik på at få ændret fortolkningen?

»Det er først og fremmest, fordi vi skulle have fuldstændig fast grund under fødderne. Både når det handler om, hvordan man gør i andre lande, men også hvilken fortolkning vi med ræson kunne lægge frem for UNHCR, så vi kunne få dem med på det her. Det er ganske enkelt ikke noget, man bare trækker i en automat.«

Hvordan kommer I frem til, at man bare kan lave en anden fortolkning?

»Det foregår ved et grundigt arbejde og en række møder med UNHCR. Man ringer ikke bare lige til UNHCR og siger: "Hey, vi har lige en anden fortolkning af statsløsekonventionen". Det her er tung, tung, tung jura. Det at fortolke en konvention på en anden måde er ikke bare noget man bare lige gør.«

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blog: DR kan »næsten være lige meget«

Morten Uhrskov Jensen
Ordene er Martin Krasniks, og vi må håbe, at vi når dertil, hvor DR lukker og slukker. Men først til lykke med de 20 pct.s besparelser.
Annonce
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her